|
Formandens beretning på borgmester- og kommunaldirektørmødet i Island September 2002 Som bekendt vedtog landstinget på forårssamlingen ikrafttræden af den nye forordning for folkeskolen pr. 1. august 2003. Således får kommunerne og hjemmestyret tid til at ruste sig grundigt til de omfattende ændringer inden for folkeskolen. Bekendtgørelser, som skal danne grundlag for skolens drift, er p.t. under udarbejdelse, og lønforhandlingerne med IMAK startes den 4. september. I forbindelse med høring af forordningsforslaget har landsforeningen ellers med alle sine kræfter kæmpet for at fremskaffe økonomisk grundlag til dækning af kommunernes reelle økonomiske behov og ikke mindst tilstrækkelig økonomisk grundlag til dækning af udgifterne til lærerlønninger. Jeg må indrømme, at vi ikke har indfriet vores økonomiske målsætninger fuldt ud, da landstinget i stedet for at yde tilstrækkelige økonomiske bevillinger har valgt at reducere undervisningstimerne. Desværre vil kommunernes økonomiske formåen igen blive afgørende for videreførelse af de nuværende 11 årige undervisningstimetal i den 10 årige skolegang. Såfremt de enkelte kommuner ønsker at opnå de optimale resultater, kan kommunerne varetage undervisning udover minimumsgrænsen for undervisningstimetallet, men skal i så fald finansiere merudgiften selv, da det er kun minimumsgrænsen, der bliver ydet tilskud til via bloktilskuddet. Landsforeningen ønsker en velfungerende folkeskole, men dog er vi godt klar over, at de enkelte kommuners økonomiske muligheder er begrænsede, derfor vil landsforeningen komme med en nærmere redegørelse om styring af undervisningstimetallet i det næste Nyhedsbrev. Forhandlingerne om de årlige tilskud til næste år er endnu ikke tilendebragt. Grunden hertil er den store uenighed omkring taksterne til døgninstitutionerne. I nærværende sag er det væsentligt for landsforeningen, at forhandlingsresultaterne respekteres af begge parter. Fastsættelsen af taksten for i år er med i forhandlingsresultatet for i år. Socialdirektoratet er ansvarlig for den daglige drift af døgninstitutionerne. Da det i løbet af sommeren blev sandsynliggjort, at driftsbudgettet vil blive overskredet med ca. 12 mio. kr., søgte landsstyret finansudvalget om midler til dækning af dette underskud. Imidlertid var det kun en del af ansøgningen, der blev godkendt af finansudvalget. Som konsekvens heraf forhøjedes den takst, kommunerne betaler for anbringelser fra 1. januar at regne fra 504 kr. til 580 kr.. Efter bestyrelsens opfattelse kan man ikke acceptere takstforhøjelserne midt i budgetperioden og ovenikøbet med tilbagevirkende kraft. Såfremt vi får tilslutning fra kommunerne, agter vi at holde møde med landsstyreformanden, når vi kommer hjem, for at få landsstyret til at tage sagen op igen i landstinget. Bestyrelsen vil afvente nærværende sags afslutning, inden forhandlingerne om næste års bloktilskud genoptages. Såfremt kommunernes hensyntagen til forhandlingerne i forbindelse med deres budgetlægning skal fortsætte, er det vigtigt at sikre sig, at forhandlingsresultaterne bliver respekteret af alle parter. Inden for socialområdet er der et andet spørgsmål, som jeg ønsker at komme ind på, og det drejer sig om hjælp til vidtgående handicappede. År 2000 afholdt Socialdirektoratet seminar for socialudvalgsformænd og socialchefer med temaet forsøgsvis overdragelse af ansvaret for hjælp til handicappede til kommunerne. Ti kommuner kører p.t. denne forsøgsordning. Bestyrelsen ønsker evaluering af denne forsøgsordning. Så vidt vi har erfaret, har nogen kommuner besvær med at få udbetalt driftsbevillingerne. Forinden sagsområdets overdragelse til kommunerne bør der fra centralt hold laves en plan over hjælp til handicappede, før denne plan bliver lavet, kan landsforeningen ikke anbefale kommunernes overtagelse af ansvaret. Da reglerne om boligsikring er blevet lavet om, har landsforeningen taget initiativ til at få lavet et edb boligsikringssystem, der nemt og rationelt kan beregne boligsikringsstørrelserne. Det er vort håb, at dette system vil medvirke til rationalisering af arbejdsgangen og at det vil blive velanvendt. Som bekendt blev der på borgmester- og kommunaldirektørmødet i november 2001 besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe i landsforeningens regi. Beslutningen blev effektueret i løbet af efteråret 2001. Det er arbejdsgruppens opgave at koordinere og fastholde kommunernes initiativer regionalvis. Arbejdsgruppen er sammensat af 3 borgmestre og 1 kommunaldirektør og formand for arbejdsgruppen er landsforeningens formand. Arbejdsgruppen holdt sit første møde i Nuuk i februar 2002. På mødet drøftede arbejdsgruppen bl.a. sin forretningsorden samt hvilke initiativer, der skal tages op. Arbejdsgruppen drøftede endvidere, at det er ønskeligt at holde møder med yderdistriktskommunerne i deres egne hjemkommuner – da det jo er dem, der har de største problemer inden for erhvervsområdet. Arbejdsgruppens andet møde fandt sted i Upernavik juni 2002. Til mødet var også inviteret Avanersuup Kommuunia og Uummannap Kommuunia, da man ønskede at diskutere evt. samarbejdsmuligheder mellem de tre nabokommuner i denne landsdel. Mødet viste, at de tre nabokommuner har flere fællesinteresser, som de i fællesskab kan snakke om, f.eks. inden for fiskeri- og turismeområdet. Arbejdsgruppen har hidtil haft et godt samarbejde med erhvervsdirektoratet. Bl.a. gennemgås i fællesskab lov nr. 22 af 3. november 1994 om kommunernes engagement i erhvervsinvesteringer m.h.p. ændring af lovgivningen, som på mange områder har mange gange været kritiseret af kommunerne. Arbejdsgruppen arbejder derfor dels med store forventninger og dels vil medvirke til kommunernes initiativer og indsats inden for erhvervsområdet og vil anbefale kommunerne om at arbejde i fællesskab for at finde løsninger, da det altid er nemmere at løfte opgaverne i fællesskab. Det er ønskeligt, at kommunerne orienterer arbejdsgruppen om deres initiativer og planer inden for erhvervsområdet, således at arbejdsgruppen kan følge med i udviklingen i kommunerne og således at arbejdsgruppen evt. kan bakke op omkring initiativerne. Arbejdsgruppen vedrørende tværkommunalt samarbejde, som vi har nedsat, er også i gang med sit arbejde. Arbejdsgruppen, hvis formand er landsforeningens direktør, er sammensat af 3 kommunaldirektører og repræsentanter fra indenrigskontoret. Arbejdet har været underdrejet i et stykke tid på grund af en af vore medarbejderes fratræden, men nu for alvor er kommet i gang igen. Såfremt kommunernes driftsudgifter skal bringes ned og såfremt service overfor borgerne skal forbedres, må vi alle sammen medvirke til i dette arbejde. Såfremt vi skal satse på serviceforbedringer samtidig med nedbringelse af omkostningerne via fællesløsninger. Med disse bemærkninger har jeg kort gjort rede for indsatserne omkring vore mere overordnede opgaver, og hermed giver jeg jer mulighed for at stille spørgsmål og evt. kommentarer.
|
