Grønlandske kunstprodukter

For finansåret 1998 blev der bevilget i alt 1,5 mill. kr. til fremme af grønlandsk kunsthåndværk, som betragtes som væsentligt indtjeningsmulighed i relation til turismeområdet.

Bevillingen skulle bruges til ansættelse af en rejsende konsulent, bedre udnyttelse af værkste-der samt eksisterende servicehuse samt til kursusvirksomhed for derved at forbedre lokale kunstneres færdigheder og arbejdsvilkår.

Undertegnede blev ansat som projektleder for året 1998 og kunstner E. Nuka Lyberth fungerede som instruktør og vejleder i samarbejde med undertegnede under rejserne. E. Nuka Lyberth bor i Maniitsoq og er én af de mest erfarne udøvende kunstnere i Grønland.

I andre mere krævende opgaver har jeg ansat kunstner Jessie Kleemann som medarbejder,
projektleder eller som kursusleder i kortere perioder.

Baggrunden for realiseringen af projektet er erkendelsen af kunsthåndværkernes stigende indtjening samt den stigende efterspørgsel af grønlandsk kunsthåndværk. Løselig beregning viser et stort potentiale i produktionen af kunsthåndværk som valutaindbringende virksomhed.

Bevillingen på 1.5 mill. er specificeret som følger:
Lønsum 600.000 kr.
Rejse- og mødeaktivitet 400.000 kr.
Støtte til opstart af produktion og projekter 500.000 kr.

I den nævnte periode har undertegnede besøgt så godt som alle byer og nogle større bygder, hvor der afholdes kurser for stedlige kunstnere. Tasiilaq har ikke været besøgt, men der afholdes et kursus for kunstnere i Kulusuk i samarbejde med instruktør / kunstner Gunnar Ignathiussen, Tasiilaq.

Kurserne indeholder et foredrag om kunstens og kunsthåndværkets betydning for den grønland-ske befolkning og et praktisk kursusvirksomhed, hvor der undervises i værktøjslære, udformning af emner samt færdiggørelse af disse.
Der bliver orienteret om de rigtige værktøjer samt om hvor disse kan købes.

I byerne findes der faktisk ingen deciderede kunsthåndværksværksteder med dertil passende maskinel. Servicehusene i bygderne har afdelinger som af og til bruges som kunsthåndværks-værksteder f.eks. i Arsuk og Alluitsup Paa.
Skal man bruge disse servicehuse som værksteder kræves der udvidelse samt forbering af husene. Dette kræver investering som jeg af gode grunde ikke kan fordybe mig i, men kun anbefale.

Så godt som alle værksteder er uden udsugningsanlæg, hvilket er absolut nødvendig for personer der til daglig arbejder med fedtsten, sten, gevir og tand. Asbest kan som bekendt forekomme i fedtsten. Derfor foreslår vi kunstnerne og kommunernes repræsentanter at sørge for, at der bliver installeret udsugningsanlæg, inden de går igang med anbringelse af moderne værktøj.
Kursuslederne står til rådighed med hensyn til råd og dåd ved forbedring af værkstederne.
Andre kommuner uden værksted er positive med hensyn til fremskaffelse af passende bygninger til kunshåndværkerne. Her kræves der også konsulentbistand ifald de vil istandsætte en ældre bygning til værksted.

I forbindelse med opholdet på de enkelte steder forhandler undertegnede med stedlige myn-digheder omkring forbedring og tilpasning af værkstederne. Der er således givet tilskud til flere værksteder i kysten.

Tilskudene tildeles kommunen eller foreningen når disse er villige til at bidrage økonomisk selv. Størrelsen af tilskuddet er afhængig af vedkommenes kommunes økonomiske formåen.
Ved tilskudstildelingen kræver projektledelsen at der etableres et udsugningsanlæg på værk-stedet.

Procenttallet kan svinge mellem 50 og 90%.

Der gives ingen tilskud til enkelte personer. Det er dog ønskeligt, at man i fremtiden kan give tilskud til enkelte kunstnere ifald de kan dokumentere deres afhændighed af indtægter gennem salg af kunsthåndværk.

Der findes her i landet flere udsalgssteder af grønlandske kunsthåndværksprodukter. KNI og Turistbureauerne kan nævnes som de mest gængse udsalgssteder.Lufthavnenes ankomst- og afgangshaller samt deres hoteller er forholdsvis gode aftagere grønlandsk kunsthåndværk ligeledes nogle privatejede hoteller samt Sømandshjemmene langs kysten.
Af andre udsalgssteder kan nævnes visse forretninger i Reykjavik og København.

Ultima Thule i Qaanaaq er et af de bedst organiserede produktion- og salgsteder, hvor samarbejder mellem kunstnerne og udsalgsstedet er gennemarbejdet..

Af andre salgsteder kan nævnes Unik, Anori Art og Arctis Gaveshop i Nuuk. Anori Art skal
her nævnes specielt, idet ejeren ud over stor kendskab til grønlandsk kunst og kunsthåndværk er i besiddelse af evne til at tale med de enkelte kunstnere omkring prissætning og kvali-tetsvurdering.

At produktion samt god afsætning af produkterne er en god forretning er der ingen tvivl om. Kunsthåndværk er fremtidens hjemmesindustri som vil vokse i takt med turismeudviklingen.

Qeqertarsuaq

Værkstedet i Qeqertarsuaq er specielt udviklet. Projektledelsen har gennem tilskudstildelingen til værkstedet opbygget et velfungerende værksted i tæt samarbejde med de kommunale myndigheder.
PÅ værkstedet kan der undervises i sølvarbejde, arbejde i ben og tand, stenarbejde samt i knivfremstilling.

Det er projektledelsens hensigt at benytte dette værksted som et kursussted for nordgrønlandske kunsthåndværkere.

Værkstedet kan også tilbydes som kursussted for kunsthåndværkere fra andre land især nordiske kunsthåndværkere.

Ved værkstedet er der ansat en tilsynsførende som aflønnes af kommunen og hvortil projektle-delsen giver tilskud.

Maniitsoq

Ligeledes er der en aftale mellem Maniitsoq kommune og projektledelsen om udbygning samt istandsættelse af den gamle telebygning.

Bygningen laves om til et kursussted for sydgrønlandske om østgrønlandske kunsthåndværkere.
Udbygningen realiseres i løbet af finansåret 2002.

Kursussteder

Når disse to værkstedet er blevet udbygget har Grønland to velfungerende værksteder som kan tilbydes grønlandske og udenlandske kunstnere.

I forbindelse med etablering af internet hjemmeside for grønlandsk kunsthåndværk vil disse værksteder blive tilbudt internationale kunstnere

Projektledelsen har gennem de sidste tre år haft 10-12 kunstnere som instruktørelever. Disse er blevet undervist i sølvarbejde, arbejde i tand, ben og horn, stenkunst, garnfremstilling af moskusuld samt i knivfremstilling.

Eleverne er i forvejen dygtige kunstnere og flere har undervisningserfaring. De undervises her i Grønland eller i Danmark.

Disse elever er allerede begyndt at undervise i andre steder end i deres hjemby. Projektledelsen finansierer instruktørens rejser, ophold, løn samt evt. dagpenge. Nogle kommuner giver gratis ophold for disse instruktører.

Det er projektledelsens mål at gøre disse instruktører til undervisere for andre kunstnere i Grønland. Dette kræver dog, at de fortløbende får undervisning i værkstøjslære samt i miljøforhold.

Projektledelsen har i samarbejde med instruktøreleverne udarbejdet logo til grønlandsk fremstillede kunstprodukter. Logoen forestiller havets moder opbygget af havdyr.
Så snart logoen er blevet godkendt vil denne blivet hæftet på kunstprodukter i forskellige udsalgssteder lang kysten.
Andre produkter som ligner grønlandske kunstprodukter men som er indført til Grønland vil
ikke kunne benytte sig af denne mærkning.

Året 2002 vil blive benyttet til etablering af en internetside, som præsenterer grønlandsk kunsthåndværk.
Nettet vil være åben for benyttelse af grønlandske kunstnere hvad enten de bor i byer eller i bygder.
En udbygget hjemmeside forventes at blive et salgssted for disse kunstnere.

Som tidligere antydet er arbejdet langfra færdig ved udgangen af dette år, hvorfor det her skal anbefales, at projektet fortsættes fremover, hvor der vil blive arrangeret kurser i yderdistrikter og bygder.
Projektet hænger nøje sammen med turismeudviklingen her i landet hvorfor en parallel udvikling bør tages højde for i den kommende tid. I betragtning af, at det her drejer sig om den menige mands muligheder for at skaffe forøget valuta til landet og dermed til sin familie bør projektet som nævnt fortsætte.