Kommunal forvaltning i Island

I dette oplæg vil jeg tale om opbygningen af den kommunale forvaltning i Island; om kommunernes styrelse og opgaver, om kommunernes økonomi og til slut lidt om kommunernes fonde.

Kommunernes styrelse.

Kommuner.

I Island findes der tre typer kommuner, byer, købstæder og landkommuner. Den 1. maj 2002 var der 105 kommuner i Island deraf 30 byer og købstæder med over 1000 indbyggere og 75 landkommuner. Antal kommuner har været noget svingende og i 1950 var antallet størst med 229 kommuner. Det var ikke førend i det sidste årti at antallet begyndte af falde og i dag er kommunerne færre end nogensiden.

Kommunernes administration.

Den typiske islandske kommunale administrative enhed har nogle karakteristiske punkter som findes hos fleste kommuner i Island. De væsentligeste er:

a. Specialisering blandt kommunernes ansatte og opgavefordeling mellem kommunernes udvalg.

b. Pyramide opbygget administration dvs. borgmester, afdelingsledere o.s.v.

c. Mange faste arbejdsregler stadfæstet i lov eller vedtægt fx. bygningsvedtægt, interne regler for socialydelse, årets budget o.s.v.

Kommunalvalg.

Hovedprincippet ved kommunalvalgene, som holdes hvert fjerde år, er forholdstalsvalg, men i de mindste landkommuner er der sædvanligvis personvalg. Sidste valg var i maj 2002 og da blev der valgt 657 repræsentanter deraf 447 mænd og 210 kvinder. Fire år tidligere var repræsentanternes antal 756 og 981 otte år tidligere.

Kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen vælges ved kommunalvalgene. I hovedstaden, Reykjavik, kaldes bestyrelsen borgerrepræsentation, i købstæderne byråd og i landkommunene kommunalbestyrelse. Antal repræsentanter i bestyrelsen afhænger af kommunenes indbyggertal. I landkommunene med færre en 200 indbyggere er der 3-5 medlemmer, i kommuner med mellem 200-999 indbyggere 5-7 medlemmer, i kommuner med mellem 1.000 og 9.999 7-11 medlemmer og kommuner med flere en 10.000 indbyggere men færre en 50.000 er der 11-15 medlemmer. I Reykjavik er der 15 medlemmer. Hver kommune bestemmer selv antallet af medlemmer indenfor disse grænser. Kommunenes strukturelle opbygning kan variere fra den ene kommune til den anden og afhænger af indbyggeretallerne. Flertallet i kommunalbestyrelsen, her bybestyrelsen, vælger formanden for bybestyrelsen i begyndelsen af valgperioden. Formanden leder møder og repræsenterer kommunen udadtil. Hvis der er flere end et politiskt parti som danner flertallet er det almindeligt at partierne skiftes til at have en repræsentant som formand for bybestyrelsen. Bybestyrelsen vigtigste opgaver foruden at vedtage det kommunale budget, godkende regnskaber og afgørelser/indstillinger fra rådgivende udvalg o.s.v. er at bestemme kommunalskatteniveuet og tjenesteydelsestakster indenfor loverammer men også at overvåge at kommunernes lovbundne opgaver bliver løst ifølge lov, vedtægter og indstillinger/vedtagelser.

Kommunernes udvalg.

Antal udvalg hos de islandske kommuner varierer. Økonomi, skole-, social-, bygge-, sundheds-, og civilforsvarudvalg er lovpligtige. De fleste andre udvalg er kun rådgivende. Ifølge kommunalloven kan et udvalg varetage et andets opgaver. Derfor har man i Island mange slags opbygning af udvalgssystemet (undtaget økonomiudvalget). Som et eksempel skal jeg fortælle lidt om udvalgenes opgaver i Isafjord kommune hvor der er tolv udvalg. Alle formandene for udvalgene i Isafjord kommer fra de partier som har majoritetet i bybestyrelsen og partierne har også flertallet i de stående udvalg.

Økonomiudvalg.

Økonomiudvalget eller byråd har en special overordnet position i forhold til de øvrige udvalg. Det fører tilsyn med kommunens økonomi, administrationen og fremlægger forslag til den årlige budget. I Isafjord kommune har den også ansvar før bolighedssager der inkluderet lejeboliger, socialboliger og andre ejendomme i kommunernes eje.

Medlemmer i byrådet er valgt hvert år for et år ad gangen blandt de folkevalgte bybestyrelsesmedlemmer hvis der i kommunens vedtægt/vedtagelse ikke er bestemmt anderledes. Antal medlemmer styres af hvor mange bybestyrelsesmedlemmer der er i kommunen. Hvor der er mellem 7 til 9 repræsentanter i bybestyrelsen sidder tre repræsentanter i byrådet, men fem hvor der er 11 eller flere i bybestyrelsen.

Andre udvalg i Isafjord kommune er:

Undervisningsudvalg.

I undervisningsudvalget sidder 5 medlemmer og de varetager opgaver for børnehave, folkeskole, musikskole samt sommerarbejdsskolen.

Kulturudvalg.

I kulturudvalget sidder 3 medlemmer og de varetager opgaver for biblioteket, museer, venskabsforbindelser, festivaller og sammenkomster.

Socialudvalg.

I socialudvalget sidder 5 medlemmer og de varetager opgaver indenfor almen socialservice der inkluderet børneværn samt ældreservice, handicapservice, alkohol- og stofmisbrugbekæmpelse og ligestillingssager.

Erhvervudvalg.

I erhvervudvalget sidder 5 medlemmer og de varetager opgaver indenfor erhvervsopgaver og turisme.

Miljøudvalg.

I miljøudvalget sidder 5 medlemmer og de varetager opgaver indenfor bygnings- og planudarbejde, brandværn, miljø, veje, kloakering og trafik.

Idræts- og ungdomsudvalg.

I idræts- og ungdomsudvalget sidder 5 medlemmer og de varetager opgaver indenfor idræts- og ungdomsaffære.

Landbrugsudvalg.

I landbrugsudvalget sidder 3 medlemmer og de varetager opgaver indenfor landbrugsaffære, bekæmpelse af vilde mink og ræv samt tilsyn af hunde.

Agenda 21.

I Agenda-21udvalget sidder 5 medlemmer og de varetager speciale miljøopgaver som oftes kaldt Local Agenda-21 eller grøn fremtid.

Havneudvalg.

I havneudvalget sidder 5 medlemmer og de varetager opgaver indenfor havneaffære der inkluderer opbygning af havneanlæg og drift af Isafjords havne.

Civilforsvarudvalg.

I civilforsvarudvalget har Isafjord kommune 2 medlemmer af 5 og de varetager opgaver indenfor civilforsvar hvis der opstår naturkatastrofer eller krisetider.

Sundhedsudvalg.

I sundhedsudvalget har Isafjord kommune 2 medlemmer af 5 og de varetager opgaver indenfor sundheds- og helseaffære og arbejder på regionbasis d.v.s. for hele Vestfjordene.

Kommunernes revision.

Islandske kommuner må beskæfte en autoriseriet revisor enten på opgavebasis eller som intern kommunal revisor/revisionavdeling. Revisoren rapporterer direkte til bybestyrelsen og er uafhængede af alle andre udvalg og embedsmænd. Hans opgave er at revidere kommunernes regnskaber indenfor lovens ramme med en god revisionspraksis, fremlægge forslag angående behandling af kommunernes indtægter og udgifter, forslag om ændringer af intern kontrol, og andet som kan forbedre kommunernes drift og administration.

Der vælges i begyndelsen af valgperioden to revisorer til fire år ad gangen blandt borgerene som skal læse årets regnskab over og kommentere og rapportere til kommunernes autoriseriede revisor.

Kommunernes ansatte.

Islandske kommuner har omkring 15.000 ansætte deraf ca. en tredjedel lærere i folkeskolen, musikskolen og i børnehaverne, en tredjedel som er universitets- eller teknisk uddannede samt almen kontorfolk og en tredjedel ufaglærte.

Kommunernes ansatte opgaver opdeles stort set i to katagorier; de opgaver der ligger inden for de tekniske områder og de opgaver der imødekommer individdets behov. Desuden er der økonomianliggende opgaver, personaladministration, juridiske spørgsmål samt generel administration o.s.v. De øverste kommunale islandske embedsmænd andre end borgmesteren er sekretariatschefen, økonomichefen, socialchefen, kommuneingeniøren, skole- og kulturchefen og havnechefen. Deres opgaver afhænger af kommunens størrelse dvs. hvor mange indbyggere der bor i kommunen, men også af hvordan den administrative struktur er opbygget. De øverste embedsmænd er ansat og kan afskediges af bybestyrelsen og har som oftest tre måneders opsigelsesfrist som andre kommunal ansatte.

Kommunaldirektøren eller hos os borgmesteren er ansat af bybestyrelsen og er kommunens øverste embedsmand. Han forbereder sager for møder i bybestyrelsen og byrådet og har der mødepligt. Han sørger for at bringe kommunalbestyrelsens og byrådets beslutninger til udførelse, han er overordnet andet kommunalt personale og koordinerer de forskellige administrative opgaver og repræsenterer kommunen udadtil overfor det offentlige samt kommunens beboere og andre. Borgmesteren er oftest ansat for fire år d.v.s. så længe som valgperioden varer.

Nogle af bysekretariatschefens, økonomichefens, socialchefens, kommuneingeniørens, skole- og kulturchefens og havnechefens opgaver:

Bysekretariatschef.