|
Nej til bygdelukninger, ja til mere kommunalt erhvervsengagement, ja til forenklinger i administrationen. Det var nogle af hovedtemaerne i den paneldebat, der var i forbindelse med borgmester- og kommunaldirektørmødet, der blev holdt i Island i dagene 2. – 7. september. Panelet bestod af Einar Njalsson, borgmester i Arborg, Jens Lars Fleischer, Kanukoka’s formand, Isolfur Gylfi Palmason, medlem af Altinget og formand for den islandske delegation i Nordisk Råd, samt Hermann Berthelsen, borgmester i Sisimiut. Men det var mødedeltagerne uden for panelet, der kom til at præge debatten, som udviklede sig til en meningsudveksling med klare signaler om tidens store samtaleemner – kommunernes erhvervsengagement og bygdernes fremtid. Kommunen som igangsætter Dagsordenspunktets egentlige overskrift var ”Muligheder for kommunal erhvervsengagement”. Og her fortalte borgmester Einar Njalsson, at de islandske kommuners erhvervsengagement tidligere har været betydeligt. Men de islandske kommuner tabte i 1980’erne store summer på garantier m.v. Kommunerne har efterfølgende ændret praksis på området, så kommunernes deltagelse i erhvervslivet i dag består hovedsagelig af støtte gennem investeringsfonde og tilvejebringelse af de ydre rammer. Altingsmedlem Isolfur Gylfi Palmason – der også har en fortid som borgmester – henviste til sine erfaringer og mente, at kommunen udelukkende skulle bruges som igangsætter. Blandt de grønlandske borgmestre og kommunaldirektører var der udbredt enighed om, at der er stort behov for kommunernes medvirken som fødselshjælpere og kapitalformidlere. Eftersom bankernes engagement i dag er meget lille uden for de store byer, må kommunerne træde til for at sætte gang i pengestrømmen.
Vækstcentre og bygder Spørgsmålet gav anledning til understregning af standpunkterne. Der var klar modstand mod tanken om lukning af bygder. Kalistat Lund, næstformand i Kanukoka, fandt det ikke passende, når bygdenedlæggelser skulle dikteres fra de centrale myndigheder. Det er en sag for de enkelte kommuner at lægge planer for bygdernes fremtid. Og han satte spørgsmålstegn ved tanken om vækstcentre, det vil sige satsning på bestemte kommuner til udvikling af landets økonomi. ”Teorien om vækstcentre er kun ønsketænkning, når infrastrukturen ikke er som det f. eks. er i Island med vejnet mellem byerne. Jeg tvivler på, om det vil gavne nabokommunerne,” sagde Kalistat Lund. Borgmester Hermann Berthelsen, Sisimiut, var ikke enig i det synspunkt. ”De fleste penge i Grønland i dag kommer udefra. Den økonomiske udvikling er gået i stå. Derfor vil øget udvikling i vækscentre gavne hele landet, da alle bliver rigere. Og satsning på vækstcentre medfører ikke nødvendigvis lukning af bygder. Tilgengæld vil en politik, hvor vi bare venter på tilførsel fra Danmark, i hvert fald ikke gavne bygdernes eksistens,” sagde Sisimiuts borgmester. Administrationsapparatet Borgmester Anthon Frederiksen, Ilulissat, påpegede administrationsapparatets enorme størrelse, fysisk og udgiftsmæssigt, bl. a. fordi administrationen er baseret på to sprog. Her er der brug for forenklinger i samarbejdet mellem kommunerne. Kommunaldirektør H. P. Barlach Christensen, Aasiaat, udtalte: ”Bosætningen bør bibeholdes. Administrative enheder bør sammenlægges, samtidig med, at det lokale demokrati opretholdes.” Siverth K. Heilmann, borgmester i Maniitsoq, drog den konklusion, at det er en positiv udvikling, som Island har været igennem. ”Vi bør derfor debattere erhvervsudvikling på baggrund af islændingenes erfaring. Vi kan selv se, at de har kunnet skabe arbejdspladser,” sagde Siverth K. Heilmann. |
