Skatteudligning i Grønland

1. Indledning
Landsforeningen skal hvert år godkende skatteudligningsbeløbene for det kommende år. Det sker normalt i marts/april/maj måned, så beløbene kan meldes ud til kommunerne til brug for budgetlægningen.

Skatteudligningsordningen har i en årrække været uændret og der har derfor reelt ikke været noget at diskutere.

I 2001 har været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af hjemmestyret og KANUKOKA, der skulle vurdere den gældende skatteudligningsordning.

Målet med arbejdsgruppens arbejde har været følgende:
At forenkle skatteudligningsordningen
At begrænse kommunernes konjunkturfølsomhed
At begrænse tidsforskydningen i den nuværende skatteudligning

Arbejdsgruppen har i april 2002 afleveret en redegørelse om skatteudligningen. Redegørelsen har medført, at der sker visse tilpasninger i ordningen for så vidt angår den fælleskommunale skat allerede fra 2003. Før der tages endelig stilling til arbejdsgruppens øvrige anbefalinger har KANUKOKA meddelt landsstyret, at Landsorganisationen ønsker at inddrage de enkelte kommuner.

2. De 3 skatteudligningsordninger
Skatteudligningen skal udligne indkomstforskelle mellem kommunerne. Skatteudligningsordningen består i dag af 3 særskilte ordninger, med hver deres udgangspunkt og formål. De 3 ordninger beregnes uafhængigt af hinanden.

Der er tale om følgende ordninger:
Udligning af personskatteprovenue
Udligning af selskabsskatteprovenue
Udligning af fælleskommunal skat

For at give et indtryk af størrelsesordenen af de enkelte udligningsordninger angives i nedenstående tabel henholdsvis bidrag og tilskud fra de 3 udligningsordninger fordelt på kommuner.

Ved hjælp af personskatteudligningen blev der i 2002 omfordelt i størrelsesordenen 83 mio. kr, mens der blev omfordelt ca. 19 mio. kr. gennem selskabsskatteudligningen. Ved hjælp af den fælleskommunale skat fordeles et provenu på knap 223 mio. kr. Der ligger også en betydelig omfordeling ”gemt” i den fælleskommunale skat. Arbejdsgruppen har således beregnet, at Nuuk kommune i 2002 modtager knap 28 mio. kr. mindre fra den fælles kommunale skat end kommunen ville have modtaget hvis kommunen selv modtog hele den fælles kommunale skat der opkræves i Nuuk kommune. I alt omfordeles der i 2002 knap 30 mio. gennem en fælles kommunale skat.

Tabel 1: Skatteudligningen i 2003 fordelt på udligningsordning og kommune
(t. kr.)

3. Udligning af personskatteprovenu
Der foretages en udligning mellem de kommuner, der har et skatteprovenu, der pr. indbygger er over 120% af landsgennemsnittet, og de kommuner, der har et skatteprovenue på under 90% af landsgennemsnittet.

Det betyder, at kommuner med et indkomstgrundlag pr. indbygger på over 120% af landsgennemsnittet bidrager til ordningen, mens kommuner med et indkomstgrundlag på mindre en 90% af landsgennemsnittet modtager fra ordningen.

I 2003 er der ikke midler nok til en udligning op til 90%, derfor er modtagerkommunernes indkomstgrundlag kun udlignet op til 88,3% af landsgennemsnittet, mens de to kommuner der bidrager er udlignet ned til 120% af landsgennemsnittet.

Nedenstående tabel viser skatteprovenuet i hver kommuner i 2003 i procent af det samlede skatteprovenue henholdsvis før og efter udligningen.

Tabel 2: Provenu i pct. af landsgennemsnit i 2003 ved skat på 20%

For at kommunernes skatteprocent ikke skal have indvirkning på udligningsordningen, foretages beregningerne ved en kommuneskatteprocent på 20 svarende til den laveste skatteprocent, som kommuneskatten kan udskrives med.

3.1 Mulighederne for at ændre udligningen af personskatter
Arbejdsgruppen om skatteudligning anbefaler at der kigges på nedenstående elementer, hvis kommunerne ønsker at ændre udligningen.

Som nævnt ovenfor anvendes der ved udligning af personskatter en ”tænkt” skatteprocent på 20%, hvilket svarer til den laveste skatteprocent som kommuneskatten kan udskrives med. I realiteten har alle kommuner på nær Ivittut imidlertid en skatteprocent på mellem 25-29%

Hvis udligningen mellem kommunerne ønskes øget kan denne laveste skatteprocent øges til eksempelvis 21% eller 25%.

Tabel 3: Difference i personskatteudligning i 2002 ved ændring af udligningsprocent til henholdsvis 21% og 25% (t. kr)

Det er også muligt at regulere skatteudligningen ved at ændre grænserne for at en kommune modtager henholdsvis yder til skatteudligningsordningen. Eksempelvis kan udligningsordningen ændres, således at kommuner med et indkomstgrundlag på under 95% af landsgennemsnittet modtager fra ordningen og kommuner med over 115% af landsgennemsnittet yder til ordningen.

Tabel 4: Difference i personskatteudligning i 2002 ved ændring af grænser for udligning til 95% og 115% (t. kr.)

Et ønske om en meget stærk skatteudligning kan derfor i realiteten betyde at det vil være at foretrække at centralisere skatteudskrivning, således at skatten fastsættes og administreres centralt.

3.2 Konjunkturudligning af personskatter
Den væsentligste ulempe ved personskatteudligningen er den tidsmæssige forskydning. Grundlaget for skatteudligningen i 2003 er således skatteprovenuet for 2000 fremskrevet til 2001-niveau.

En kommune der får et pludseligt fald i indtægtsgrundlaget i 2000, vil derfor først opleve en forøget udligning i 2003. I den mellemliggende periode kan kommunen komme i likviditetsvanskeligheder.

Omvendt skal en kommune der oplever en stor stigning i indkomstgrundlag være opmærksom på, at en del af det øgede provenue senere skal afleveres til udligningsordningen.

Det er ikke teknisk muligt at fremrykke personskatteudligningen. Til gengæld anbefaler arbejdsgruppen, at der i skatteudligningen korrigeres for væsentlige kendte ”lokale ændringer i indkomstgrundlaget. Som eksempel på tidligere store lokale ændringer kan nævnes lukning af minen i Mamorilik og inddragelse af Kangerlussuaq i Sisimiut kommune.

4. Udligning af selskabsskatteprovenu
En del af det samlede provenu fra selskabsskatter tilfalder kommunerne. Af det beløb kommunerne modtager tilfalder 10% hjemkommunen, mens de resterende 90% udlignes mellem kommunerne i forhold til indbyggertal. De 10% som hjemkommunen modtager forudsættes bl.a. at dække kommunens omkostninger til administration og opkrævning af selskabsskatten.

4.1 Konjunkturudligning af selskabsskat
Selskabsskatteudligningen kan give relativt store udsving for den enkelte kommune, idet indtægter der vedrører indkomståret 2000 indbetales til hjemkommunen i 2001 og indgår i skatteudligningen i 2003. Ekstraordinært store indtægter i 2001 vil således betyde, at den samme kommune i 2003 modtager mindre end normalt i skatteudligning.

Som metode til at mindske de relativt store udsving i selskabsskatten anbefaler arbejdsgrupen, at de sidste tre år anvendes som grundlag i stedet for blot det sidste år. Det vil eksempelvis sige, at udligningen i 2003 i stedet for at basere sig på provenuet alene i 2001 udregnes på baggrund af et gennemsnit af kommunernes provenue i 1999-2001. Eventuelle udsving fordeles således over 3 år.

5 Udligning af fælleskommunal skat
Fælleskommunal skat udskrives med 4%.

Den historiske baggrund for den fælleskommunal skat var et ønske om at kompensere kommunerne for provenutab i forbindelse med en forhøjelse af personfradraget. Den fælleskommunale skat har derfor tidligere været fordelt i forhold til det provenuetab, som kommunerne har oplevet. Fordelingen af de fælles kommunale skatter er fra og med 2003 ændret således at fordelingen fremover udelukkende sker efter indbyggertal,

Samtidig med en forenklingen af fordelingskriterierne er udligningen af den fælleskommunale skat ændret således at reguleringer for år der ligger mere end fem år før det år fordelingen gælder samles i en pulje.

5.1 Konjunkturudligning af fælles kommunal selskabsskat
Arbejdsgruppen anbefaler, at det overvejes fremover at afsætte eksempelvis 10 mio. kr. fra den fælles kommunale skat til pludselige og ikke forudset ændringer i indkomstgrundlaget. Ved pludselige og ikke forudsete ændringer tænkes eksempelvis på nedlukning af en fabrik på grund af brand, råvaresvigt eller lignende, hvor provenueændingen overstiger et vist minimum eksempelvis 2 udskrivningsprocent.

Kommunerne vil fra puljen kunne kompenseres for indtægtstab allerede i det år hvor indtægtstabet opstår til gengæld vil det beløb kommunen modtager fra den fælleskommunale skat i ”normale år” blive mindre.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppens anbefalinger kan kort opstilles som følger:

At kommunerne indgående drøfter principperne for den fremtidige skatteudligning.

At personskatteudligningen fremover justeres med væsentlige dokumenterbare ændringer

At der afsættes en pulje fra den fælles kommunale skat på f.eks. 10 mio. kr. som umiddelbar konjunkturregulator

At selskabskatteudligningen gennemføres med et 3 årigt gennemsnit

Arbejdsgruppen kommer ikke direkte med anbefalinger vedrørende den fremtidige udligningsmodel. Arbejdsgruppen er dog opmærksom på, at der i forvejen foretages en omfattende udligning, og at en ens udskrivning i hele landet derfor kan være et alternativ, hvis der ønskes en øget udligning i forhold til i dag.

Bilag 1: Bloktilskuddet fra Hjemmestyret

Socialt bloktilskud
Det sociale bloktilskud fordeles efter kommunernes relative indbyggertal i forskellige aldersgrupper.

Tilskud til skoleområdet
Beregnes på baggrund af kommunens befolkningsandel indenfor aldersgruppen 6 til 17 år. Da de samlede udgiftsforløb for by- og bygdeelev er væsentlig forskellige tages der højde for dette, ved at lade bygdeeleverne vægte dobbelt så meget som byeleverne.

Tilskud det øvrige område
Dette område dækker over alle de tidligere deltilskud der ikke er indeholdt i det sociale tilskud eller i tilskuddet til skoleområdet. Tilskuddet fordeles på baggrund af kommunens samlede befolkningsandel.

Grundtilskud
Et grundtilskud gives med baggrund i, at alle kommuner uanset befolkningsstørrelse – og serviceniveau har en række udgifter knyttet til administrationen og basisydelserne.

Kommuner der har et indbyggertal på mindre end 1000 eller på mere end 6000 modtager et grundtilskud på 1 mill. kr. Kommuner i størrelsesordenen 1000 til 2000 modtager 2,5 mill. kr. og endelig modtager kommuner på mellem 2001 og 6000 indbyggere et tilskud på 3,5 mill. kr.

Strukturtilskud
Kommunerne kan få tildelt et strukturtilskud såfremt de opfylder nogle opstillede krav vedr. indkomstgrundlag, forsørgerbyrden, ledigheden og udgifter til off. hjælp.

For at få del i strukturtilskuddet, skal kommunens indkomstgrundlag pr. indbygger være mindre end det uvægtede landsgennemsnit (alle kommunerne tæller lige meget), og kommunen skal yderligere opfylde 2 ud af 3 krav:
ét af de to gængse ledighedsudtryk skal være større end landsgennemsnittet
forsørgerbyrden (andelen af 0-17 årige samt andelen af personer over 62 år i forhold til antallet af 18-62 årige) skal være større end det uvægtede landsgennemsnit
Udgifterne til offentlig hjælp er større end det uvægtede landsgennemsnit.