|
Sidst i juni blev bloktilskudsaftalen for 2004 underskrevet. Aftalen betyder, at bloktilskuddet stiger med 38 mio. kr. til 765 mio. kr. En del af stigningen skyldes, at 2004 bliver det første år, hvor de udgiftstunge ændringer af folkeskoleforordningen og landstingsforordning om børn og unge vil være gældende hele året. På det tekniske område fik kommunerne ikke den ønskede kompensation for de foregående års udgifter til brandvæsen, kloakker og byggemodning. Vi valgte alligevel at indgå en aftale, da vi vurderede, at bloktilskudsaftalen som helhed var acceptabel for kommunerne, og at specielt aftalen om kompensation for de nye boligsikringsordning var fordelagtig for kommunerne. For såvidt angår kommunernes økonomi generelt, viser kommunernes regnskaber, at kun 5 kommuner havde overskud i 2002, og at kommunerne samlet set havde et underskud på 125 mio. kr. I 2001 havde kommunerne til sammenligning et samlet underskud på 69 mio. kr., mens der i perioden til og med 2000 i en længere årrække var overskud på de kommunale regnskaber. Selv om regnskabstallene dækker over en betydelig forskel mellem kommunerne, kan det konstateres, at mange kommuner i de sidste år med højkonjunktur ikke har fået opbygget tilstrækkelige reserver. Hvis konjunkturerne derfor vender, som meget tyder på, med aftagende skatteindtægter og stigende arbejdsløshed, kan det blive nødvendigt med store besparelser i flere kommuner. Landsstyret har i sommer fremsendt Landsplanredegørelse 2003 til høring og forelagt Trafikpolitisk redegørelse 2003 i forbindelse med Trafikseminar 2003 i Kangerlussuaq. Man siger, at noget helt særligt ved Grønland er det udbredte kommunale selvstyre. Der skulle ikke være ret mange lande, hvor man forvalter og beslutter så meget i lokalsamfundene, som man gør herhjemme. Denne decentrale model øger borgernes mulighed for at deltage i beslutningsprocessen, og giver samtidig mulighed for, at man kan foretage lokale prioriteringer, der afspejler de ønsker man har i den enkelte kommune. Der ligger derfor en vigtig opgave i at finde den rigtige balance mellem central styring og lokal kompetence. Og et vigtigt element i denne proces er udarbejdelse af en landsplanredegørelse hvert år med en information om, hvorledes lovgivningsmæssige og administrative tiltag påvirker den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i de enkelte kommuner samt hvilke tiltag, der vil kunne medvirke til at rette op på en eventuel skæv udvikling. Landsplanredegørelse 2003 har imidlertid mere karakter af en hensigtserklæring fra Landsstyret om i de kommende år at udarbejde en egentlig landsplanredegørelse. Det er afgørende for kommunernes planlægning, at de fremover modtager en mere konkret redegørelse om den centrale planlægning. Når vi ser på Trafikpolitisk redegørelse 2003 savner vi her dokumentation for konklusionerne og en stillingtagen til en sammenhængende trafikstruktur i Grønland. Hvad angår arbejdsmarkedsforhold er der i finanslovforslaget for 2004 afsat midler til såkaldte mobilitetsfremmende ydelser. En god mobilitet i befolkningen er da ønskeligt, fordi den tilgængelige arbejdskraft derved udnyttes bedre. Men det skal bemærkes, at der er ikke på nuværende tidspunkt vedtaget den nødvendige lovgivning på området. Der er nu truffet aftale med Hjemmestyret om opstart af de indledende tiltag til den reinvestering i de nu kommunalt ejede hovedkloakker, der skal ske henover et endnu ikke fastlagt antal år i fremtiden. Overslag over det samlede investeringsbehov viser meget store beløb. Og for at få taget hul på opgaven – om end i beskedent omfang – er der i finanslovsforslaget for 2004 afsat 1 mio. kr. til projektering af konkrete reinvesteringsprojekter – anlægsprojekter – på kloakområdet. Denne pulje kan kommunerne søge midler fra til at projektere de opgaver, der så efterfølgende skal udføres i 2005 af de midler, der til den tid skal afsættes i finansloven for 2005 og så fremdeles. Der skal altså ansøges om disse anlægsmidler på sædvanlig vis, som foreløbig betyder hvert år til 1. marts, indtil andet eventuelt bliver bestemt. Der har fra KANUKOKA’s side været brugt meget energi på at samle kommunernes ønsker og behov for kommunale byggesæt sammen. Desværre er der sket det, at Hjemmestyrets administration uden at reagere på KANUKOKA’s udmelding herom har ændret ordningen således, at det fremover fra 2004 nu kun er bygder og yderdistrikter, disse bevillinger tildeles. Det er fra Hjemmestyret efterfølgende blevet oplyst, at borgerne i de øvrige kommuner kan søge boliger på 10-40-50-finansieringsordningen og andelsboliger. Men det er vores opfattelse, at en del kommuner her kan komme i klemme ved eventuel manglende muligheder for realkreditfinansiering til disse boligtyper. Endelig vil det stadig være et udtalt behov for udlejningsboliger, idet mange borgere trods alt ikke har mulighed for at eje sin bolig. Den nye folkeskoleforordning er som bekendt trådt i kraft pr. 1. august. Desværre er der ikke på forhånd skabt ro omkring starten på Atuarfitsialak, da der jo ikke er indgået en ny arbejdstidsaftale. Der har ellers gennem meget lang tid været arbejdet på at forberede og gennemføre forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale, som har stor betydning for, at skolerne kan opfylde kravene i den nye folkeskoleforordning fuldt ud. Med den nugældende arbejdstidsaftale er det f.eks. ikke muligt at gennemføre en fleksibel planlægning som forudsat i forordningen. Den store knast i forhandlingerne er fortsat spørgsmålet, om forordningen har medført nye opgaver for lærerne, så de skal have nedsat deres undervisningstimetal. Af hensyn til Atuarfitsialak håber jeg, at der snart kan findes en forhandlingsmæssig løsning. Folkeskolens fysiske rammer er stadigvæk meget mangelfuld mange steder. Det er dog positivt, at Landsstyret i finanslovsforslaget for 2004 tilkendegiver, at man har til hensigt at bevilge 100 mio. årligt til folkeskolens bygninger, så man i løbet af 10 – 12 år kan bringe skolerne op på en rimelig bygningsmæssig standard. Det er dog mindre positivt, at Landsstyret i det samme finanslovsforslag i de første 3 år kun afsætter godt og vel halvdelen af de 100 mio. årligt. Jeg har påpeget dette misforhold overfor Landsstyret. Efter megen venten har vi fået Hjemmestyrets udspil omkring de lokale erhvervsskolers fremtid. Materialet er nu til høring i kommunerne. Jeg håber, at I gennemgår materialet grundigt og sender os høringssvar, hvor I har vurderet oplægget i relation til jeres lokale forhold på området. KANUKOKA støtter i princippet erhvervsuddannelsesreformen, der har til formål at højne uddannelsesniveauet på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Når I behandler det udsendte materiale, er det vigtigt, at I medtænker de nuværende aktiviteter indenfor ungdomstjenesten, den kommunale uddannelsesvejledning, kommunens prøveforberedende undervisning og visse dele af arbejdsmarkedskontorets funktioner. Ved en samling af de kommunale ressourcer på disse områder og ved at se det i sammenhæng med de skitserede tilskuds- eller refusionsordninger fra Hjemmestyret, er det vores opfattelse, at der vil være mulighed for at skabe nogle centre, der målbevidst kan støtte de unge og de arbejdsløse i deres bestræbelser på at komme ind i uddannelsessystemet eller ind på arbejdsmarkedet. Det kan dog være vanskeligt for os at gennemskue, hvordan ordningen rent praktisk og økonomisk kan fungere i den enkelte kommune, og vi er derfor meget interesseret i at få nogle fyldige høringssvar fra jer. I øvrigt har vi fra Landsforeningen reageret overfor Direktoratet for Erhverv om en ændring af praksis angående tilskud til ungdomstjenestens projektledere. Denne ændring sker midt i et finansår, og er sket uden forudgående drøftelse med KANUKOKA på kommunernes vegne. I henhold til den gældende bekendtgørelse ydes tilskuddet for et finansår ad gangen, hvorfor direktorates beslutning ikke kan accepteres. Hvad angår arbejdet omkring den nye forordning og den nye bekendtgørelse om børn- og unge-området har jeg anmodet landsstyremedlem Ruth Heilmann om et møde, specielt med hensyn til aflønning af professionelle plejefamilier, da det har af stor vigtighed for kommunerne at få afklaret dette spørgsmål, før de kan ansætte professionelle plejefamilier. Efter at Familiedirektoratet havde fremlagt sin undersøgelse om handicap-området under socialudvalgsformændenes træf i foråret, kontaktede vi kommunerne om evaluering af forsøgsordningen. Ud fra de svar, vi har fået, kan vi se, at der er stor spredning af de forskellige handicappede. Det drejer sig eksempelvis om blinde, psykisk udviklingshæmmede, fysisk handicappede af forskellig grad, døve, autister, epileptikere o.lign. Alle sagsbehandlere er glade for den hurtigere sagsbehandling og den tætte kontakt med de handicappede. Men samtidig peger samtlige kommuner på, at før forsøgsprojektet skal gøres permanent SKAL der fra centralt hold øves noget mere støtte bl. a. i form af et centralt videnscenter og en synlig og vedvarende rådgivning af sagsbehandlerne. Vi har fra KANUKOKA tidligere efterlyst en politik på området. Den forsøgsvise kommunale overtagelse af området synes for os at være en ansvarsforflygtigelse fra centralt hold, og vi fastholder vor krav om en central politik på handicapområdet, før man begynder at gøre ordningen permanent. Til orientering kan det oplyses, at én kommune, Qaqortoq, har opsagt sin aftale med Familiedirektoratet på grund af de økonomiske omstændigheder i ordningen.
Nuuk Kommune har fremsat forslag om et centralt socialudvalg ved sidste delegeretmøde. Vi ser frem til 2004 som Grønlands Familieår. I de seneste år har KANUKOKA været med til at sætte ekstra fokus på børn og unge og familiernes forhold, så landsforeningen står velvilligt til henvendelsen vedrørende de aktiviteter der eventuel følger i et sådant fokus-år. Til sidst vil jeg gerne nævne, at KANUKOKA deltager i en arbejdsgruppe, der afdækker arbejdsmiljøproblemer i Grønland, og som skal udfærdige forslag til en prioriteret indsats på området. Dette arbejde er sat i gang af Arbejdsmiljørådet, og KANUKOKA har som en fællesorganisation for en stor part i arbejdsmarkedet, nemlig kommunerne, set det som en naturlig opgave at være med i projektet. Jeg mener, at det er ret vigtigt at være opmærksom på arbejdsmiljøet – både det fysiske og det psykiske. Vi er jo allesammen interesseret i, at medarbejderne på de kommunale arbejdspladser rundt omkring trives. Et ordentligt arbejdsmiljø – ikke nødvendigvis i form af prangende lokaler, men i form af værdige, forsvarlige fysiske omgivelser og ikke mindst et positivt samarbejdsklima – giver større arbejdsglæde og effektivitet til fordel for hele samfundet. Derfor har vi inviteret formanden for Arbejdsmiljørådet, Ulla Lynge, her til mødet, og hun kommer med et oplæg her om lidt. |
