KANUKOKA om ensprissystemet

Bemærkninger fra KANUKOKA, fremført af formand Jens Lars Fleischer, om landsstyrets forslag om ændring af ensprissystemet.

Høring af ensprisreformen
Landsstyret fremlægger på landstingets efterårssamling et forslag til ændring af ensprissystemet.

I løbet af sommeren har Landsstyret udsendt en rapport til høring hos kommunerne. Rapporten beskriver de beregninger, der ligger til grund for ensprisreformen, og de konsekvenser en ændring af ensprissystemet vil have for kommunekasserne.

Kommunerne har i deres høringssvar meget forskellige holdninger til ensprisreformen. Nogle kommuner ønsker, at planerne helt opgives, mens andre kommuner overvejende er positive overfor ændringerne.

KANUKOKA har i landsforeningens høringssvar anbefalet en udsættelse af reformen med et år. Udsættelse skal bruges til både at informere befolkningen om ændringerne og til at vurdere og forberede de afledte konsekvenser. De afledte konsekvenser kan eksempelvis være problemer med arbejdsløshed i de byer, hvor priserne stiger og mangel på boliger og institutionspladser i de byer, hvor priserne falder.

De økonomiske konsekvenser af skattereformen
Samtidig med afskaffelsen af ensprissystemet for el-; vand og varme foreslår landsstyret en skattereform. Skattereformen omfordeler indkomst fra den rigeste del af befolkningen til den fattigere del af befolkningen. I de områder hvor priserne stiger har en stor del af befolkningen lave indkomster. Den kombinerede skatteomlægning og ensprisomlægningen betyder derfor, at mange der skal betale højere priser for el og vand, samtidig vil opleve, at de får flere penge tilovers efter at skatten er betalt.

Landsstyret og KANUKOKA indgik i juni måned en bloktilskudsaftale for 2005 og i samme måned udsendte landsstyret bekendtgørelsen om fælleskommunal skat og skatteudligning for 2005. I bloktilskudsaftalen og bekendtgørelsen er de samlede konsekvenser af skattereformen indarbejdet ud fra en forudsætning om, at den enkelte kommuner hverken skal tabe eller vinde ved ændringerne.

Der har i løbet af foråret og sommeren været meget debat om beregningerne. Hovedparten af debatten bundede i manglende kendskab til, hvordan den fælleskommunale skat fordeles mellem kommunerne. Da beregningerne af skattereformens konsekvenser vedrører fremtidig skatteindtægter, er der naturligvis en mindre usikkerhed forbundet med beregningerne. Det er dog KANUKOKAs overbevisning, at de nuværende beregninger er det bedst mulige skøn. Ingen kommuner vil på grund af skattereformen være nødsaget til at hæve udskrivningsprocenten.

De økonomiske konsekvenser af ensprisreformen
Konsekvenserne af ensprisreformen er ikke indarbejdet i bloktilskudsaftalen. Landsstyret og KANUKOKA har aftalt at spørgsmålet forhandles, hvis landstinget vedtager ændringerne. Landsstyret har tilkendegivet, at kommunerne gennem reguleringer af bloktilskuddet vil blive holdt skadesløse for virkninger for de kommunale institutioner og for virkninger på udgifterne til offentlig hjælp.

Der foretages i øjeblikket ikke en registrering i de kommunale regnskaber af kommunernes udgifter til el, vand og varme. Landsstyret har derfor i deres beregninger taget udgangspunkt i tal fra Nukissiorfiit. KANUKOKA har i høringssvaret til Hjemmestyret tilkendegivet, at tallene fra Nukissiorfiit kan være udgangspunktet for forhandlingerne om bloktilskudskompensation, men at der i de kommende år bør foretages en opfølgning på baggrund af en registrering af kommunernes faktiske forbrug.

Den videre debat
Efter kort at have redegjort for baggrunden for KANUKOKAs høringssvar om ensprisreformen, vil jeg gerne opfordre, til at den kommende debat ikke kommer til at dreje sig om tekniske detaljer. De tekniske detaljer kan afklares mellem embedsmændene i kommunerne, landsstyret og KANUKOKA. Som politikere bør vi i højere grad diskutere de visionerne for det fremtidige Grønland, som landsstyrets oplæg til ensprisreform er udtryk for.