Borgmestre og kommunaldirektører samt øvrige deltagere.
Jeg vil her redegøre for elementerne i Landsstyrets erhvervs- og uddannelsespolitik, samt hvilken bevæggrunde Landsstyret har for at foreslå, at kommunerne bidrager med besparelser på 25 mio. kr. i 2006, 50 mio. kr. i 2007 og 75 mio. kr. fra og med 2008, for at opfylde dette mål.
Fra Hjemmestyrets side varslede vi under bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne for 2004, at vi ønskede at sænke de samlede offentlige udgifter til administration. Derfor er der i finanslovene for 2003 og 2004 gennemført besparelser på bevillinger til administration. Vi har fra Landsstyret ligeledes i forslaget til vores finanslov for 2005 foreslået landstinget yderligere besparelser der gælder for både Landskassen og for kommunekasserne.
Blandt andre Selvstyrekommissionen peger på at uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften er nødvendig for at nå et mål om, at flere borgere får mulighed for at opnå større eller egen indkomst og dermed, at færre borgere bliver afhængige af offentlige overførsler. Opfyldelsen af dette mål indebærer på sigt højere skatteindtægter og lavere sociale udgifter i såvel kommunerne som i Hjemmestyret. Uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften giver også bedre muligheder for erhvervene og dermed bedre muligheder for at skabe og fastholde arbejdspladser rundt om i landet.
Uddannelse og opkvalificering giver således vort lands borgere en større grad af selvværd og mindre afhængighed af de offentlige kasser.
I dag tager kun 3-4 ud af 10 unge en uddannelse med erhvervskompetence og tilkaldt arbejdskraft udgjorde i 2004 24 procent af de beskæftigede. 8 ud af 10 arbejdsløse var ufaglærte, hvoraf stort set alle er født i Grønland. Det er for at udligne sådanne skævheder i samfundet, at Landsstyret gerne ser en større grad af uddannelse og erhvervsudvikling blandt landets borgere.
Borgere uden uddannelse har forholdsvis høj risiko for at blive ledige. Manglende uddannelser fører dermed til en høj risiko for sociale udgifter og lave skatteindtægter i kommunerne. I 2001 modtog 5.265 personer førtidspension eller takstmæssig hjælp under ledighed. Denne gruppe udgjorde mellem 8% og 27% af den potentielle arbejdsstyrke i kommunerne. Her bør der således ikke gøres forskel på, om de borgere som vi repræsenterer modtager offentlig hjælp fra en kommune eller fra Landskassen.
Andelen af vort lands unge, der tager en uddannelse med erhvervskompetence, skal stige. Vi skylder alle der kommer udefra landet og bidrager til vort lands udvikling en stor tak. Men såfremt vort land skal opnå den størst mulige grad af uafhængighed, er det nødvendigt at så mange af landets borgere som muligt får mulighed for at besætte de stillinger og påtage sig de erhvervskompetencer der skal til, for at udvikle landet. Marginaliserede og udstødte fra arbejdsmarkedet skal så vidt muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Grupper med høj risiko for ledighed skal kvalificere sig til at tilbyde den arbejdskraft, som arbejdsgiverne efterspørger.
I de kommende år vil presset på uddannelsesområdet være stigende. Blandt andet bør nævnes at vi fra 2008 skal finde uddannelsespladser til hele 2 afgangsklasser fra folkeskolen, som følge af, at Den Gode Skole vil blive fuldt ud implementeret. Alene det taler tydeligt for, at vi skal ruste os op for at finde flere kollegiepladser, uddannelsespladser mv. frem mod år 2008. Vores opgave gøres ikke nemmere af, at indtægterne i de offentlige kasser fremover forventes at være nedadgående. Derfor mener Landsstyret, at det er yderst nødvendigt med en omprioritering af de offentlige midler.
Der er samtidig brug for en hurtigere og bredere erhvervsudvikling, ikke kun for at forbedre eksportmulighederne, men lige så meget for også at højne selvforsyningsgraden. Beskæftigelsesmulighederne er koncentreret på nogle få brancher. Vilkårene for at skabe nye erhvervsmuligheder skal derfor forbedres for at skabe arbejdspladser og indkomstmuligheder for borgerne. Der er behov for bedre erhvervsmuligheder for at skabe indkomstgrundlag og dermed også på sigt et bedre skattegrundlag for kommuner og Hjemmestyret til at finansiere fremtidige velfærdsopgaver.
Der er behov for at gøre den offentlige sektor mindre, idet den offentlige sektor blandt andet dominerer økonomien i meget stort omfang. En stor del af arbejdsstyrken er således offentligt ansat. Tal fra 2002 viser, at næsten 50 procent af den grønlandske arbejdsstyrke arbejdede indenfor offentlig administration og service. Vi skal satse på en øget erhvervsudvikling, således at borgerne fremover har flere valgmuligheder, både i uddannelsesmæssig- og i beskæftigelsesøjemed.
Allerede i 2004 og i finanslovforslaget for 2005 har vi foreslået at indsatsen for at bringe flere i uddannelse og opkvalificering skal øges, at flere gennemfører den uddannelse, de har påbegyndt og at forbedre rammerne for erhvervene. Landsstyret vil således afsætte 50 mio. kr. i 2005 stigende med 175 mio. kr. fra 2007.
Landsstyret vil foreslå initiativer, som skal sænke frafaldet på uddannelserne. Landsstyret vil foreslå at optage flere på ungdomsuddannelserne, således at flere unge bliver optaget på den uddannelse, de søger, og således at flere er permanent under uddannelse. Landsstyret vil også foreslå at en del af de ufaglærte og potentielt ledige i arbejdsstyrken i dag gennemgår opkvalificering, således at også denne gruppe i højere grad kan imødekomme arbejdsgivernes efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed skabe sig øgede beskæftigelsesmuligheder. Det vil betyde, at flere får sig en uddannelse, der kan føre til job, og færre unge vil blive potentielle arbejdsløse. Samtidig vil det større antal elever betyde, at færre unge vil være arbejdssøgende i uddannelsesalderen, og flere vil være på uddannelsesstøtte i forhold til andre overførselsindkomster, der i dag ligger under kommunerne.
Landsstyret vil samtidig foreslå at afsætte flere midler til finansiering af nye erhvervsinitiativer inden for eksisterende erhverv og inden for nye erhverv. Landsstyret vil foreslå at fastholde og styrke en specialiseret uddannelsesindsats rettet mod erhvervene i Grønland og foreslå initiativer til at rådgive og uddanne iværksættere. Dette skal bidrage til at starte flere lokale erhvervsinitiativer rundt om i landet for atøge erhvervsgrundlaget og dermed i sidste ende også beskæftigelsesmulighederne.
Alle disse initiativer jeg nævner ovenfor skal nødvendigvis finansieres. Her er det Landsstyret mener, at initiativerne kan få den størst mulige effekt, hvis kommunerne og Hjemmestyret enes og samarbejder om at yde et fælles bidrag.
Det kræver væsentlige investeringer at øge indsatsen inden for uddannelse og erhverv. Med kommunernes deltagelse i indsatsen for uddannelse af flere, opkvalificering af ufaglærte og øget erhvervsudvikling, vil landet hurtigere kunne nå målene om bedre indkomstgrundlag, beskæftigelsesmuligheder og erhvervsudvikling. Det vil også bidrage til målene om at færre skal være afhængige af sociale overførsler fra kommunerne og at flere skal kunne skaffe sig beskæftigelse i kraft af uddannelse og opkvalificering. At opnå disse mål hurtigere indebærer færre sociale udgifter og et bedre indkomstskattegrundlag.
Landsstyret foreslår derfor at kommunerne og Hjemmestyret samarbejder i de kommende år og gennemfører en række initiativer, der kan frigøre midler til at øge indsatsen inden for uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.
Min opfordring til Jer er således at tage udfordringen op sammen med Landsstyret. Jo bedre vi klarer denne store udfordring der ligger foran os, jo bedre vil det komme landets borgere og landets fremtidige generationer til gode.
Overvejelser om muligheder for de kommunale besparelser
Jeg skal nu kort komme ind på nogle tanker omkring, hvordan de kommunale besparelser kan gennemføres.
Før det, vil jeg kort gennemgå Hjemmestyrets andel af besparelserne. Landsstyret har taget initiativ til, at Hjemmestyret finder besparelser fordelt på områderne drift, adminitration samt tilskud. Hjemmestyrets samlede besparelser fordeler sig med 10 mio. kr. i 2004 stigende til:
60 mio. kr. i 2005,
113 mio. kr. i 2006,
193 mio. kr. i 2007 samt
225 mio. kr. i 2008.
Udover ovenstående besparelser Hjemmestyret skal gennemføre, foreslår Landsstyret, at kommunernes bidrag til besparelserne først indarbejdes fra og med 2006, hvor de kommunale besparelsesforlag udgør 25 mio. kr., stigende til:
50 mio. kr. i 2007 og
75 mio. kr. fra og med 2008.
Samlet set står vi således til at skulle finde besparelser på 300 mio. kr. i 2008.
Fra Landsstyret vil vi på Landsstingets efterårssamling fremlægge et lovforslag, der giver mulighed for samarbejde på tværs af kommuner på skatteområdet. Baggrunden er blandt andet, at en arbejdsgruppe bestående af kommuner og Hjemmestyret i april 2003 beskrev muligheder for at løse opgaverne i skattevæsenet i Grønland bedre og billigere end i dag. Arbejdsgruppen pegede på, at en sammenlægning af funktioner på tværs af Hjemmestyret og kommunerne kunne skabe større enheder, og dermed give muligheder for at reducere de nuværende udgifter til skattemæssige funktioner i kommunerne. Sammenlægninger og samarbejde ville ifølge arbejdsgruppen også kunne skabe større skatteindtægter ved at effektivisere skatteforvaltningen.
Vi vil fra Landsstyret gerne opfordre kommunerne til at deltage i arbejdet med at udnytte denne mulighed for at gøre skatteforvaltningen i landet billigere og for at øge skatteindtægterne ved en mere effektiv ligning. Vi foreslår, at vi i fællesskab tager initiativ til at udnytte muligheden efter efterårssamlingen i 2004, således at gevinsterne for den offentlige sektor kan få virkning fra 2006.
Landsstyret vurderer, at der samlet set er grundlag for at sænke de offentlige udgifter på over 800 mio. kr. til administration i den offentlige sektor som helhed, herunder i kommunerne.
Landsstyret forventer, at kommunernes og Hjemmestyrets strukturudvalg vil foreslå, hvordan kommuner og Hjemmestyret kan løse de nuværende opgaver mere effektivt og fordele opgaverne mere hensigtsmæssigt mellem kommuner og Hjemmestyret. Dertil forventer vi, at strukturudvalgets forslag vil give grundlag for en billigere administration af den offentlige sektor.
Endelig indleder vi i Hjemmestyret i 2004 en fælles indkøbspolitik. Indkøbspolitikken skal fra 2005 omfatte Hjemmestyrets centraladministration og fra 2006 omfatte hele Hjemmestyret. Landsstyret vil gerne foreslå, at også kommunerne indgår i en fælles offentlig indkøbspolitik fra 2006.
Indkøbspolitikken er en mulighed for at opnå et fælles mål om en mere effektiv offentlig sektor. En fælles offentlig indkøbspolitik vil styrke kommunernes og Hjemmestyrets forhandlingsposition som indkøber. Således vil vi i 2004 og 2005 igangsætte forberedelsen og formuleringen af en fælles indkøbspolitik og stille mulighederne til rådighed for kommunerne.
De forslag til mulige veje til at opnå de kommunale besparelser jeg kort har ridset op ovenfor, er en summarisk gennemgang.. De enkelte elementer i planen skal nu bearbejdes i både kommunerne og i hjemmestyret.
I der sidder her i forsamlingen, servicerer borgerne på tætteste hold. Derfor håber jeg, at vi kan slå vores ressourcer sammen, og at vi i fællesskab kan nå frem til et resultat som borgerne kan være tjent med. Vores samlede opgave er jo at give borgerne en god samlet service uden at bruge flere ressourcer end højst nødvendigt.
Med disse ord vil jeg gerne sige tak for denne mulighed for at fremlægge Landsstyrets uddannelses- og erhvervspolitik. Jeg ser frem til et spændende og udfordrende samarbejde med Jer i den kommende tid.
