Kære deltagere i borgmester- og kommunaldirektørmødet,
Allerførst vil vi gerne takke for invitationen til at deltage i KANUKOKA’s årlige borgmester- og kommunaldirektørmøde. Vi glæder os til at deltage i mødet her i dag og tror, det bliver et spændende møde, det er jo et meget vigtigt emne, som er på jeres program.
Der er nu udskrevet valg til Landstinget. Landsstyret fungerer derfor som et forretningsministerium, der ikke fremlægger nye politiske initiativer eller har en konkret og på forhånd gennemdiskuteret holdning til denne meget spændende rapport: ”Betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor.”
SELVSTYREKOMMISSIONEN
På Landstingets Efterårssamling 2003 tog et enigt Landsting Selvstyrekommissionens Beretning til efterretning.
Selvstyrekommissionen anbefalede, at der gennemføres en omlægning af den offentlige sektor. En omlægning skal bl.a. sikre spredning af kompetencer og ansvar fra Hjemmestyret og ud til kommunerne. Selvstyrekommissionens betænkning lagde også op til at gå nye veje med organiseringen af det kommunale arbejde, og anbefalede således, at der aktivt arbejdes for en sammenlægning de grønlandske kommuner til færre og større forvaltninger.
Ligesom Selvstyrekommissionen finder vi det afgørende, at princippet om udviklingen af en selvbærende økonomi bliver en hjørnesten for, hvordan den offentlige sektor videreudvikles. Dette skal ske ved, at hver enkelt kommunalbestyrelse føler et medansvar for udviklingen af en selvbærende økonomi.
KOMMUNALREFORM OG NEDSÆTTELSE AF ET STRUKTURUDVALG
Som en konsekvens af Selvstyrekommissionens Betænkning og i forlængelse af ønsker fremsat fra kommunerne bl.a. fra jeres Borgmester- og Kommunaldirektørmøde i Qaqortoq i september 2003 om nye måder at organisere og løse de kommunale opgaver på, nedsatte Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA i december 2003 et strukturudvalg.
Strukturudvalget blev præsenteret i Hans Egedes Hus i Nuuk i januar 2004. Ved præsentationen fremhævede Landsstyret, at vi forventede, at Strukturudvalget vil sætte alle kræfter ind på at fremme nye måder at løse opgaverne på og samtidig fremkomme med forslag til en anden byrde- og opgavefordeling imellem hjemmestyret og kommunerne. Ligeledes forventede Landsstyret, at Strukturudvalgets medlemmer var ambitiøse, kreative og turde fremlægge velbegrundede forslag til helt nye måder, som det offentlige i fremtiden kan løse opgaverne på.
KANUKOKA og Landsstyret fremhævede ved denne lejlighed vigtigheden af, at strukturomlægninger løses i tæt samarbejde med de enkelte kommuner og borgerne.
Vi kan i dag konstatere, at Strukturudvalget har afholdt mange borgermøder og har afholdt møder med repræsentanter fra samtlige kommunalbestyrelser. Ligeledes har Strukturudvalget deltaget i bygdekonferencen i marts 2004. Strukturudvalget har deltaget i KANUKOKA’s Delegeretmøder samt i Borgmester- Kommunaldirektørmøder såvel sidste år som i år. Strukturudvalgets arbejde har ofte været omtalt i pressen, radio og i TV.
Vi kan derfor konstatere, at Strukturudvalget har løst deres opgave med at inddrage befolkningen på fornem vis.
STRUKTURUDVALGETS REDEGØRELSE PÅ EFTERÅRSSMLINGEN I 2004
Strukturudvalget har udarbejdet en foreløbig redegørelse om dets arbejde indtil efteråret 2004. Denne redegørelse diskuterede Landstinget på Efterårssamlingen i 2004 I redegørelsen var der nogle foreløbige konklusioner og anbefalinger.
Strukturudvalget konkluderede i den foreløbige redegørelse, at en decentralisering af den offentlige sektor, hvor opgaverne løses så tæt på borgerne som muligt, giver mulighed for at tilpasse prioriteringen og opgaveløsning til lokale forhold.
Landstinget fandt, at opgaverne bør placeres så tæt på borgerne som muligt. Landstinget fandt det også afgørende, at den fremtidige struktur kommer til at bygge på principperne om demokratisk kontrol, nærhed, faglig og økonomisk bæredygtighed samt fuld sammenhæng mellem retten til at beslutte en udgift og pligten til at finansiere den.
I Strukturudvalgets endelige betænkning anbefaler udvalget, at der etableres brugerbestyrelser til sikring af den lokale demokratiske indflydelse. Vi ser frem til nogle spændende diskussioner om dette emne.
I den foreløbige redegørelse fremkommer Strukturudvalget også med en anbefaling om, at kommunerne bør sammenlægges i større enheder eller regioner under hensyntagen til erhvervsmæssige ligheder, geografisk placering, kvalitet i løsning af offentlige opgaver, transport- og forsyningsvirksomheder.
Landstinget var enige i, at opgaverne skal placeres der, hvor de løses bedst muligt. Dette indebærer, at opgaverne også skal placeres i enheder, som både fagligt og økonomisk er i stand til at løse dem. Derfor er det nødvendigt, at oprette større forvaltningsenheder med et større befolkningsgrundlag end de nuværende kommunale forvaltninger. Kun derved sikres faglige miljøer, som kan give borgerne service af høj kvalitet. Hensynet til nærhed må afvejes over for hensynet til faglig og økonomisk bæredygtighed.
NÆRHED VED HJÆLP AF IT-TEKNOLOGI OG DECENTRALE SEVICEBUTIKKER
I Strukturudvalgets betænkning foreslås det, at der bør arbejdes for at telekommunikation og IT-området til stadighed udvikles og tilpasses til et moderne samfunds krav og behov, bl.a. begrundet i de store geografiske afstande.
En del kommuner har allerede i dag gjort gode erfaringer med såkaldte servicebutikker eller kvikskranker, hvor en enkelt eller få medarbejdere kan hjælpe borgerne lokalt. Eksempelvis vil borgerne i bygderne på bygdefilialkontoret kunne få hurtige svar, idet personalet bliver koblet på kommunekontorets informationssystemer, eller der sikres personalet direkte adgang til bestemte sagsbehandlere på kommunekontoret, så de hurtigt kan få svar på spørgsmål, de ikke selv kan give på stedet. En regionalisering eller en centralisering af opgaver, kan således også medvirke til at styrke borgerbetjeningen i bygderne.
For borgerne er nærhed ikke kun et spørgsmål om at være tæt på politikerne. Tilgængeligheden af den offentlige service og en god betjening er lige så vigtig Tilgængeligheden betyder bl.a., at det er muligt for borgerne at hente en blanket på kommunekontoret og på bygdefilialkontoret, at åbnings- og telefontider er acceptable, at man hurtigt kan få sin sag behandlet og det svar man får er i overensstemmelse med loven.
RETSSIKKERHED: LIGHED FOR LOVEN UANSET BOPÆL
Borgernes retssikkerhed er en af grundpillerne i vores velfærdssamfund. Retssikkerheden betyder, at borgerne får en lovlig og korrekt afgørelse indenfor en rimelig sagsbehandlingstid uanset hvor i landet de bor.
En forudsætning for dette er, at vi alle er sikret de samme vilkår med hensyn til rettigheder og pligter, som er foreskrevet i henhold til lovgivningen. Det kan også siges på følgende måde: ”samme retsmæssige vilkår for alle uanset, om man bor i en bygd, i en lille eller i en stor by.”
Lovgivningen i Grønland er som overalt i verdenen blevet mere og mere kompleks. Det betyder, at kommunerne må ansætte flere eksperter indenfor en lang række områder. Kommunesammenlægninger giver mulighed for at samle større ekspertise og dermed skabe større retssikkerhed og dermed mere lighed for loven. Disse overvejelser ser jeg inddraget og belyst i udvalgets betænkning.
NOGLE KONKRETE OMRÅDER DER FORESLÅS UDLAGT TIL KOMMUNERNE
I Strukturudvalgets betænkning er der 14 kapitler, hvor en række områder opgave for opgaver bliver analyseret, og hvor udvalget foreslår om opgaven skal forbliver i kommunerne, forblive i Hjemmestyret eller flyttes fra Hjemmestyret ud til de nye storkommuner.
I de konkrete forslag om opgaveomlægninger mener vi, at Strukturudvalget lever op til Landstingets beslutninger fra Efterårsmødet sidste år, hvor Landstinget bl.a. principgodkendte, at
1. Hjemmestyret som udgangspunkt alene skal påtage sig lovgivningsmæssige opgaver samt tilsynet med kommunerne.
2. kommunerne sammenlægges i større enheder for at give kvalitet i opgaveløsningen.
3. anlægsområdet flyttes ud til kommuner, der har den fornødne tekniske ekspertise.
4. skatteopgaverne centraliseres eller regionaliseres.
I betænkningen anbefales det, at hele socialområdet i princippet fremover varetages af de nye storkommuner. Det samme gælder for driften af arbejdsmarkedstiltag, for arealmyndigheden, i det åbne land samt for el-, varme- og vandforsyningen, havnene, boligområdet. Det anbefales, at sundhedsvæsnet forbliver i hjemmestyret dog, at alkoholbehandling, sundhedsplejen, hjemmesygeplejen og dele af forebyggelsen overdrages til de nye kommuner.
Det anbefales endvidere, at drift og anlæg af kollegier, anlæg af folkeskoler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og De lokale Erhvervsskoler overdrages til kommunerne. Det foreslås endvidere, at ansvaret for forhandling af kontrakter om tilskud til vareforsyning, skibstrafik og lufttrafik overdrages til de nye kommuner.
Det er således tale om mange store og tunge områder, der fremover skal varetages af kommunerne, hvis Landstinget følger Strukturudvalgets forslag.
De kommende kommuner, får hvis betænkningen følges, så stor indflydelse på hele samfundsudviklingen, at arbejdet i de nye kommunalbestyrelser vil blive meget anderledes, hvis Strukturudvalgets anbefalinger følges. Ligeledes vil arbejdet i Landstinget også blive ændret, hvis forslagene til udlægning af opgaver til kommunerne og forslag til ændret kommunestruktur vedtages.
EFFEKTIVISERINGER OG ØKONOMIEN BAG DEN FORESLÅEDE OFFENTLIGE STRUKTUR
Af Strukturudvalgets kommissorium fremgår det bl.a., at en effektiv opgaveløsning indenfor hele den offentlige sektor handler om, at nå de mål man sætter sig på bedste og billigste måde.
Betænkningen fremhæver, at den offentlige sektor skal indrettes på en sådan måde, at de basale velfærdsydelser kan tilgodeses samtidig med, at der kan skabes en større dynamik i erhvervsudviklingen. Det stiller krav om rationaliseringer på en række områder, herunder i den offentlige administration.
Strukturudvalget vurderer, at der gennem en reform af den offentlige struktur kan opnås rationaliseringer på en lang række områder. Men rationaliseringsgevinsterne kan først for alvor opnås efter en overgangsperiode, hvor der investeres i personaleudvikling og fremadrettede IT-løsninger.
Det fremhæves i betænkningen, at manglende beslutninger om ændringer af strukturerne vil medføre stadigt stigende omkostninger inden for det offentlige og dermed en begrænsning af det samlede økonomiske råderum.
Det fremhæves endvidere i betænkningen, at der ved en ændring af det politiske system, hvor antallet af folkevalgte i kommunerne nedbringes fra over 350 til under 70, vil kunne frigøres omkring 20 mio. kr. alene i vederlag. Samtidig forventes en tilpasning af Landstinget og Landsstyret med tilhørende administrationer ved udflytningen af opgaverne til kommunerne at kunne frigøre omkring 25 mio. kr., idet der sker en reduktion af Landstingets og Landsstyrets opgaver.
Strukturudvalget anslår, at en reduktion af antallet af folkevalgte i kommunerne også vil medføre et fald i de omkostninger, der er knyttet til administrationernes betjening af politikere, ligesom den klarere opgave- og byrdefordeling vil afskaffe megen dobbeltadministration. Det skønnes, at de samlede rationaliseringsmuligheder på disse områder er i størrelsesordenen 50 mio. kr. for hjemmestyret og kommunerne under et.
Som begrundelse for at nedsætte Strukturudvalget blev det fremhævet, at nøgletal for 2003 viste, at der alene på det kommunale område blev budgetteret med 506 mio. kr. til administration. Det blev også dengang fremhævet, at omkostningerne til folkevalgte i kommunerne udgjorde 45 mio. kr. svarende til 9 % af administrationsomkostningerne. Administrationsomkostningerne i de andre administrationer er også store. Det er alt sammen udgifter, som skatteyderne er med til at betale.
Vi bliver ikke mere rige af at administrere hinanden. Lad os åbent drøfte, hvor der kan spares indenfor den eksisterende samlede administration og anvende nogle af besparelserne til eksempelvis uddannelse og erhverv. Hvis der er ting, kommunerne og Hjemmestyret kan gøre både billigere og bedre, har vi som politikere en pligt til at give mulighed for dette. Kommunernes fremtidige struktur skal dog ikke alene indrettes ud fra økonomiske forhold. Det er meget vigtigt – ja det er helt afgørende, at mennesket forbliver i centrum. Også dette aspekt synes vi Strukturudvalget inddrager i dets betænkning på fornem vis.
AFSLUTNING
Som bekendt er befolkningen i Grønland ved at udvikle det nuværende hjemmestyre med indførelsen af selvstyre de kommende år.
I forbindelse med en bred informations- og debatkampagne om selvstyre-processen og den formål med at få mere selvbærende økonomi for hele Grønland, inviterer Direktoratet for Selvstyre til et samarbejde med de enkelte kommuner om at holde en såkaldt selvstyre-uge. Selve selvstyre-ugen forventes arrangeret og planlagt til at foregå i det første kvartal i 2006.
For at sikre det lokale engagement tilbyder direktoratet et intensivt kursus i november 2005 for de lokale koordinatorer, som de enkelte kommuner bedes udpege i nærmeste fremtid.
Direktoratet for Selvstyre ser meget frem il at samarbejde med kommunerne, så vi i fælleskab kan sætte skarpt fokus på selvstyre-processen under selvstyre-ugen.
Jeg vil slutte med at ønske jer god arbejdslyst og takke for lejligheden til at fremlægge nogle vigtige aspekter om kommunernes fremtid. Det er nu op de nyvalgte kommunalbestyrelser og det kommende nyvalgte Landsting at diskutere Strukturudvalgets mange forslag frem til Landstingets forårsmøde i 2006, hvor der skal træffes nogle vigtige beslutninger om, hvorledes hele den offentlige sektor skal indrettes.
Jeg ønsker jer alle et godt møde.
