|
KANUKOKA’S DELEGERETMØDE INI’S FREMTIDIGE ROLLE Tak for invitationen til at deltage i KANUKOKA’S delegeretmøde og for, at jeg får mulighed for at komme med et indlæg om, hvordan jeg ser INI’s fremtidige rolle. Indledning: Landsstyret har siden foråret 2001arbejdet videre med evalueringen af A/S Boligselskabet INI. Evalueringen har taget udgangspunkt i den radikale omlægning på boligområdet, der fandt sted i 1995. Målet med evalueringen har været at skaffe overblik over, om målet med omlægningerne er blevet opfyldt. Den fremtidige organisering af A/S Boligselskabet INI er en væsentlig del af evalueringen. Den nært forestående reorganisering af A/S Boligselskabet INI skal medvirke til, at understøtte den samlede boligreform og understøtte beboerdemokratiet. Samtidig skal det sikres, at udviklingen sker ud fra såvel de boligpolitiske målsætninger som de samfundsøkonomiske målsætninger som Landstinget har besluttet bl.a. på baggrund af en helhedsvurdering og hensigtsmæssig anvendelse af samfundets fællesressourcer. Arbejdet omkring boligreformen bygger på en løbende udvikling, således at der til stadighed findes boligtilbud og rammebetingelser, der tilgodeser borgernes behov og boligmarkedets geografiske variationer. Omstruktureringen af A/S Boligselskabet INI er en del af denne proces. Landsstyret kan allerede på nuværende tidspunkt oplyse, at A/S Boligselskabet INI har modtaget besked om, at deres anlægsafdeling skal trimmes. A/S Boligselskabet INI har i den seneste tid også gennemført en række tiltag. Jeg kan bl.a. nævne: Anlægsafdelingen udskilles som en division med segmentregnskab for driften i INI’s regnskab. Anlægsafdelingen skal således kunne dokumentere rentabel drift på markedsvilkår. Regionalisering med regionalkontorer med relevant bemanding i strategisk valgte kommuner, samt filialkontorer med mindre krav til bemanding i andre relevante kommuner. Effektivisering ved tydeliggørelse af selskabets ydelser, opdelt i grundydelse i form af den primære boligdrift og -administration, og nogle valgfri tillægsydelser. Stabilisering ved implementering af ny elevuddannelse, som er baseret på boligadministration, og er målrettet mod at gøre eleven til forretningsfører eller administrativ leder i en af selskabets filialer. Landsstyret har fundet det problematisk, at A/S Boligselskabet INI udfører en del ydelser, som vanskeliggør en optimering af driften, f.eks. nogle ydelser, som nærmest har karakter af socialforvaltning. Dette har givet anledning til en principiel stillingtagen med hensyn til kompetence og ansvar. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege kommunernes ansvar for kommunens borgere, herunder ansvaret for, at løsningen af kommunernes sociale opgaver skal løses over det sociale område og hverken via boligpolitikken eller over boligområdet. Jeg tænker f.eks. på, at det ikke er INI’s eller en anden boligadministrators opgave at foretage socialøkonomiske vurderinger af en borger. Det er Landsstyrets vurdering, at A/S Boligselskabet INI skal betragtes som et administrationsselskab med det formål at udføre en optimal administration af de offentlige udlejningsboliger på vegne af Hjemmestyret og kommunerne, i overensstemmelse med gældende love og til en konkurrencedygtig pris. Dette indebærer, at A/S Boligselskabet INI skal kunne levere sine ydelser mod et administrationsbidrag, der dækker de nødvendige og rimelige omkostninger ved at drive A/S Boligselskabet INI. Anlægsområdet, 60/40-byggeri: Hidtil har det været en betingelse, at kommunalbestyrelsen efter byggeprogrammets udarbejdelse antager A/S Boligselskabet INI til at forestå gennemførelsen af byggeriet fra planlægning til aflevering. På baggrund af henvendelser fra en række af kommuner vil dette krav blive fjernet. En ny bekendtgørelse, der bl.a. tager højde for dette kommunale ønske, er udsendt til høring. For at imødekomme flere kommuners ønske om selv at varetage byggeadministration og tilsyn på 60/40 byggeri har Landsstyret derfor meddelt A/S Boligselskabet INI, at de i den nærmeste fremtid skal indstille sig på en ændret opgaveportefølje og volumen. Landsstyret har konkret meddelt boligselskabet, at deres anlægsafdeling skal omstruktureres, således den i fremtiden alene beskæftiger sig med opgaver, der relaterer sig til boligselskabets kerneområde, dvs. administration, drift og vedligeholdelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger. Hertil kommer naturligvis opgaver, der relaterer sig til nævnte område. Det kan f.eks. være tale om byggeforretningsførelse i forbindelse med renovering af boligmassen. Anlægsplanlægning: Jeg finder anledning til at fremkomme med nogle kommentarer til anlægsplanlægning på boligområdet. Jeg har også bemærket, at nogle kommuner i dagspressen har udtrykt sig kritisk overfor den anlægsplanlægning der foretages i mit landsstyreområde. Jeg har desuden fornylig skrevet til de forskellige kommunalbestyrelser om problemer omkring 60/40-projekter på Landstingsfinanslov 2002, idet mit Landsstyreområdet på det seneste er blevet opmærksom på, at en væsentligt del af de projekter som kommunerne har indmeldt til såvel FL2002 som FFL2003 ikke lever op til de krav der stilles til støttet byggeri. For bl.a. at sikre, at anlægsomkostningerne kan holdes på et acceptabelt niveau, skal det støttede byggeri opfylde visse betingelser for at kunne betragtes som tilskudsberettiget. Flere af de projekter, der er optaget på Landstingsfinansloven for 2002, har en anlægsomkostning på C-niveau, der langt overstiger, hvad der er acceptabelt ud fra en huslejebetragtning. Flere kommuner kan således påregne, at deres ønsker til støttet boligbyggeri vil blive taget op til granskning. Det skal samtidig understreges, at det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at påse, at deres anlægsønsker opfylder den gældende lovgivning. Uanset at der på Landstingsfinansloven er afsat midler til et projekt, er dette ikke et løfte til den enkelte kommune om, at projektet vil blive gennemført. Landstingsfinansloven er en bevillingslov, hvor Landstinget giver Landsstyret bemyndigelse til i finansåret at afholde udgifter til det angivne formål i overensstemmelse med de forudsætninger, bevillingen er givet på. Merudgifter ved forsøg med nye byggemetoder, lokale byggematerialer som f.eks. Siku Blok, eller forsøg med uddannelses- og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger i forbindelse med støttet boligbyggeri, kan eventuelt støttes særskilt, idet sådanne merudgifter vil ligge udenfor byggeriets egentlige rammer. Det skal fremgå af de enkelte projekter, hvorvidt der søges om tilskud hertil. Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur er derfor indstillet på følgende:
* De enkelte projekter til FFL2003 vil blive vurderet, og
* projekter, der opfylder de formelle krav, men overskrider den bevilling, der er afsat på Landstingsfinanslov 2002, vil blive afvist, og
* Bevillingsrammen i FL2002 opretholdes i det væsentlige i de enkelte byer, dog således, at Anlægsplanlægningen på øvrige anlægsområder, såsom på kultur- og undervisningsområdet, sociale institutioner, sundhedsvæsnet, Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit m.v. er betydelige områder, hvor prioriteringen af anlægsindsatsen sker uafhængigt af planlægningen på boligområdet. Det er vigtigt, at kommunerne har en forståelse for en samlet anlægsplanlægning, prioritering og udmøntning. Derfor er det uhyre vigtigt, at kommunernes anlægsønsker på boligområdet er udtryk for det reelle boligbehov i kommunerne og den reelle boligpolitiske indsats i såvel kommunerne som på landsplan. Boligstøtteområdet: Landsstyret har instrueret A/S Boligselskabet INI om, at der skal skabes fuldstændig klarhed over boligstøtteområdet og udarbejdes en fremtidsplan. Det kan forventes, at administrationen af boligstøtteområder på sigt skal fuldstændig udskilles fra A/S Boligselskabet INI, og såvel løbende som nye låneforhold administreres fra et finansieringsinstitutlignende forretningsområde.
Der skal ligeledes skabes en plan for den tekniske funktion for både ad hoc opgaver og opgaver i forbindelse med tilbagetagelse af huse. Endeligt skal der foretages klar en politisk prioritering af inkassoindsatsen, herunder eftergivelse af lån, indfrielse af eksisterende lån med stående lån, eller indfrielse til en favorabel kurs. For at få flere selvbyggerhuse færdiggjort, og for at imødekomme flere kommuners ønske om selv at varetage instruktøropgaven omkring selvbyggerhuse, er der konkrete drøftelser i gang mellem Landsstyret og KANUKOKA om kommunernes overtagelse af denne opgave. I Landstingsfinansloven budgetteres med i gennemsnit 36.000 kr. pr. selvbyggerhus til instruktørbistand. Denne bevilling vil, såfremt kommunerne overtager instruktørbistanden, blive fordelt til de kommuner, hvori der bevilges selvbyggerhuse. Det drejer sig om ca. 1 mio. kr. årligt. Det kan diskuteres, om den hidtidige praksis omkring tildelings af selvbyggerhuse har været en medvirkende faktor til, at husene ikke bliver færdiggjorte. Jeg tænker her på den spredte fordeling af et begrænset antal huse på et stort antal lokaliteter. Jeg har derfor overvejet, om det vil være mere hensigtsmæssigt, at årets bevilling af selvbyggerhuse koncentreres på færre lokaliteter i en given region. De forskellige regioner vil så få tildelt huse efter tur. Den indlysende fordel er, at instruktørbistanden på tilsammen 1 mio. kr. koncentreres til en region, hvorved der skabes grundlag for at ansætte faste instruktører, der forventeligt kan følge husene og selvbyggerhusene fra start til slut. Såfremt en selvbygger ikke færdiggør sit hus indenfor en periode på 3 år, kan kommunen overtage huset og varetage færdiggørelsen. Hensigten er således, at alle bevilgede huse gøres færdige. Jeg må slå fast, at Boligstøttehuse er ejerboliger. Det er vigtigt at huske, at det er den enkelte ejers ansvar og opgave at holde sit hus vedlige. Så længe en husejer ikke overtræder lovgivningen, har Landsstyret ingen lovhjemmel til at blande sig i, hvad ejeren gør ved sit hus.
For de Boligstøttehuse, der fortsat er indenfor boligstøtteordningen, d.v.s. hvor der stadig er aktive boligstøttelån, kan ejeren søge om lån til reparation eller forbedringer, dog under forudsætning af, at låntager har økonomisk formåen til at forrente og afdrage et sådant lån. Er huset derimod udenfor boligstøtteordningen, fordi boligstøttelånet er betalt ud, kan boligejeren søge om lån efter 10/40/50 ordningen. Jeg vil derfor opfordre kommuneren til også at rette henvendelse om tomme huse, som kommunerne gerne vil overtage, så vi i fællesskab kan få nyttiggjort de tomme huse. Jeg planlægger at rette særskilt henvendelse til hver enkelt kommunalbestyrelse om muligheden. Til sidst vil jeg gøre opmærksom på den mulighed, der pr. 1. maj 2002 bliver for ejere af kapitel 4-boligstøttehuse med lave indkomster. Den dag bliver der nemlig åbnet mulighed for at ejere af kapitel 4-boligstøttehuse med årlige skattepligtige husstandsindkomster under 128.000 kr. kan søge om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. Denne mulighed afløser den mulighed, som disse husejere tidligere har haft, for at få boligsikring, idet den nye boligsikringsordning kun gælder for udlejningsboliger. Vi ved, at der er 386 husejere, der i de forudgående 2 år har modtaget boligsikring. Disse husejere skulle i disse dage modtage brev fra INI om, at de har krav på at få deres forfaldne ydelser og restgæld på deres kapitel 4-boligstøttelån eftergivet. Endvidere vil husejere, der også i 2 forudgående år har haft skattepligtige årsindkomster under 128.000 kr., men som af en eller anden grund ikke har modtaget boligsikring, kunne søge om eftergivelse af forfladne ydelser og restgæld. Ansøgningskemaer vil kunne rekvireres på INI’s filialkontorerer, og skal indsendes til INI, der herefter kontrollerer, om alle ndøvendige oplysninger er tilstede, hvorefter ansøgningen fremsendes til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur til afgørelse. Mit landsstyreområde er i færd med at kortlægge den økonomiske konsekvens for landskassen af at hæve indkomstgrænsen på 128.000 kr. til f.eks. 150.000 kr., eller til 180.000 kr. Jeg forventer at kunne fremlægge de nærmere analyseresultater på Landstingets Efterårssamling 2002. Jørgen Wæver Johansen |
