Årets Kommune 2004: Maniitsoq

Jens Lars Fleischer overrækker Maniitsoqs borgmester Siverth K. Heilmann messingspladen som bevis for, at kommunen er kåret som "Årets Kommune 2004". Borgmesteren er flankeret af 2. viceborgmester Søren Lyberth og kommunalbestyrelsesmedlem Jens M. Lyberth, da han viser skiltet til delegeretmødet.

Landsforeningen har fra begyndelsen af praktiseret at nedsætte et lille udvalg til vurdering af de enkelte kommuner i forbindelse med årets overskrift omkring udnævnelse af Årets kommune.

Dette års overskrift for dysten om at blive Årets Kommune er ”en kommune der har vist særligt initiativ ved forvaltningen af bæredygtigt miljø og de levende ressourcer”, og under denne overskrift har man bl.a. følgende underpunkter:

• Kommunens initiativer for at holde miljøet rent:
  

a) i byen og i bygderne samt

b) uden for bebyggelserne, f.eks. fangststeder, ørredfangstpladser og andre rekreative områder

• Hvad gør man for at håndhæve bestemmelser om beskyttelse af miljøet/naturen og regler om jagt og fiskeri, og hvordan foregår overvågningen?
• Hvad har kommunen selv gjort for at sikre overholdelsen af overnævnte bestemmelser om beskyttelse af miljøet/naturen og regler om jagt og fiskeri?
• Hvordan og i hvilket omfang foregår informationen over for borgerne og inddragelsen af dem i arbejdet?
• Hvor stort beløb bruger kommunen årligt til ovennævnte initiativer?
• Kommunen kan tilføje andre initiativer end de ovennævnte.

Syv kommuner har ønsket at deltage i konkurrencen og har indsendt oplysninger om ovennævnte forhold. De omtalte kommuners begrundelser for og initiativer omkring de omtalte forhold er meget glædelige og positive, hvorfor det ikke har været nemt at finde frem til Årets Kommune.

Jeg er bekendt med og har iagttaget, at kommuner, som ikke har ønsket at deltage i konkurrencen om Årets Kommune, også har iværksat en række initiativer, hvilket er glædeligt, og jeg kan kun opfordre kommunerne til fortsat at tage del i de omtalte initiativer. Vi vil gennem beskyttelse af miljøet/naturen og gennem bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer fremme det gode omdømme af vores dejlige og smukke land.

Og lad os nu komme til Årets Kommune, som Landsforeningen sammen med vurderingsudvalget har udpeget.

Den pågældende kommune – på baggrund af de oplysninger vi har – har igennem flere år haft initiativer i gang omkring de ovennævnte forhold, og har, trods begrænsede økonomiske muligheder, arbejdet positivt for at nå de fastlagte mål gennem fornuftig prioritering og ved at udstrække de økonomiske muligheder til mest muligt og har dermed fået en særlig placering. Vurderingsudvalget har bemærket, at den pågældende kommune på eget initiativ og uden at afvente de centrale myndigheder gjort en hel del for at realisere de omtalte forhold, og har dermed fået betegnelsen ”en kommune der har vist særligt initiativ ved forvaltningen af bæredygtigt miljø og de levende ressourcer”.

Kommunens initiativer med henblik på et rent miljø er bl.a. følgende:

• Kommunen har været med til at finansiere byens forbrændingsanlæg. Man udnytter den frembragte varme til opvarmning af boliger, og kommunen har oprettet et modtage- og sorteringsanlæg for farligt affald. Man har således gjort meget for affaldshåndteringen, som har kostet kommunen 13 mio. kr. Kommunen har fået udgivet en pjece om sine affaldsinitiativer til orientering for befolkningen for derved at fremme befolkningens deltagelse i affaldshåndteringen, ligesom kommunen har kørt et kursus for sine medarbejdere i håndtering af farligt affald. Derudover har kommunen fået anlagt mindre forbrændingsanlæg i de tre bygder, og endelig har man i 2002 fået anlagt kloakanlæg længere væk fra byen.
• Kommunen har igennem flere år foretaget indsamling af farligt affald som f. eks. spildolie og blyakkumulatorer og har sendt disse til Danmark.
• Kommunen har sammen med en anden kommune i samarbejde med Direktoratet for Miljø og Natur samt Cowi foretaget forsøg med rensning af spildevand.
• Kommunen har igennem mange år arbejdet for at holde byen og bygderne rene, hvilket er blevet bemærket af gæster udefra. Hvert forår foretager kommunen sammen med borgerne oprydning i byen og i bygderne, hvor også skolebørn deltager. Der er placeret mange affaldsbeholdere rundt omkring for at undgå at folk smider deres affald i det fri, og befolkningen har også lært at bruge disse.

Kommunens initiativer for at sikre bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer:

• Der er ansat en fangst- og fiskerikonsulent under kommunens erhvervsafdeling, og det sikrer kommunens tætte samarbejde med fangere og fiskere i kommunen. I dette samarbejde er man fælles om at håndhæve fangstrestriktionerne, ligesom man arbejder sammen om at holde fangststeder rene og ryddelige.
• Kommunen sørger i samarbejde med jagt- og fiskeribetjenten for, at holde øje med de vigtigste fangstområder og sørger for oprydning, f. eks. i Kangerlussuaq, Kangia og Niaqunngunaq. Kommunens folk benytter fangst- og fiskeribetjentens opsynsrejser til at rydde op i fangststederne og brænder det indsamlede affald eller hjemtager det til byen.
• Og efter den såkaldte Tulugaq’s oplysningskampagne i kommunens hovedby har fangst- og fiskerikonsulenten i samarbejde med befolkningen fået nedsat et råd til opfølgning af Tulugaq’s initiativer. Et af rådets første opgaver var en forbedring af ”brædtet” for herved at højne kvaliteten af de varer, der udbydes til salg, og sikre en bedre udnyttelse af fangsten.
• Kommunen deltager også i det såkaldte Phoca-projekt, hvis formål er en bedre udnyttelse end hidtil af sælkød- og spæk.

Som nævnt i indledning er det ikke nemt at få udpeget Årets Kommune. Derfor har Landsforeningen i sine overvejelse omkring kåringen af Årets Kommune arbejdet sammen med et sagkyndigt vurderingsudvalg, og i år deltog repræsentanter fra følgende hjemmestyredirektorater og andre organisationer:

Direktoratet for Fiskeri og Fangst

Direktoratet for Miljø og Natur

Tulugaq

Samt KNAPK

Afslutning.

Som tilhørerne her ud fra de foroven nævnte forhold sikkert kan regne ud, hvilken kommune det drejer sig om, skal jeg hermed afsløre, at det er Maniitsup Kommunea, som er blevet udvalgt til Årets Kommune, i øvrigt for anden gang. Jeg ønsker Maniitsup Kommunea til lykke.

På baggrund af de foroven nævnte argumenter vil jeg ønske herværende repræsentanterne for Maniitsup Kommunea og borgerne i Maniitsoq et hjerteligt tillykke – med at de for anden gang er kåret som en foregangskommune. Jeg ønsker Jer held og lykke med Jeres initiativer – og endnu en gang tillykke.