|
Formandens mundtlige beretning - KANUKOKA Delegeretmøde 2004 Med henvisning til den skriftlige beretning , som er sendt ud for nogle uger siden og sikkert har været drøftet i de enkelte kommuner, og med henvisning til vores Nyhedsbrev, hvor nogle af emnerne i beretningen er gengivet, vil jeg her komme med supplerende bemærkninger. For det første vil jeg lige nævne, at vi i år markerer 25 året for Hjemmestyrets indførelse. Der er sket mange væsentlige begivenheder i vort land i disse år. Jeg håber, at alle kommuner vil gøre deres til for at inddrage borgerne i festligholdelsen af jubilæet. Og jeg vil her benytte lejligheden til at anerkende landsstyrets økonomiske støtte til de enkelte kommuner, så jubilæet kan markeres på behørig vis og med respekt for mottoet: ”Tamatta akuusa", som betyder, at "vi alle skal gøre os gældende". ------ Vi har siden sidste delegeretmøde fået nedsat et strukturudvalg. Strukturudvalget har til opgave at nyvurdere byrde- og opgavefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret. Udvalgets sammensætning giver både kommunerne og KANUKOKA mulighed for at præge resultaterne på dette arbejde. Bestyrelsen fik nemlig i efteråret mandat fra borgmestrene om at komme konkret i gang med nyvurderingen af den nuværende struktur. I den sammenhæng er det væsentligt for bestyrelsen, at dette arbejde skal medvirke til, at der fremover lægges større politisk indflydelse i kommunalt regi. Vores vurdering i bestyrelsen er, at den meget stærke centrale styring ikke er sund for demokratiet. I sin tid ønskede vi og opnåede Hjemmestyre for netop at styrke vores indflydelse på udviklingen af vort eget land. Jeg synes, at tiden har vist, at det er den rette beslutning, der er taget. Og så er det jo på sin plads at styrke denne selvstændiggørelse ved at lade den politiske indflydelse komme mere ud til regionerne, nemlig kommunerne. Jeg håber, at udvalget vil kunne udarbejde forslag, som i fremtiden giver kommunerne mulighed for selv at præge udviklingen inden for de fremtidige fællesskaber. Udvalgets arbejde skal gerne medvirke til at mindske den administration, som bliver en større og større byrde for samfundet. Ved en fornuftig brug af IT er det min vurdering, at borgerbetjeningen kan forbedres, uden at der skal tilføres yderligere bevillinger. Visionen er, at vi i fremtiden får kommuner, som ud over de hidtidige opgaver for borgerne, har indflydelse på erhvervsudviklingen, forsyningen, trafikbetjeningen og energiforsyningen.
Det er ønskeligt, at hjemmestyret fremover alene skal koncentrere sig om de departementale opgaver og til gengæld give kommunerne friere spillerum med henblik på at kunne styre udviklingen. Jeg ser frem til, at udvalget i aften orienterer om deres arbejde og giver forsamlingen mulighed for at fremkomme med forslag og synspunkter. Landsstyret har til Landstingets forårssamling fremlagt den politisk-økonomiske beretning for 2004. I beretningen beskrives en række initiativer på det økonomiske område, som landsstyret agter at arbejde videre med. Landsstyret har bl.a. planer om en samlet erhvervspolitisk indsats og en forstærket uddannelsesindsats. Disse initiativer må forventes at kunne vinde bred tilslutning. Mere kontroversielt er landsstyrets forslag om samtidig at hæve de skattemæssige fradrag og den fælleskommunale skat - og ikke mindst planerne om en ændring af enspris-systemet på el, vand og varme. Forslaget om ændringerne på skatteområdet er allerede blevet behandlet på landstingets forårssamling, idet ændringer i skattefradragene i henhold til lovgivningen allerede skal fastsættes på landstingets forårssamling. Landsstyret har i forbindelse med forslaget tilkendegivet, at kommunerne kompenseres for eventuelle tab i forbindelse med fradragsforhøjelserne. KANUKOKA har derfor valgt ikke at protestere mod forslaget til ændring af skattesystemet. Oplægget om ensprissystemet har forståeligt nok bragt sindene i kog. Systemet er jo pr. definition en solidarisk ordning - og solidaritet var i øvrigt det gennemgående tema i min mundtlige beretning til KANUKOKA's delegeretmøde sidste år i Ilulissat, hvor udligningsordninger var på dagsordenen. Min opfordring til kommunerne var, at (jeg citerer) "man bevarer og udvikler solidariteten i respekt for den enkeltes krav på selvstændighed, den enkeltes særpræg og baggrund." (citat slut) Planerne om at ændre enspris-systemet er dog foreløbigt kun et debatoplæg. Og landsstyret har endnu ikke stillet et konkret forslag til, hvordan husstande, der bliver ramt af prisstigninger, eventuelt skal kompenseres - og heller ikke endnu stillet konkrete forslag til eventuelle overgangsordninger. Vi forstår, at målet med enspris-omlægningen er at tilskynde forbrugerne og virksomhederne til i større omfang at tage hensyn til de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med deres forbrug, og dermed reducere samfundets samlede omkostninger til el, vand og varme. En enspris-omlægning vil betyde højere priser i flere byer og bygder. Til gengæld er det forventningen, at der i de større byer igangsættes en udvikling, der kan virke til gavn for hele landet. Bestyrelsens holdning til landsstyrets planer er derfor, at vi ikke på forhånd bør afvise enhver ændring af enspris-systemet. I stedet bør vi gå ind i en dialog med landsstyret om, hvordan vi finder den rigtige balance mellem de umiddelbare hensyn til befolkningen i yderdistrikterne og hensynet til landets økonomiske vækst - så solidaritetsprincippet fortsat kan gøre sig gældende om end i andre former. De delegerede får senere i dag mulighed for at høre landsstyrets fremlæggelse om disse emner. Jeg ser frem til en konstruktiv drøftelse. Jeg vil henstille til, at der i dag stilles afklarende spørgsmål efter landsstyrets fremlæggelse, og at de delegerede fremsætter deres synspunkter i morgen. Som bekendt har vi på folkeskoleområdet fået en ny forordning, der trådte i kraft 1. august sidste år, og en ny arbejdstidsaftale for folkeskolen, der træder i kraft 1. august i år. Som jeg har nævnt i min skriftlige beretning, kræver såvel den nye forordning som den nye arbejdstidsaftale forholdsvis detaljeret planlægning af alle aktiviteter forud for et skoleår og en god styring af timeforbruget. Det er en ny planlægningsprocedure, som både ledelse og lærere skal vænne sig til. Den nye forordning indeholder bestemmelser om elevernes minimumstimetal, som kommunerne har pligt til at overholde. Kommunerne har derudover mulighed for at tildele eleverne ekstra undervisningstid. Men vi skal være opmærksom på, at den økonomiske kompensation, som kommunerne fik i forbindelse med den nye forordning, alene bygger på minimumstimetallene. Den nye arbejdstidsaftale indeholder også minimumsbestemmelser for den tid, lærerne og lederne skal tildeles. Den indeholder også nogle punkter, hvor kommunerne selv kan bestemme, om man vil iværksætte forskellige tiltag og dermed afsætte tid dertil. Den økonomiske kompensation, kommunerne har fået i forbindelse med ny arbejdstidsaftale og overenskomsten i 2003 bygger også her på minimumsbestemmelserne og en mindre del af de ”valgfrie” bestemmelser. Både forordningen og arbejdstidsaftalen giver således et vist kommunalt råderum, og det er jo det, vi ønsker. Samtidig skal vi være opmærksom på, at det også stiller krav om, at vi nøje vurderer de forskellige tiltag, som ligger udover minimumskravene. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi let, at udgifterne til folkeskolen stiger væsentligt i de kommende år. Af hensyn til kommunernes økonomi må vi til stadighed spørge os selv om, hvad vi vil prioritere, og hvad vi har råd til. Efter årsskiftet har vi oplevet en del tumult omkring omlægning af uddannelsesstøtte til lærlingeløn for elever på de erhvervsfaglige grunduddannelser, som jeg har omtalt nærmere i min skriftlige beretning. Det var en forudsætning, at omlægningen skulle være udgiftsneutral for såvel hjemmestyret som arbejdsgiverne, men den bekendtgørelse, der blev sendt til høring, pålagde arbejdsgiverne betydelige merudgifter. Som en konsekvens af bemærkninger fra KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening blev der i marts udarbejdet et nyt beregningsgrundlag og nye tilskudssatser til arbejdsgiverne. Disse blev godkendt af landsstyret og finansudvalget umiddelbart før påske. Tilbage står nu for arbejdsmarkedets parter at få overenskomsterne tilrettet. Såfremt dette sker indenfor den forudsatte ramme, vil omlægningen i vid udstrækning være udgiftsneutral for kommunerne som arbejdsgiver. KANUKOKA har taget forbehold for, at en eventuel udgiftsforøgelse som følge af omlægningen bør kompenseres gennem bloktilskud. I sidste uge opstartede det nye AEB-nævn sit arbejde, og i denne uge startes arbejdet i det nye kompetenceudviklingsråd. (AEB står for Arbejdsgivernes Erhvervsuddannelsesbidrag). Jeg har som KANUKOKA´s repræsentant accepteret valget som formand for AEB-nævnet. Jeg vil her opfordre kommunerne til at følge arbejdet i disse to nævn og råd, og være vågne på de muligheder, der vil blive åbnet. Det er jo væsentligt, at kommunerne er aktive i bestræbelserne på at videreudvikle personalet gennem konkrete uddannelsestiltag. På vores foranledning blev der i efteråret underskrevet en samarbejdsaftale mellem de danske kommuners landsforenings konsulentvirksomhed, KLK, og personale- og lederudviklingscenteret PISORTAQ (nu Pissassarfik) om kommunerelaterede kurser. Kurserne udbydes som åbne kurser under Pissassarfik og tilbydes også til afholdelse lokalt i de enkelte kommuner. Til disse kurser er der nu knyttet en grønlandsksproget medinstruktør, som i starten skal være føl for underviserne fra KLK, og på sigt overtage undervisningen på grønlandsk. I første omgang udbydes fire kurser: "Sagsbehandling", "Service", "God Forvaltningskik" og "Teambuilding". Kursusbeskrivelserne findes på KANUKOKA’s hjemmeside. KLK er også åben for at tilbyde andre kurser, som de grønlandske kommuner vil have behov for. Landsforeningen har fra starten støttet landsstyrets indsats for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer gennem informationskampagnen Tulugaq. Jeg kan med glæde konstatere, at seks kommuner indtil nu har forpligtet sig til at holde debatten i gang og lokalt videreføre indsatsen for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer ved at tiltræde det såkaldte Tulugaq-dokument. Det drejer sig om kommunerne Uummannaq, Paamiut, Qaqortoq, Qeqertarsuaq, Maniitsoq og Upernavik. Tulugaq's kampagneleder oplyser, at også andre kommuner tænker sig at gøre det samme, og det er vi i Landsforeningen glade for. Jeg er ikke i tvivl om, at de øvrige kommuner senere vil slutte sig til denne smukke og positive indsats. Hvad angår Projekt "Miljø i Kommunerne" har jeg den glæde i dag at kunne offentliggøre, at kommunerne i 2003 tilsammen har sendt 175 tons batterier og blyakkumulatorer til behandling og bortskaffelse hos Mokana, som er en fælleskommunal modtagestation for farligt affald i Danmark. Det er et resultat, vi kan være stolte af, og jeg vil gerne takke alle kommuner og borgere, der har sluttet op om kampagnen "Hit med batterierne". Det er rart at vide, at der nu er 175 tons miljøfremmede stoffer mindre i Grønland. Det er godt for vores miljø og vores sundhed. Men det er faktisk også godt for vores pengepung, at vi er begyndt at sortere det farlige affald fra. Mokanas leder præsenterede på dette års kommuneingeniørmøde et regnestykke, der viste pæne besparelser på både håndtering og transport, hvis vi sorterer batterier, elektronikskrot og farligt affald på modtagestationer. Eksemplet var fra Qaqortoq i år og viste, at kommunen med sortering havde sparet ca. 100.000 kr. på håndtering ved en enkelt sending farligt affald. Og heri er transporten ikke indregnet. Vi er glade for, at det er muligt for Mokana at afse tid til at komme jævnligt til Grønland og afholde kurser i håndtering af det farlige affald. I 2003 var der kursus i Qaqortoq og Sisimiut, i 2004 i Maniitsoq og Ilulissat. De tekniske forvaltninger roser kurserne og vi forventer os meget af Mokanas projekt til håndtering af farligt affald i mindre byer og bygder, der starter med en demonstrationsmodel og kursus i Uummannaq først på efteråret. Det er også opmuntrende, at der nu sker et konkret opfølgningsarbejde på kølvandet af Bygdekonferencen i Kangerlussuaq i marts, så målsætningerne kan blive realiseret. Følgegruppen, der er blevet nedsat, har fået til opgave at følge og koordinere initiativer fra konferencen og at være tovholder i forhold til de relevante instanser. Jeg ønsker de implicerede og følgegruppen held og lykke med arbejdet. Jeg har bemærket, at et par kommuner har planer om i den kommende tid at holde seminarer om bygdespørgsmål, nemlig Qaqortoq og Paamiut. Det er passende, at disse seminarer vil blive holdt i to af de pågældende bygder, Eqalugaarsuit og Arsuk. Befolkningen i disse bygder skal sammen med gæster udefra drøfte fremtidsperspektiver for bl. a. erhverv og undervisningsforhold. Sådanne initiativer er opmuntrende, da man sammen med bygdebefolkningen selv kan argumentere imod snakken om bygder, der ikke kan betale sig og er uden fremtid. I slutningen af april fik jeg lavet en aftale med bygdeforeningen KANUNUPE’s bestyrelse om samarbejde. Der blev med behørig respekt for, at bygderne er underlagt kommuneordningen, åbnet mulighed for, at bygdeforeningen, når der er behov, kan trække på administrativ og rådgivningsmæssig bistand fra KANUKOKA mod passende betaling. Derudover vil bygdeforeningen få mulighed for at sprede informationer via vores hjemmeside. Jeg håber, at denne aftale kan støttes af alle. ------- I min skriftlige beretning kom jeg med en opfordring til at være opmærksom på arbejdsmiljøet - både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Fra KANUKOKA's side har vi i det forløbne år nemlig været engageret i afdækning af arbejdsmiljøproblemer. Således har vi samarbejdet med lærernes faglige organisation, IMAK, om udgivelse af en vejledningsbrochure omkring vold og trusler om vold. Vejledningen er skrevet, fordi vold, trusler og chikane er arbejdspladsproblemer, der skal tages alvorligt. Vi håber, at vejledningsbrochuren vil indgå som et nyttigt værktøj i arbejdsmiljø-pleje. Vi er jo allesammen interesseret i, at medarbejderne på de kommunale arbejdspladser kan være trygge. Et ordentligt arbejdsmiljø i form af værdige, forsvarlige fysiske rammer og ikke mindst et positivt samarbejdsklima bidrager til større arbejdsglæde og bedre livskvalitet til fordel for hele lokalsamfundet. -------
Inden jeg kommer med afsluttende bemærkninger i denne omgang, vil jeg gerne oplyse, at vi sædvanen tro har afsat tid til KIT A/S´ generalforsamling i morgen eftermiddag. Jeg ved, at alle efter den formelle generalforsamling er inviteret til at medvirke i et spændende arrangement på to-tre timer, hvor der bl. a. er indlagt en konkurrence for alle. I min skriftlige beretning opfordrede jeg kommunerne til at formulere deres politik på børne- og unge-området. Og jeg vil hermed gentage denne opfordring. Jeg har sammen med Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, Asii Chemnitz Narup, foranlediget endnu en undersøgelse af, hvor mange børn og unge, som aktuelt venter på en plads i hjemmestyrets døgninstitutioner. Det glæder mig, at ventelisten ikke længere er så lang. Undersøgelsen er ikke helt færdig, men jeg vil benytte lejligheden til at opfordre til, at kommunerne lever op til deres ansvar for de børn, som ikke får den støtte, de skal have fra deres forældre. Selvom ventelisten ikke er så lang som tidligere, melder de enkelte socialforvaltninger, at behovet for anbringelsesmuligheder er større end de tal, ventelisten viser. Jeg vil i samarbejde med landsstyremedlemmet sikre mig en opfølgning med henblik på at udvide mulighederne, så de passer bedre til det aktuelle behov. I disse sager må vi i kommunerne på samfundets vegne leve op til vores pligt til at yde en indsats. Omsorgssvigtede børn er et alvorligt emne og et reelt samfundsproblem. Vi er jo enige om sammen at selvstændiggøre vort land. Det er derfor meget vigtigt, at vi hver især og i fællesskab viser vores ansvarsbevidsthed og prioriterer indsatser over for de kommende generationer. Forældrene har et ansvar at røgte, kommunen har et ansvar at røgte, hjemmestyret har et ansvar at røgte. Med disse ord takker jeg for den interesse, kommunerne har vist i samfundsdebatten i det år, der er gået, og ser frem til de delegeredes reaktioner både på min skriftlige og nu mundtlige beretning. |
