Indledning

Dette møde bliver den sidste, vi afholder i denne valgperiode. Bestyrelsens vurdering er, at der er sket mange væsentlige ting i KANUKOKA´s regi i denne periode, og trods flere personudskiftninger har der været et godt samarbejde i bestyrelsen.

En beretning kan aldrig være udtømmende og derfor bliver følgende alene en beskrivelse af de væsentligste opgaver fra det forgangne år.

 

Bestyrelsens arbejde

Som det også kan læses i denne beretning, har bestyrelsen beskæftiget sig med mange forskellige ting, som har betydning for kommunerne.

Bestyrelsen afholdt 11 møder i det forgangne år.

Min vurdering er, at bestyrelsen har evnet at gøre KANUKOKA synlig i det politiske billede. Vi har i vores arbejde valgt at være åbne omkring mange af de emner, der har været aktuelle i årets løb. Bestyrelsen har været inviteret til mange møder og konferencer. Vi har valgt at medvirke i så mange drøftelser som muligt enten ved min egen personlige deltagelse eller ved, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer har medvirket på KANUKOKA´s vegne.

Jeg har i mit virke som formand fundet det væsentligt at føre drøftelser med øvrige organisationer, ikke kun i formelle møder, men også i så mange uformelle møder som muligt.

De enkelte kommuner har i årets løb været besøgt i forbindelse med deres egne invitationer eller ved bestyrelsens/arbejdsgruppernes møder på kysten.

Jeg har personligt medvirket i mange debatter i pressen og derigennem medvirket til at fremme forståelsen for kommunernes opgaver.

Bestyrelsen har løbende vurderet hensigtsmæssigheden af KANUKOKA´s vedtægter. Dette har ført til, at vi til denne delegeretforsamling har valgt at fremkomme med forslag til ændringer af foreningens vedtægter på enkelte områder.

Jeg har en forhåbning om, at de delegerede vil forholde sig forstående for forslagene, som efter bestyrelsens mening er nødvendige justeringer i forhold til de nuværende forhold.

 

Strukturudvalg

I forbindelse med borgmester- og kommunaldirektørmødet i september 2003 blev det besluttet at rette henvendelse til Landsstyret med anmodning om nedsættelse af et strukturudvalg, som skulle komme med anbefalinger for en ny struktur for kommunerne på frivillig basis.

Landsforeningen kan med tilfredshed konstatere, at Landsstyret i januar 2004 fulgte opfordringen og nedsatte et strukturudvalg. Landsstyret har udpeget to medlemmer til udvalget og Landsforeningen har udpeget to medlemmer samt udvalgets formand.

Den strukturreform, der her bliver lagt op til, kommer til at berøre mange sider af samfundslivet - administrationen, det lokale demokrati og betjeningen af borgerne. Den nye struktur skal opmuntre til lokalt engagement til udvikling af økonomien og erhvervslivet, ligesom den skal give bedre rammer for lokal tilpasning af bygge- og anlægssektoren og skabe bedre grundlag for en koordineret indsats for bæredygtig udnyttelse af ressourcerne inden for fiskeri og fangst.

Ved en nystrukturering af kommuneordningen i denne foranderlige verden er det vigtigt altid at huske, at mennesket skal stå i centrum. I en samfundsordning, som er bygget på demokratiet, skal mennesket stå i centrum, ligesom det nære folkestyre og en sikker borgerbetjening skal være bærende elementer.

Derfor skal den nye administrationsstruktur, som bliver en vital del af den samlede omorganisering af Hjemmestyrets og kommunernes arbejdsområder, være til for mennesket og samfundet - og den nye informations- og kommunikationsteknologi skal være til for at gøre administrationsarbejdet lettere og borgerbetjeningen smidigere.

Kommunernes måde at indrette sig på og løse opgaverne skal understøtte nærdemokratiet, sikre borgerne en god service uanset om de bor i en bygd eller i en by. Effektiv kommunal opgaveløsning handler om, at nå de mål, man sætter sig på bedst og billigst måde. En forudsætning for dette er en kommunal struktur, der stimulerer gode faglige miljøer, sikre kompetenceudvikling og fastholder de ansatte i længere tid.

Under udvalget er der dannet en arbejdsgruppe, som er i gang med at gennemgå Den kommunale Styrelseslov med henblik på i første omgang fjerne hindringer for kommunale samarbejder og lette egentlige frivillige kommunesammenlægninger. De første konkrete ændringer til loven forventes fremsat på Landstingets efterårssamling 2004. Skat, inkasso og teknik/miljø er områder, hvor det kan være oplagt at etablere samarbejde mellem to eller flere kommuner. Disse samarbejder kan på sigt danne et naturligt grundlag for et tættere samarbejde eller en egentlig sammenlægning af kommuner.

 

Kommunernes økonomi

Efter en længere periode med et samlet overskud på de kommunale regnskaber vendte udvikling fra 2000. Regnskaberne for 2001 og 2002 viste et samlet underskud på henholdsvis 69 mio. kr. og 136 mio. kr. Denne udvikling synes at fortsætte i 2003 og 2004, hvor der budgetteres med samlet underskud på henholdsvis 105 mio. kr. og 27 mio. kr.

Tallene dækker over en forskellig udvikling i de enkelte kommunerne. Men det er tydeligt, at flere kommuner i denne periode har fået økonomiske problemer. I perioden fra 2000 er flere kommuner kommet under kravet om en kassebeholdning på 5 procent af anlægs- og driftsudgifter og flere kommuner er eller har været under tilsyn.

Kommunerne er særlig udsatte ved en økonomisk afmatning, som vi oplever i øjeblikket. Kommunerne rammes samtidig af både en nedgang i skatteindtægterne og af højere sociale udgifter.

Der er ikke umiddelbart tegn på, at konjunkturerne vil vende. Det må derfor forventes, at kommunernes økonomi kan komme under yderligere pres i det kommende år.

Bloktilskuddet

KANUKOKA indgik i sommeren 2003 aftale om bloktilskuddet for 2004. Forhandlingerne om bloktilskuddet for 2004 koncentrerede sig i høj grad om opfølgning på tidligere års aftaler, og endte med, at mange af emnerne blev færdigforhandlet for så vidt angår de økonomiske konsekvenser for perioden til og med 2004.

På det tekniske område fik kommunerne ikke den ønskede kompensation for tidligere års udgifter til brandvæsen, kloakker og byggemodning. KANUKOKA valgte alligevel at indgå en aftale, da det blev vurderet, at bloktilskudsaftalen som helhed var acceptabel for kommunerne og at specielt aftalen om kompensation for den nye boligsikringsordning var meget fordelagtig for kommunerne.

I december 2004 indgik landsstyret og KANUKOKA en tillægsaftale til bloktilskudsaftalen for 2003 og 2004, som kompenserer kommunerne for udgifterne til den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet.

Forhandlingerne om bloktilskud for 2005 er nu gået i gang. Hjemmestyret har bl.a. stillet krav om en generel reduktion af bloktilskuddet og en forhandling af de økonomiske konsekvenser af omlægningerne på skatteområdet og på enspris-området. Fra kommunerne er bl.a. en afklaring af opgavefordeling og finansiering af handicapområdet samt en ny forordning om beredskab højt prioriteret.

Opfølgning på beslutninger fra sidste delegeretmøde

På kommunernes delegeretmøde 2003 blev det besluttet at hensætte 10 mio. kr. af den fælleskommunale skat for 2004 til en "konjunkturudligningsfond".

"Fondens" formål er at afbøde de værste økonomiske virkninger i forbindelse med pludselige og uforudsete nedgange i kommunernes skatteprovenu, og dermed give den enkelte kommune tid og mulighed for at indrette økonomien efter de "nye tider".

Kriterierne for at modtage midler fra fonden er nu udarbejdet i samarbejde mellem KANUKOKA og Skattedirektoratet. I det omfang alle "fondens" midler ikke bliver brugt i 2004, vil de blive overført til 2005 eller udbetalt til kommunerne sammen med den fælleskommunale skat for 2005. Kommunerne har ligeledes mulighed for at nedlægge fonden, hvis det viser sig, at den ikke fungerer tilfredsstillende.

Delegeretmødet 2003 vedtog et forslag fra Nanortalik kommune om at rette henvendelse til hjemmestyret med et ønske om, at kommunerne først skal afregne restancer på kommunernes A-skat med hjemmestyret, når de har fået pengene i kommunekassen.

KANUKOKA har efterfølgende holdt et møde med Skattedirektoratet. Skattedirektoratet meddelte sin villighed til at revurdere reglerne for afregning af A-skatterestancer mellem landskassen og kommunerne, men at de i givet fald ønsker en omlægning af den fælleskommunale skat efter samme princip. Den fælleskommunale skat vil således først skulle udbetales til kommunerne, når Skattedirektoratet har modtaget indbetalingerne fra kommunerne. I dag lægger hjemmestyret ud for kommunernes fælleskommunale skat. En samlet omlægning af afregningsreglerne efter ovennævnte principper vil sandsynligvis medføre et rentetab for kommuner og samtidig kræve mere administration. KANUKOKA har derfor valgt ikke at forfølge sagen yderligere.

 

IT-området

På kommunernes IT-konference i Kangerlussuaq i dagene 14.-15. februar 2003 blev der nedsat en styregruppe, som skal fremkomme med et nyt koncept for digital forvaltning i kommunerne.

IT-styregruppen har efterfølgende opdelt det videre arbejde i en kortsigtet løsning, der billigst muligt skal sikre kommunerne mod et sammenbrud i de nuværende systemer, og en løsning på længere sigt, der skal tage højde for den teknologiske udvikling og ønsket om digitalisering af den kommunale administration.

Styregruppen er i øjeblikket ved at indhente tilbud på den kortsigtede løsning. Da udnyttelse af IT i den offentlige sektor er en væsentlig del af strukturudvalgets kommissorium, forventes arbejdet med den langsigtede løsning at ske i et tæt samarbejde med strukturudvalget.

Forhandlingsområdet

Kommunernes ønske til forhandlingerne har været en forenkling af de eksisterende overenskomster og en øget kompetence til kommunerne til, at en større del af lønnen kan aftales decentralt i kommunerne.

KANUKOKA har ønsket, at kommunerne får mulighed for at give tillæg til enkelte medarbejdere. Det kan være medarbejdere, der yder en ekstra indsats, medarbejdere, der gennemfører en efteruddannelse, medarbejdere, der er særligt vigtige for kommunen eller medarbejdere, der er særligt vanskelige at rekruttere.

Fremskridtene med hensyn til forenkling og decentralisering har været små i de netop overståede forhandlinger om aftaler og overenskomster gældende fra 1. april 2003. KANUKOKA vil derfor frem mod de kommende overenskomstforhandlinger forsøge at fremme en løbende dialog mellem de offentlige arbejdsgivere og de faglige organisationer med henblik på at forberede forslag til forenklinger og forsøgsordninger med lokal forhandlingskompetence.

De faglige organisationer er generelt tilbageholdende med at tillade, at tillæg forhandles direkte med kommunerne fremfor gennem hjemmestyret. Det er derfor vigtigt, at KANUKOKA overfor organisationerne kan dokumentere positive resultater af de igangværende forsøg med lokale forhandlinger, eksempelvis inden for AK-området og inden for hjemmehjælpen.

 

Erhvervsområdet

Som bekendt er det gået tilbage for kommunernes økonomi i de seneste år; dette kan bl.a. ses ved de faldende kommunale skatteindtægter. En af grundene er faldet på fiskepriserne. Derudover har det største foretagende inden for fiskeindustri, Royal Greenland A/S, gennem flere år omstruktureret under betegnelsen "kapacitetstilpasning", bl.a. ved lukning af rejefabrikker f.eks. i Maniitsoq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq.

I en sådan udvikling fører de store udsving i råvare- og afsætningspriserne til, at man endog taler om reduktion i antallet af arbejdere i fiskeindustrien og besætningsmedlemmer i trawlerflåden, og sådanne fører uvægerligt til, at de kommunale skatteindtægter falder og de sociale udgifter stiger. Jeg skal også nævne, at forsinkelser i det offentlige byggeri og renovering, f. eks. renovering af skoler og boliger, har været medvirkende til de faldende indtægter for kommunerne.

Det er mærkbart, at kommunerne øger deres anstrengelser for at skabe varige arbejdspladser, for derved at dæmme op for de vigende skatteindtægter i kommunerne. For det er vigtigt for en god betjening af borgerne, at der ikke er for store udsving i kommunernes skatteindtægter. Mindre indtægter betyder forringet service, som igen gør arbejdet vanskeligt for de folkevalgte.

Jeg er derfor glad for landsstyrets øgede bestræbelser for erhvervsfremme på landsbasis. Jeg har bemærket, at der ud over de eksisterende støttemuligheder for at etablere virksomheder også er oprettet et fond, ligesom den nye lov om kommunernes muligheder for deltagelse i erhvervsaktiviteter, der trådte i kraft pr. 1. januar 2004, også åbner for nye muligheder.

Arbejdsgruppen for erhvervsfremme i kommunerne

Arbejdsgruppen har siden februar 2002 arbejdet med at få ændret lov nr. 22 fra 1994 om kommunernes mulighed for medfinansiering af erhvervsaktiviteter. Ændringen er nu en realitet, idet landstinget vedtog lovforslaget ved efterårssamlingen i 2003.

Den nye lov giver kommunerne mulighed for delvis deltagelse i fællesskab i erhvervsfremme. Der er således åbnet mulighed for, at kommunerne enkeltvis eller sammen kan oprette fonde. Et eksempel herfor er, at 5 kommuner i Diskobugten i fællesskab har etableret et turismeselskab, kaldt "Destination Disko". Der arbejdes på lignende projekter i Syd- og i Østgrønland.

Det er mit håb, at kommunerne i deres fælles bestræbelser for at skabe nye og fremme eksisterende erhvervsaktiviteter i stigende grad vil udnytte lovens muligheder, for man vil kunne opnå bedre resultater i fællesskab.

Arbejdsgruppen foreslog under borgmester- og kommunaldirektørmødet i Qaqortoq i efteråret 2003 bl.a., at interesserede kommuner i fællesskab kan deltage i en erhvervsmesse i Ålborg under Dan Fish i oktober 2005. Kommunerne vil her gennem denne promovering få lejlighed til at søge samarbejdspartnere. Man påtænker at benytte denne lejlighed til at holde borgmester- og kommunaldirektørmøde. Der pågår nærmere undersøgelse af mulighederne for deltagelse, og jeg håber at kommunerne vil vise interesse for initiativet. I disse år kan kommunerne ikke tillade sig at være passive, men må aktivt søge nye muligheder, og det er almindelig kendt, at flere kommunerne gør det.

Jeg vil nævne nogle af de emner, som arbejdsgruppen behandlede ved den kombinerede studierejse og møde i Tasiilaq i februar i år. Man talte om en øget lokal deltagelse i turismeudviklingen. Man nævnede f. eks. at turistguider hos turismeselskaberne ofte er folk uden større kendskab til landets historie, hvorfor man må arbejde hen imod større anvendelse af lokale guider. A propos turisme, så påpegede arbejdsgruppen som noget væsentligt, at tilbuddene på lokal grønlandsk mad på hoteller og restauranter er for små. I den anledning har jeg som formand for arbejdsgruppen skrevet til Landsstyret med en opfordring til, at der gøres noget ved sagen, eventuelt ved lovinitiativer.

Arbejdsgruppen for erhvervsfremme drøftede ligeledes Nuka A/S’ driftsvanseligheder, eller rettere sagt: manglende succes i sin produktion af grønlandske madprodukter og sit virke for bygderne. Arbejdsgruppen har lagt mærke til selskabets ikke særligt vellykkede virksomhed i produktionen på basis af råvarer fra lokale dyr og fisk og den ringe videreudvilling af aktiviteterne, ligesom man mener at selskabets produkter er alt for dyre. På den baggrund har arbejdsgruppen henvendt sig til ejerne af Nuka A/S, nemlig Landsstyret, og har opfordret til at gøre mere for, at virksomheder med stor økonomisk involvering fra det offentlige bliver udviklet i større omfang og er til større gavn for befolkningen.

Fangst og fiskeri

I de seneste år er det ikke lykkedes at opbruge hele den tildelte kvote af sildepiskere, især de hvaler der skal fanges med harpunkanon. Men heldigvis lykkedes det i 2003 at fange næsten hele kvoten.

Det er glædeligt i sammenhæng med lokal kødforsyning, at der er blevet fanget betydelig flere hvaler, og at kvoten derved er blevet udnyttet bedre i 2003 i forhold til året før – kun 73% af kvoten blev nedlagt i 2002, men hele 97% i 2003.

Selvom det længe har skortet på - og stadig gør - indhandlingsmuligheder for kød af lokale dyr, så som sildepiskere, rensdyr og moskusokser, er det glædeligt at der er fremgang i sildepiskerfangsten, hvilket betyder en større grad af selvforsyning af kød.

Initiativer omkring miljø og bæredygtig forvaltning af levende ressourcerLandsstyret er inden for de seneste år begyndt at arbejde for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Således har initiativet Tulugaq gennemført i flere kommuner, og det har landsforeningen bakket op om.

Et af Tulugaq’s resultater er "Tulugaq-dokumentet", som Landsforeningen støtter, og som bygger på følgende:

- Medindflydelse og medansvar for løsninger

- Handlemuligheder gennem Tulugaq-dokumentets aktiviteter

- Mulighed for at arbejde videre med deres egne løsningsforslag fra dialogmødet i kommunen

- Mulighed for at fortsætte dialogen og danne nye netværk

På grund af den begrænsede økonomi har Tulugaq kun besøgt følgende kommuner: Upernavik, Uummannaq, Maniitsoq, Sisimiut, Paamiut, Qaqortoq, Ilulissat og Qeqertarsuaq. Af disse har følgende kommuner vedtaget Tulugaq-dokumentet: Upernavik, Uummannaq, Maniitsoq og Paamiut. Tulugaq forventer, at de øvrige kommuner har vedtaget dokumentet mens man skriver dette. Set fra Landsforeningens side er det glædeligt, idet det er mærkbart, at kommunerne ønsker en god og fremadrettet, bæredygtig forvaltning af vore levende ressourcer.

Sluttelig vil jeg gerne nævnte, at Landsforeningen er opmærksom på muligheden for, at en del af den bæredygtige forvaltning af de levende ressourcer, som foreningen også medvirker til i samarbejde med de centrale myndigheder, kan overdrages til kommunerne. En lokal eller regional overtagelse af forvaltningen kan være interessant, idet man kan bygge det på det lokale og regionale kendskab til dyrenes vandreruter og adfærd. Det betragter vi i Landsforeningen som en egnet disposition og vil gerne medvirke hertil.

 

Folkeskolen og kultur- og fritidsområdet

På folkeskoleområdet har der det forløbne år specielt været 2 punkter, der har haft afgørende betydning. For det første trådte den nye folkeskoleforordning i kraft den 1. august 2003, og for det andet var der forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale og overenskomstforhandlingerne 2003.

Den nye folkeskoleforordning trådte som bekendt i kraft den 1. august 2003 for elever i 1. – 6. klasse. Eleverne i 7. – 12. klasse gør deres skolegang færdig efter den gamle forordning. Selvom Atuarfitsialak efter anbefaling fra bl.a. KANUKOKA blev udsat med 1 år, kneb det for Hjemmestyret med at få færdiggjort bekendtgørelsesarbejdet i ordentlig tid. Det betød bl.a., at forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale blev forsinket, så der ved skoleårets start ikke var indgået en ny aftale. Det var en uheldig start på Atuarfitsialak, men det er mit indtryk, at alle til trods for dette har bidraget positivt til at få ordningen til at køre bedst muligt.

KANUKOKA vil opfordre alle til fortsat at arbejde med at forbedre folkeskolen. Arbejdet er ikke gjort med, at der er vedtaget en ny forordning. Det vigtigste ligger i, hvordan forordningen bliver implementeret. Det stiller krav både til kommunalbestyrelse, udvalg, skolebestyrelse, skoleledelse, lærere, elever og forældre. Alle har et ansvar, og uden et positivt samarbejde vil man ikke nå det optimale resultat.

Først i november lykkedes det at få indgået en ny arbejdstidsaftale, der på væsentlige punkter adskiller sig fra den tidligere arbejdstidsaftale. Da man ikke uden store problemer kan ændre en skoles planlægning midt i et skoleår, enedes aftaleparterne om, at den nye arbejdstidsaftale først skal have virkning fra næste skoleår. Den gamle arbejdstidsaftale blev for indeværende skoleår tilpasset de nye opgaver, der for lærerne er fulgt med den nye folkeskoleforordning. Lærernes undervisningsforpligtelse blev derfor nedsat med 1 ugentlig lektion fra 1. august 2003. Den nye arbejdstidsaftale har til hensigt at understøtte en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, så både elevernes og lærernes skemaer kan ændres i løbet af skoleåret. I den nye arbejdstidsaftale er der indarbejdet mulighed for at indføre afdelingsledere på de større skoler og at udvide skolebiblioteket opgaver til også at omfatte pædagogiske servicecentre, hvor elever og lærere kan søge alle informationer via bøger og internet og på denne måde inddrage biblioteket/det pædagogiske servicecenter som en aktiv del af den daglige undervisning. Derudover er den nye arbejdstidsaftale forudsat at være udgiftsneutral i forhold til den nuværende med den nedsatte undervisningsforpligtelse pr. 1. august 2003.

Den nye arbejdstidsaftale stiller krav om en forholdsvis detaljeret planlægning af alle aktiviteter forud for et skoleår og en god styring af timeforbruget. Det er en ny planlægningsprocedure, som både ledelse og lærere skal vænne sig til. Det er dog vigtigt, at planlægningen forud for skoleåret gennemføres grundigt, da det ellers ikke er muligt at bevare det udgiftsneutrale i arbejdstidsaftalen. Det er også vigtigt, at man er opmærksom på, at elevernes undervisningstid holdes i nærheden af forordningens minimumsbestemmelser, da det ellers kan få udgifterne til at stige mærkbart.

Samtidig med indgåelse af ny arbejdstidsaftale blev der også indgået ordinære aftale- og overenskomstfornyelser for perioden 2003 – 2006.

Desværre lykkedes det ikke at gennemføre forhandlingerne uden konflikt. Der blev gennemført blokade mod lærerstillingerne et par måneder, og der var strejke blandt de overenskomstansatte lærere i Nuuk i en enkelt uge. Det er altid kedeligt med en konflikt, men jeg er glad for, at konflikten blev gennemført med gensidig respekt for de spilleregler, der gælder mellem overenskomstparterne, så konflikten ikke har efterladt nogen misstemning på de enkelte arbejdspladser.

Merudgifterne til nedsættelse af lærernes undervisningsforpligtelse, de ekstra udgifter til afdelingsledelse og pædagogiske servicecentre samt et lidt højere lønløft end oprindeligt forudsat er kompenseret ved et forhøjet bloktilskud for såvel 2003 som 2004. Desuden er der tidligere i bloktilskuddet indarbejdet kompensation for de merudgifter, som den nye folkeskoleforordning medfører.

Desværre er der ikke den ønskede fremdrift, når man ser på de påtrængende opgaver med at renovere skolebygningerne og tilpasse dem til nutidige undervisningsformer og bygningsstandarder. KANUKOKA påpeger igen og igen disse forhold overfor Hjemmestyret. Siden sidste folkeskoleforordning fra 1997 har det lovgivningsmæssigt været besluttet, at kommunerne skal overtage anlægs- og renoveringsforpligtelsen på folkeskoleområdet. Det er en stor og tung sag, hvor forudsætningen har været, at overførsel af anlægs- og renoveringsforpligtelsen skulle ske for alle kommuner på en gang. KANUKOKA har i forbindelse med den nye folkeskoleforordning anbefalet, at man så på mulighederne for en gradvis overførsel – f.eks. i forbindelse med en gennemført renovering og ombygning af den enkelte skole. Til dato er det ikke lykkedes at få en egentlig dialog med Hjemmestyret om dette emne.

Indenfor erhvervsuddannelsesområdet er der blevet arbejdet videre med forslaget om at etablere lokale uddannelses- og introduktionscentre. Hensigten med lokale uddannelses- og introduktionscentre er jo som bekendt at intensivere indsatsen overfor alle, der hverken har arbejde eller er under uddannelse. Det drejer sig både om vejledning, jobtræning og opkvalificerende kurser.

Det var oprindeligt hensigten, at en fælles arbejdsgruppe for Hjemmestyret og KANUKOKA skulle fremkomme med en form for standardkontrakt mellem Hjemmestyret og den enkelte kommune om etablering af et lokalt uddannelses- og introduktionscenter. Det viste sig dog efter høringsrunden sidste efterår, at det ikke kunne lade sig gøre. Dertil var forholdene og de enkelte kommuners behov, muligheder og ønsker alt for forskellige. Det blev derfor besluttet, at KIIIP’s erhvervsuddannelsesafdeling og Erhvervsdirektoratets arbejdsmarkedsafdeling samlet skulle kontakte hver enkelt kommune for at drøfte de lokale muligheder.

Derfor orienterede KANUKOKA den 16. oktober 2003 samtlige kommuner om status efter høringsrunden. Der blev orienteret om visse punkter, som kommunerne burde være opmærksomme på i deres drøftelse med Hjemmestyret og ved eventuel indgåelse af en aftale med Hjemmestyret.

Hvis man endnu ikke er blevet kontaktet af de 2 direktorater, vil jeg opfordre til, at man selv tager kontakten til dem, så der i den enkelte kommune kan findes en afklaring på spørgsmålet. Jeg finder stadigvæk, at der er gode muligheder for at styrke de unges og de arbejdsløses vejlednings- og uddannelsesmuligheder ved at lave en samlet indsats i et uddannelses- og introduktionscenter. Hvis man skal have den optimale effekt ud af sådan en ordning, er det nødvendigt, at man får alle aktiviteter for målgruppen koordineret, så det bliver overskueligt for brugerne, og at man opnår en økonomisk forsvarlig opgaveløsning. Alle aktiviteter behøver nødvendigvis ikke at være samlet rent fysisk, men der skal være en helt klar struktur og ansvarsfordeling.

Efter årsskiftet har vi oplevet en del tumult omkring omlægning af uddannelsesstøtte til lærlingeløn for elever på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Desværre et eksempel på hvordan en ellers god sag lider under, at den hastes igennem uden nødvendig forberedelse og uden nødvendigt samarbejde med samarbejdsparterne. Der har lang tid været enighed om, at det ville være fornuftigt at lave en ordning, så eleverne på de erhvervsfaglige grunduddannelser blev til mestrenes lærlinge i stedet for brancheskolernes elever. For at understøtte dette var der også enighed om, at der skulle være lærlingeløn igennem hele uddannelsen. Samtidig kunne der laves en udjævning af lærlingenes løn under praktik og under skoleophold. Omlægningen var forudsat udgiftsneutral for alle parter, men det hastefremsatte forslag sikrede kun udgiftsneutralitet for Hjemmestyret. Praktikstederne var alene sikker på at blive pålagt nogle ekstraudgifter, og lærlingene måtte leve med en usikker tilværelse uden en fornyet overenskomst, der skulle sikre dem en lærlingeløn, der svarede til deres tidligere løn og uddannelsesstøtte.

Jeg håber, at der sker den nødvendige tilpasning, så ordningen også bliver udgiftsneutral for kommunerne som arbejdsgivere, og så ordningen kan komme til at virke i den ånd, den var tænkt.

Inden for de videregående uddannelser bliver der i år etableret en decentral pædagoguddannelse som en forsøgsordning. Det er glædeligt, at der kommer et initiativ på et område, hvor der til stadighed er mangel på uddannet arbejdskraft.

Jeg vil dog i denne forbindelse gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at vi holder fast i, at det er Hjemmestyret, der har forpligtelsen til at afholde udgifter til egentlige uddannelser. Omkring en uddannelse, hvor det er personer, der allerede er på arbejdsmarkedet, er det helt nødvendigt med et samarbejde, for at en sådan uddannelse kan gennemføres. Man skal blot have opgave- og udgiftsfordelingen helt på det rene, så uddannelsesinstitutionen betaler for de udgifter, der er med uddannelsen, og at arbejdsgiveren kun betaler for den arbejdsydelse, som medarbejderen/den studerende præsterer på arbejdspladsen under uddannelsesforløbet.

Hvis kommunerne ikke er opmærksomme nok på den gældende byrde- og opgavefordeling, bliver der let væltet hjemmestyreudgifter over på kommunerne. Det er uheldigt for den enkelte kommune, men det gør det også sværere for KANUKOKA at holde Hjemmestyret fast på den gældende byrde- og opgavefordeling. KANUKOKA har naturligvis forståelse for den kommunale interesse i at få den pågældende uddannelse etableret, men det burde kunne ske indenfor den eksisterende byrde- og opgavefordeling.

Vi mærker til stadighed et pres fra Hjemmestyret, hvor man forsøger at få kommuner til at påtage sig opgaver, som rettelig er Hjemmestyrets. Vi ser det f.eks. på kollegieområdet, hvor det jo også er helt klart, at det er Hjemmestyret, der har forpligtelsen til at bygge de kollegiefaciliteter, der er nødvendige for at kunne indkvartere udenbys elever og studerende ved Hjemmestyrets uddannelsesinstitutioner.

Grønlandske uddannelsessøgende i Danmark

KANUKOKA har siden efteråret medvirket i udviklingen af de orienteringsmøder, som Hjemmestyret har holdt med grønlandske uddannelsessøgende i Danmark. Formålet med disse møder er at præsentere jobmulighederne i den offentlige forvaltning herhjemme og samtidig belyse tendenserne i behovet for personale med videregående uddannelse.

Vores deltagelse i arrangementerne er blevet positivt modtaget blandt de studerende. Vi gjorde opmærksom på, at den gruppe af unge grønlændere, der tager uddannelser på universiteterne og andre læreanstalter i Danmark, også har muligheder for at udfolde sig i den kommunale verden.

I stedet for de traditionelle orienteringsmøder, der holdes flere steder, er der nu lagt op til jobmesser, der skal holdes en gang om året to steder i Danmark - første gang i november 2004 - hvor ikke alene hjemmestyret og kommunerne, men også en række offentligt-ejede selskaber, vil være repræsenteret.

KANUKOKA vil varmt anbefale, at kommunerne på forskellig vis bakker op omkring ønsket om bedre udnyttelse af den ressource, som vore uddannelsessøgende i Danmark udgør. Denne støtte kan f. eks. ske ved at træffe aftaler med de studerende om sommerferiejobs og om konsulentydelser i form af specialer.

Vi har nemlig brug for dygtige økonomer, jurister, ingeniører og andre med relevant uddannelse til at samarbejde med os for at møde de nye udfordringer i den kommunale forvaltning. Og det skal naturligvis være vore unge landsmænd, der er på uddannelse i Danmark eller i andre lande, som vi først tænker på, når det drejer sig om at få besat stillinger, hvor uddannelser, der ikke kan tages hjemme i Grønland, er påkrævede.

 

Det sociale område

Handicappede

Det er for 4. år i træk nogle af kommunerne på forsøgsbasis kører bevillingskompetencen og budgetansvaret for handicap-området. 8 kommuner deltager stadig i forsøgsordningen. To kommuner har opsagt aftalen med Familiedirektoratet på grund af mangelfulde økonomiske rammer og manglende refusioner af udgifterne til de forbrugte støttepersontimer.

Da forsøgsordningen skulle starte tilbage i år 2000, frarådede KANUKOKA kommunerne at deltage i forsøgsordningen, da der var flere væsentlige forhold, der ikke var afklaret. Bl.a. at der fra centralt hold ikke var formuleret nogen politik på området, og da der ikke var udviklet faste procedurer og redskaber for kommunerne for at forvalte handicap-området på en forsvarlig måde.

Før der foreligger en uvildig evaluering og derpå en klar politik fra centralt hold, som sikrer de handicappede rimelige forhold og samtidig giver kommunerne mulighed for at kunne løfte opgaven, kan jeg fortsat ikke anbefale en overdragelse af ansvaret til kommunerne.

Børn og unge

I foråret 2002 opfordrede vi kommunerne om at lave en decideret kommunal børn- og unge-politik. Det var det forår, hvor børn- og unge-området for alvor kom i fokus, efter KANUKOKA’s undersøgelse af behov for flere pladser i døgninstitutioner.

Mange kommuner har svaret, at de vil bruge resten af 2002 eller resten af valgperioden til at udfærdige en børn- og unge-politik. Og det kan være fint nok. Men at kun to kommuner har fulgt opfordringen til at lave en politik på området, kommer bag på bestyrelsen, og vi kan kun opfordre til at kommunerne får det gjort.

Igennem mange år har KANUKOKA påpeget, at der er behov for et centralt visitationsudvalg for børn og unge, der har behov for anbringelse i døgninstitutionerne. Hjemmestyret har langt om længe indrømmet behovet, og der arbejdes nu på at få opstartet arbejdet.

På denne måde får vi et overblik over, hvor mange børn, der har behov for en døgninstitutionsplads og for hvilke indsatser, der skal kunne løses i institutionerne.

Den arbejdsgruppe, som skal beskrive de udækkede behov for døgnopgaver, er desværre gået i stå. KANUKOKA havde ellers store forventninger til arbejdet, da vi på denne måde havde fået mulighed for at få indblik i regnskaberne for døgninstitutionerne og derved få indblik i fastsættelsen af prisen for en institutionsplads. Vores håb er, at der vil blive kræfter til at genoptage arbejdet.

Sidste år blev den nye forordning for hjælp til børn og unge gældende, og i vinters kom aftalen om aflønning af professionelle plejefamilier i orden. Jeg håber derfor, at kommunerne nu er i gang med at engagere professionelle plejefamilier til de børn, som har behov for en indsat af den art.

Det er mit håb, at kommunerne vil styrke deres indsats på dette vigtige område.

Ældre

Ældre medborgeres levealder bliver stadig højere. Det viser, at vores levestandard bliver bedre.

I takt med denne udvikling bliver der også større behov for mere tidssvarende alderdomshjem og decideret plejehjem med veluddannet personale.

En del kommuner halter bagud i udbygningen af tilbud til de ældre. Der er behov for store renoveringer af alderdomshjemmene og der bliver større pres på aldersrenteboliger for vores ældre, der er mere selvhjulpne.

Det er kommunernes pligt at sørge for, at disse bliver udbygget, og kommunerne har også deres pligt til at hjælpe de ældre, der ønsker at forblive i eget hjem. Disse skal hjælpes gennem en velfungerende hjemmehjælpsordning.

Familieår 2004

2004 er udnævnt til at være et FAMILIEÅR i Grønland. Hjemmestyret er i gang med at planlægge et seminar til august med temaet "det hele menneske", hvor man planlægger, at der bliver inviteret folk fra alle sektorer. KANUKOKA glæder sig til at være med i dialogen.

Uddannelse

Der er mangel på uddannede medarbejdere i kommunerne i varetagelsen af de mangeartede opgaver i det sociale område. Det er derfor glædeligt, at landsstyret har tilkendegivet at satse målrettet på uddannelse. Vi har brug generelt brug for en uddannelsesindsats for at kunne styrke indsatsen på området.Videreuddannelse af kommunale medarbejdere

Landsforeningen har deltaget i en mindre arbejdsgruppe med det formål at udforme en efteruddannelse i forvaltningsret for de kommunale medarbejdere.

De opgaver, som de ansatte i den offentlige forvaltning skal løse, bliver mere og mere komplicerede og stiller større og større krav til de ansatte. Landstingets Ombudsmand har påpeget vigtigheden af at sikre en bedre kompetence og kvalitet i sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning.

Det var Landsforeningens håb, at det nye uddannelsestilbud allerede kunne tilbydes fra efteråret 2004. Vi må desværre konstatere, at der i Landsstyret indtil dato ikke har været villig til at afsætte de nødvendige midler til at iværksætte dette vigtige uddannelsestiltag.

Årlige konferencer og kurser

KANUKOKA har afholdt de årlige konferencer for kommuneingeniører, socialchefer og økonomichefer, ligesom det årlige skoleledermøde blev holdt.

Kommuneingeniørmødet omhandlede miljø, affaldsortering, naturbeskyttelse, arealanvendelse, anlægsplanlægning, byggemodning, beredskab på brand- og redningsområdet, energiplan, og boligsselskabet A/S INI’s og kommunernes roller.

I tilknytning til mødet blev der holdt et kursus i "husmandsjura", som omhandlede sagsbehandlingslovens betydning og medarbejdernes pligt til og muligheder for at bruge loven i deres daglige arbejde.

Endvidere fik kursisterne en introduktion i et fjernundervisningskoncept til en ingeniøruddannelse med artisk islæt, som Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut samt Danmarks Tekniske Universitet, DTU i fællesskab har etableret.

Endelig blev der undervist i beregning af energiforbrug i bygninger.

Socialchefmødet blev holdt i Sisimiut med deltagelse af både socialudvalgsformænd og socialchefer, landsstyreområdet og direktoratet for Familie og Sundhed, samt medlemmer af landstingets udvalg for Familie og Sundhed.

Temaerne under mødet var oprettelse af professionelle plejefamilier, projektidé vedrørende plejekrævende ældre, forsøgsvis overtagelse af handicap-området samt takstbetaling for døgninstitutionerne.

Kurset i tilknytning til socialchefmødet omhandlede kompetenceområder og delegering af opgaver.

Økonomichefmødet omhandlede ny skatteudligning og benchmarking-analyse, lønpolitik i det offentlige, Grønlands økonomi, finansiering af boligbyggeri, hjemmestyrets økonomiske politik samt kommunernes økonomi. Økonomichefernes kursus bestod i husmandsjura og likviditetsstyring.

Skoleledermødet omhandlede var som de 2 foregående år tilrettelagt i samarbejde med KIIIP og Inerisaavik, som gav et tilskud på kr. 200.000 til arrangementet. Mødets hovedindhold var koncentreret omkring den nye folkeskoleforordning og dens implementering. Desuden var der plads til erfaringsudveksling omkring kommunernes læreransættelser og øvrige aktuelle administrative forhold. I denne sammenhæng blev det besluttet at arbejde for udarbejdelse af et fælles skoleadministrationsprogram tilpasset ny folkeskoleforordning og ny arbejdstidsaftale.

Borgmester- og kommunaldirektørmøde i Qaqortoq

Der blev afholdt et udbytterigt borgmester- og kommunaldirektørmøde i september 2003. De væsentligste emner var fremtidig kommunestruktur. Der var fremlæggelse fra KL’s repræsentanter om erfaringer med strukturkommissions arbejde om ny struktur i de danske kommuner.

Medlemskabet i det medlemsejede personale- og udviklingscenter PISORTAQ

I 2003 underskrev KANUKOKA en samarbejdsaftale med KL som kursusudbyder af kommunerelaterede kurser under PISORTAQ. Til disse kurser er der nu knyttet en medinstruktør, som i starten skal være føl for underviserne fra KL, og på sigt overtage undervisningen på grønlandsk.

IT-seminar Kangerlussuaq

I februar 2003 afholdt KANUKOKA et stort IT-seminar med deltagelse af borgmestre og kommunaldirektører samt indbudte nøglepersoner fra det offentlige. Seminaret mundede ud i nedsættelse af en IT-styregruppe, som fik til opgave at udarbejde forslag til fælles administrative systemer.

 

Arbejdsmiljø

KANUKOKA deltager i en arbejdsgruppe, der afdækker arbejdsmiljøproblemer i Grønland, og som har udfærdiget forslag til en prioriteret indsats på området. Dette arbejde er sat i gang af Arbejdsmiljørådet, og KANUKOKA har som en fællesorganisation for en stor del af arbejdsmarkedet set det som en naturlig opgave at være med.

Landsforeningen er med til at sætte fokus på det hårde fysiske arbejdsmiljø i forbindelse med renovationen. Vi har støttet udarbejdelsen af en rapport om problemer med affaldshåndteringen i en række kommuner, ligesom vi gennem vores hjemmeside formidler nyttige og inspirerende informationer bl. a. om Upernavik Kommunes planer om bedre affaldshåndtering. Og vi har givet både praktisk og økonomisk støtte til udgivelsen af pjecen "Vold i skolen", som handler om folkeskolelærernes psykiske arbejdsmiljø.

KANUKOKA finder det således meget vigtigt at være opmærksom på arbejdsmiljøet – både det fysiske og det psykiske.

Vi er jo allesammen interesseret i, at medarbejderne på de kommunale arbejdspladser trives. Et ordentligt arbejdsmiljø i form af værdige, forsvarlige fysiske rammer og ikke mindst et positivt samarbejdsklima bidrager til større arbejdsglæde og bedre livskvalitet til fordel for hele lokalsamfundet.

Teknik

Investerings- og anlægsplanlægning

På delegeretmødet i 2003 redegjorde jeg for at forskellige omstændigheder havde gjort det nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe til at se på mulighederne for at planlægge og udføre bygge- og anlægsopgaver mere hensigtsmæssigt end hidtil.

Disse "forskellige omstændigheder" er den ujævne og dermed fordyrende byggetakt, nødvendigheden af tilkaldt arbejdskraft fra Danmark, støbearbejder om vinteren og den store spidsbelastning i byggeriet om sommeren. Det er indlysende, at den korte sommer skal bruges til støbning og opførelse af råhuse og vinteren til indendørs arbejder.

Hidtil er det blevet ved de gode tanker med at ændre de uheldige forhold. Problemet består især i, hvornår anlægsmidler fra både Hjemmestyret og kommunerne er tilgængelige. Dertil kommer, at kommunikationen mellem Hjemmestyret og kommunerne hvad angår indrapportering af kommunernes anlægsønsker til Hjemmestyret langt fra har været god.

Arbejdsgruppen består af medarbejdere fra ØD, Direktoratet. for Infrastruktur og Boliger og KANUKOKA. Ifølge Bloktilskudsaftalen for 2004 skulle arbejdsgruppen endevende alle forhold ved anlægsplanlægningen og udarbejde forslag til en ny og mere hensigtsmæssig investerings- og anlægsplanlægning for Grønland og udarbejde en konkluderende rapport primo 2004.

Som arbejdet er skredet frem, har det dog vist sig, at de afdækkede problematikker har forgrenet sig. Det har bl.a. vist sig nødvendigt, at anlægsønsker indberettes tidligere end hidtil, og at der generelt skal foretages nogle kraftige indgreb og justeringer i forhold til de kendte rutiner. For eksempel lægges der op til, at kommunerne indberetter deres anlægsønsker, når deres budgetter er vedtaget.

Gruppen er nået langt med arbejdet, men det kan konstateres, at det er nødvendigt med mere tid, inden det færdige rapportudkast foreligger til høring blandt andet i kommunerne.

 

Byggemodning

I Formandens beretning til delegeretmødet for 2003 blev også redegjort for nedsættelse af en arbejdsgruppe med samme aktører som i gruppen for anlægsplanlægningen plus deltagere fra Erhvervsdirektoratet og Nukissiorfiit. Arbejdsgruppen skulle jf. Bloktilskudsaftalen for 2004 tage udmøntningen og efterlevelsen af Byggemodningsaftalen af oktober 1997 op til drøftelse og kommentering og belyse muligheder og begrænsninger ved de eksisterende bevillinger til el- og vandfordelingsnet. Ligeledes jf. Bloktilskudsaftalen for 2004 påtog Landsstyreområdet for Infrastruktur og Boliger sig at fortsætte det lovforberedende arbejde på området og påregnede på daværende tidspunkt at sende et forordningsforslag i høring primo 2004.

Baggrunden er, at Hjemmestyret slet ikke har levet op til sin del af AFTALEN. Nukissiorfiit har end ikke tilnærmelsesvist fået bevillinger, der giver økonomisk mulighed for at anlægge hovedvandledninger ved byggemodning, og har således slet ikke kunnet følge med kommunens andel af byggemodningen, der består i vej og kloakdelen.

Hjemmestyret har heller ikke tilvejebragt den nødvendige lovhjemmel for at opkræve byggemodningsafgifter af brugerne.

Arbejdsgruppen skulle også tage stilling til størrelsen af det beløb, som i 1997 blev delt mellem kommunerne og Nukissiorfiit i forholdet 65/35 til at udføre byggemodning for. Beløbet var og er stadig meget mindre end det beløb Hjemmestyret selv anvendte til byggemodning op gennem 80’erne og 90’erne, og på et meget tidligt tidspunkt stod det klart for gruppen, at Nukissiorfiits bevillingsbehov burde ligge på ca. kr. 12 mio. altså mere end det dobbelte af den faktiske bevilling i 1998, hvilken i dag er yderligere skåret ned. Det er altså Hjemmestyrets uvilje til at bevilge det nødvendige beløb, der gør, at Hjemmestyret bevidst undlader at følge Byggemodningsaftalen.

Der er i arbejdsgruppen enighed om fortolkningen af AFTALEN, og Hjemmestyret erkender, at det er manglende bevillinger til Nukissiorfiit, der bærer skylden for det manglende medspil fra Nukissiorfiit ved byggemodningsopgaver.

KANUKOKA har med stor beklagelse konstateret, at Hjemmestyret siden sommerferien ikke har formået at fortsætte møderækken i arbejdsgruppen på trods af adskillige opfordringer hertil fra KANUKOKA. Aftalen fra bloktilskudsforhandlingerne er på dette punkt således heller ikke efterlevet af Hjemmestyret.

KANUKOKA fortsætter ufortrødent med at opfordre Hjemmestyret til at vende tilbage til møderækken, men tidspunktet for at opnå resultater til udmøntning i 2005 er allerede nu ved at være forpasset. Det er ikke sandsynligt, at en udmøntning kan have effekt før 2006.

Det er KANUKOKAs klare mål, at samtlige delaftaler i Byggemodningsaftalen skal efterleves af begge parter.

Reinvesteringer i hovedkloakker

Det ville have været rart i år at kunne have konstateret, at vi nu var godt i gang med reinvestering i de gamle hovedkloakker, kommunerne overtog fra Hjemmestyret i 1998, men der er lang vej endnu.

Jeg orienterede i 2003 på delegeretmødet om historikken i sagen, og om at Hjemmestyrets konsulent, Rambøll, var kommet frem til et reinvesteringsbehov på et 3-cifret millionbeløb. Det blev herefter aftalt, at KANUKOKA skulle foretage en parallel vurdering inden yderligere tiltag blev sat i værk. KANUKOKA kom frem til et beløb i samme størrelsesorden som Rambølls, og det var hvad KANUKOKA gik til bloktilskudsforhandlinger for 2004 med.

Hjemmestyret forkastede ikke vurderingerne, men så sig slet ikke i stand til at honorere behovet, selvom reinvesteringen skulle ske over så langt et tidsrum som 12 – 15 år.

For dog at komme i gang med noget enedes parterne om, at bolden kunne spilles i hænderne på kommunerne forstået på den måde, at kommunerne ansøger om reinvesteringsbeløbene sammen med de øvrige anlægstilskud, der søges hvert år til en bestemt dato, i disse år den 1. marts. Det var det bedste forhandlingsresultat, der kunne opnås, og nu er det op til kommunerne i de kommende år at søge samtlige disse reinvesteringsbeløb, indtil behovene er dækkede.

Der blev som bekendt derfor afsat et beskedent beløb på 1 mio. kr. i FL 2004 til projektering af udskiftning af gamle hovedkloakanlæg. Herefter er det meningen, at de tilsvarende anlægsbevillinger skal søges til året efter – altså første gang i 2005 – og så fremdeles.

Det er dog KANUKOKAs opfattelse, at de to delbevillinger fremover skal kunne slås sammen, men det må komme an på fremtidige forhandlinger.

KANUKOKA har udsendt udførlige anvisninger til kommunerne på, hvordan disse ansøgninger skal foregå, og jeg vil kraftigt opfordre kommunerne til at søge disse reinvesteringsbevillinger så massivt som muligt, så der skabes optimal opmærksomhed om finansieringsbehovene fra starten.

Jeg kan ikke understrege kraftigt nok, at det er kommunerne, der skal være udfarende nu.

Nogle kommuner har på grund af akutte funktionssvigt i kloakker været nødt til at foregribe begivenhedernes gang og har allerede lagt ud for kloakudskiftninger.

KANUKOKA har nu over for Hjemmestyret bebudet, at vi i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne for 2005 vil søge afsat midler i FL 2005 til dækning af disse udlæg.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne samler dokumentation for udlæggene og nødvendigheden af de foregrebne reinvesteringer sammen med korrespondancen herom med Hjemmestyret hurtigst muligt, så der kan laves et samlet oplæg til forhandlingerne for FL 2005.

 

Miljø

Projekt Miljø i Kommunerne

Med projektet "Miljø i Kommunerne" sætter KANUKOKA for andet år i træk fokus på vigtigheden af et rent miljø. KANUKOKA fik i 2002 Miljøstyrelsens støtte til projektet med en bevillingsramme på 1,2 mill. kroner, som det er lykkedes at strække helt frem til og med 2005.

Målet for projektet er primært at rationalisere de kommunale teknikeres arbejde på affalds- og miljøområdet ved at gøre viden på området let tilgængelig. KANUKOKA's hjemmeside, der i forvejen bruges af de kommunalt ansatte, er det rette medie til at dele viden og erfaringer og sprede informationer om regler og procedurer i affaldshåndteringen – og ikke mindst informere om sikkerhed, da det farlige affald bliver mere og mere fremtrædende i dagligdagen for renovationsarbejderne.

Det er vigtigt, at vi forholder os ansvarligt over for den affaldsmængde, vi håndterer i kommunerne – både af hensyn til de ansatte og til vores nærmiljø. Vi lever i et moderne samfund, der producerer moderne affald, og det er nødvendigt for vores egen sundhed, og også for Grønlands anseelse overfor verdenssamfundet, at vi gør noget ved de miljøproblemer, vi selv skaber. Batteriindsamlingskampagnen

Projektet igangsatte på opfordring fra kommuneingeniørerne en landsdækkende kampagne "Hit med batterierne", som det første eksempel kildesortering i Grønland. Den bedste og billigste måde at fjerne årsagerne til forureningen fra især forbrændingsanlæggene er helt at undgå, at de forurenende stoffer er en del af dagrenovationen.

Således har KANUKOKA skabt en sorteringsordning for den kommunale sortering med grundige informationer om hvilke typer batterier, der er miljøfarlige og skal sendes til Mokana. Vi producerede også et informationsmateriale målrettet en landsdækkende kampagne til holdningsbearbejdning af befolkningen med bl.a. radioudsendelser og skiltereklamer. Desværre har ikke alle kommuner deltaget – og især har det været svært at få landets største kommune med. Vi har derfor ikke fulgt op på kampagnen før her i foråret, da vi har afventet et tilsagn fra Nuuk Kommune om at deltage – et tilsagn vi endelig modtog i februar 2004 – et år efter kampagnens start.

Det har ligeledes været meget svært at få kommunerne til at aflevere indberetninger om indsamlede batterier. Tallene er vigtige og skal bl.a. bruges til at dokumentere et første lille område af de omkostninger, kommunerne skal afholde til håndtering af især det farlige affald. Vi har stærkt brug for at vide dette, for at kunne gå til blokstilskudsforhandlinger med realistiske krav.

Kildesortering/Piktogrammer

Projektet har efter ansøgning fra Nuuk Kommune indkøbt et piktogramsystem – det vil sige en billedserie i skilte- og/eller labelform, der illustrerer de forskellige affaldstyper – til affaldshåndteringen og tilrettet det til grønlandske forhold.

Herudover har projektet bistået Nuuk Kommune med udformning af informationsmateriale til det kildesorteringsprojekt, Kommunen har fået finansieret fra Miljøstyrelsen. En ensartet skiltning for hele landet vil gøre det langt lettere for borgerne at orientere sig om, hvilke affaldstyper, der ikke må komme med i dagrenovationen, og vi vil kunne lave landsdækkende information. Nuuk Kommune lovede ved ansøgningen, at man ville koordinere et samlet tryk af skiltene, en gestus overfor de øvrige kommuner, som vi hilser meget velkommen. Kurser og videoproduktion

Projektet koordinerer kurser med instruktører fra Mokana i håndtering af farligt affald og neddeling af elektronikskrot i byer, der har etableret en modtagestation til farligt affald. Der blev holdt kurser i Sisimiut og Qaqortoq i foråret 2003, og der tilbydes kurser i Maniitsoq og Ilulissat eller Aasiaat i 2004. For at fastholde den viden, de ansatte får på kurserne, er projektet i gang med at tilrettelægge en videoproduktion, der kan bruges efter behov i kommunernes affaldssortering. Vi takker Direktoratet for Miljø og Natur for økonomisk støtte til denne del af projektet.

Miljøtiltag i samarbejde med DMN og Miljøstyrelsen

Vi hilser de mange initiativer og projekter, som i det forløbne år er igangsat via Dancea-midlerne, velkomne. Vi er glade for, i samarbejde med Direktoratet for Miljø og Natur (DMN), at kunne medvirke til, at de mange midler bruges til projekter, der kommer de grønlandske kommuner til gavn. Udover vores eget "Projekt Miljø i Kommunerne" deltager vi i følge- og styregrupperne til følgende projekter:

Vurdering af Grønlands affaldslovgivning – Der udarbejdes anbefalinger til, hvordan de gældende lovgivningsmæssige rammer kan styrkes ud fra erfaringerne med den danske affaldslovgivning, internationale aftaler og forpligtelser, samt erfaringerne med den eksisterende grønlandske affaldslovgivning. Vi vil gøre vores indflydelse gældende, så vi får en lovgivning, der nok stiller flere krav til affaldshåndteringen, men gør det på en for kommunerne overkommelig måde.

Transport af forbrændingsegnet affald – På baggrund af de eksisterende forudsætninger, som f.eks. krav til sortering af affald, arbejdsmiljø, kapacitet i forbrændingsanlæg, relevante teknologier og metoder til håndtering, oplagring og transport, vurderes det, om transport af forbrændingsegnet affald fra bygder og byer til fælles forbrændingsanlæg er praktisk, økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.

Kortlægning af affaldsmængder og -strømme – Projektet vurderer det eksisterende databehov og de eksisterende datakilder på affaldsområdet, og skal især søge efter og beskrive "huller" i de eksisterende data og give samt forslag til, hvordan data om affaldsmængder og -strømme kan indhentes.

Pilotprojekt til kildesortering af farligt affald – i Nuuk Kommune. – Projektet udformer et pilotprojekt til kildesortering af farligt affald ved at beskrive de affaldsfraktioner og -kilder, der skal omfattes af projektet, og beskrive planlægning og udførelse af indsamling, håndtering, demontering, bortskaffelse osv. af de enkelte fraktioner – endvidere forslag til information af borgere og institutioner/virksomheder.

Deponering af flyveaske og slagger fra affaldsforbrændingsanlæg. – Miljø- og geoteknisk undersøgelser af flyveaske og slagger med henblik på anbefalinger vedrørende håndtering og evt. anvendelse af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene i Grønland.

Undersøgelse af lossepladser i Grønland. – Miljø- og affaldsteknisk undersøgelse af lossepladser i Nanortalik og Aasiaat samt i bygderne Eqalugaarsuit og Attu med henblik på anbefalinger til drift og evt. nedlukning af lossepladser.

Recipientundersøgelse af forurenende stoffer fra grønlandske lossepladser. – Undersøgelse af miljøpåvirkningen af det havmiljø, der modtager evt. sivning fra de 4 lossepladser, der omtales ovenfor.

Temaplan for forbedret affaldshåndtering i Upernavik. – Kortlægning af den aktuelle tilstand på affaldsområdet i by og bygder, forslag til mål og handlingsplaner, indstillinger herom til kommunalbestyrelsen, offentlig debat, opsamling og indstilling til vedtagelse af temaplan for affaldsområdet, som vil indgå i kommuneplanen.KANUKOKA formidler især via hjemmesiden erfaringerne fra projektet til de øvrige kommuner.

Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer, samt bygder. – Drejebog for modtagelse, opsamling og behandling af farligt affald under hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø, samt anlægs- og driftsøkonomi. Udarbejdelse af instruktioner og undervisningsmateriale til lokalt driftspersonale, samt informationsmateriale til befolkningen. Gennemførelse af et demonstrationsprojekt i Qeqertarsuaq med etablering og idriftssættelse af anlæg. KANUKOKA udarbejder informationsmateriale til borgerne på baggrund af Mokanas anvisninger og formidler især via hjemmesiden resultater og erfaringer fra projektet til de øvrige kommuner.

Spildevandsplanlægning. – Projektet skal forbedre vidensgrundlaget om spildevand i Grønland for at reducere uønskede miljøpåvirkninger som følge af udledning af urenset spildevand til terrænet og vandmiljøet. Projektet omfatter en vurdering af problemets omfang og konsekvenserne af udledning af spildevand. Det beskriver og vurderer tekniske løsningsmuligheder for håndtering af spildevand – og forslag til koncept for spildevandsplanlægning udfra undersøgelser i Ilulissat og Qaqortoq.

Endelig er vi involveret i et Projekt til etablering af modtagefaciliteter til spildolie på havnene sammen med Direktoratet for Miljø og Natur, Direktoratet for boliger og infrastruktur, samt RAL. Der er nu eller vil blive opsat containere til opsamling af spildolie på de fleste havne på vestkysten, hvilket gør det væsentligt nemmere for kommunerne at leve op til deres anvisningspligt for olie- og kemikalieaffald.

 

Hjemmesiden

Hjemmesiden www.kanukoka.gl, som blev nyetableret for 2½ år siden, er blevet et væsentligt redskab til formidling af arbejdsmateriale, informationer og erfaringer til brug for kommunale administratorer og politikere. Med hjemmesiden er vi kommet et langt stykke hen ad vejen for at realisere målet om et mellemkommunalt, elektronisk samarbejdsforum.

Vi kan leve langt på den fornemme pris, "Bedst på Nettet", vi fik i slutningen af 2002. Prisen blev bl. a. givet for hjemmesidens enkle og informative form. Den form har vi siden søgt at bygge videre på uanset hvilke emner og arbejdsområder, der er tale om.

Der er eksempler på, at også hjemmesidens e-konferencer kan bruges med gode resultater.

Efter kommuneingeniørmødet 2002 etablerede vi f. eks. på opfordring fra kommunerne en e-konference under navnet "NIN-forum". Her kunne de kommunale medarbejdere på arealtildelingsområdet indberette og diskutere de problemer, der var med det internetbaserede centrale arealtildelingsregister - WEB-NIN - med folk fra Asiaq og Direktoratet for Bolig og Infrastruktur som deltagere. "NIN-forum" er blevet flittigt benyttet, og det har ført til, at direktoratet har taget skridt til en væsentlig systemtilpasning af den internetbaserede sagsbehandlerdel på WEB-NIN.

Vi er glade for, at vi har kunnet medvirke til, at de enkelte sagsbehandlere i kommunerne har understøttet hinanden i krav om ændringer, der forbedrer den daglige sagsbehandling.

Men vi er sikker på, at hjemmesiden kan udnyttes meget mere som forum for vidensdeling, hvilken falder i tråd med KANUKOKA's funktion som et samlende led mellem regionerne. Kommunerne er meget velkomne til at henvende sig til www.kanukoka.gl for at dele erfaringer med andre - der må være projekter, paradigmer og arbejdsmetoder, som de andre kan få nyttig inspiration af. Og vi vil opfordre til stadig brug af e-konferencerne.

 

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af denne beretning har der været mange felter, landsforeningen har beskæftiget sig med. Og jeg vil benytte lejligheden til at bemærke, at bestyrelsen er tilfreds med den indsats, som de ansatte i KANUKOKA yder. I forhold til de mangeartede opgaver har vi nemlig ikke meget personale.

Mit håb er, at de delegerede vil tage godt imod denne beretning.