Punkt 8 b: Skattereform og ensprisreform

Landsstyrets planer om en kombineret ensprisreform og skatteomlægning er beskrevet i Landsstyrets Politisk-økonomiske beretning 2004 og i resume gengivet i Tusagassiivik nr. 2, marts 2004, som blev udgivet som indstiksavis i AG den 16. marts 2004.

Den Politisk-økonomiske beretning er tænkt som et debatoplæg, der skal diskuteres på landstingets forårssamling. Debatten på forårssamlingen vil være retningsgivende for konkrete ændringsforslag, som Landsstyret forventer vedtaget på landstingets efterårssamling. Landstinget skal dog i henhold til landstingslov om indkomstskat allerede på forårssamlingen 2004 fastsætte både fradrag og fælleskommunal skat for 2005.

Forslaget til ensprisreform betyder, at priserne på el, vand og varme i den enkelte by/bygd i fremtiden skal afspejle, hvad det koster at fremstille el, vand og varme de pågældende steder.

Hensigten med ændringen af ensprissystemet er at minimere landets samlede omkostninger til el, vand og varme ved at forbruget hovedsageligt skal ske på de steder, hvor det er billigt at fremstille el, vand og varme. På længere sigt forventes det derfor at ophævelsen af ensprissystem vil betyde at bosætninger og investeringer i f.eks. fiskeindustri fremover vil ske i de byer, der har lave fremstillingsomkostninger til el, vand og varme eksempelvis Nuuk og Sisimiut.

For at husholdningerne i byer og bygder, hvor priserne vil stige, ikke skal blive for hårdt ramt af prisstigningerne foreslår landsstyret, at der indføres en kompensationsordning og/eller en overgangsordning. Landsstyret har ikke lagt sig fast på en bestemt kompensationsmodel eller overgangsordning, men ønsker at spørgsmålet diskuteres på landstingets forårssamling.

Samtidig med afskaffelsen af ensprissystemet for el-; vand og varme foreslår landsstyret en skattereform som omfordeler indkomst fra den rigeste del af befolkningen til den fattigere del af befolkningen. Da en stor del af familierne i de områder der rammes af prisstigninger har relativt lave indtægter, betyder den kombinerede skatteomlægning/ensprisreform, at mange af de familier, der vil opleve højere priser på el, vand og varme samtidig vil opleve at de får flere penge tilovers efter skatten er betalt.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne af skatteomlægningen
Skatteomlægningen består af en forhøjelse af fradragene på samlet set 10.000 kr. om året og en forhøjelse af den fælleskommunale skat med 2 procentpoint. Effekten for kommunekasserne ved denne omlægning er beregnet af Skattedirektoratet. Samlet set betyder ændringen en merindtægt for kommunerne på ca. 5 mio. kr. Konsekvenser er dog forskellige fra kommune til kommune. Derfor vil enkelte kommuner opleve et fald i indtægterne, størst i Aasiaat hvor kommunens indtægter vil falde med 273.000 kr.

Grunden til at kommunerne oplever forholdsvis små ændringer i indtægterne ved forhøjelsen af fradragene er, at kommunerne kompenseres gennem den fælleskommunale skat. Hvis de nye fradragsregler vedtages og den fælleskommunale skat sættes op med 2 procentpoint vil skatteprovenuet på landsplan fra den fælleskommunale skat stige med ca. 99 mio. kr. De 99 mio. kr. fordeles mellem kommunerne i forhold til befolkningstal, således at eksempelvis Nanortalik med et befolkningstal på 2.449 ud af et samlet befolkningstal på 56.506 får 4.290.000 kr. (2.449/56.506*99 mio. kr.) mere i indtægter fra fælleskommunal skat.

Som konsekvens af fradragsforhøjelsen vil borgerne opleve en skattelettelse på samlet set 35-40 mio. kr., idet borgernes betaling af landsskat falder.

Under Bygdekonferencen i Kangerlussuaq opstod der en del debat om de beregninger som Skattedirektoratet har lavet. Usikkerheden skyldes en misforståelse i kommunerne om hvordan den fælleskommunale skat beregnes og fordeles. I det oplæg som Qaanaaq kommune har lavet går de fejlagtigt ud fra den forudsætning at kommunen vil modtage det samme beløb fra den fælleskommunale skat, som der bliver opkrævet i fælleskommunalskat i Qaanaaq kommune. Denne forudsætning er forkert, fattigere kommuner som eksempelvis Qaanaaq modtager langt mere fra den fælleskommunale skat end de indbetaler til ordningen.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringer af ensprissystemet
Kommunerne har en række udgifter til el, vand og varme i forbindelse med drift af kommunens institutioner eksempelvis skoler. KANUKOKA forventer at kommuner, der vil opleve øgede udgifter til el, vand og varme, kompenseres for disse udgifter gennem et højere bloktilskud ligesom kommuner der sparer udgifter til el, vand og varme vil få et mindre bloktilskud.

Kommunerne betaler desuden el- vand og varmeregninger for en lang række sociale klienter også på dette område forventer KANUKOKA at der sker en udligning gennem bloktilskuddet så kommunernes bloktilskud reguleres i forhold til om de får flere eller færre udgifter til sociale klienter.

Ensprisreformens samlede konsekvenser kan først beregnes efter landstingets debat på forårssamlingen. Når landstinget har debatteret en konkret ensprismodel.

Eksempelvis skal følgende principper debatteres i landstinget:
1. I hvilket omfang og hvor hurtigt skal priserne på el, vand og varme tilpasses produktionsomkostningerne. ?
2. Hvordan og i hvilket omfang skal forbrugerne kompenseres for prisstigninger ?
3. Skal der indføres maksimalpriser på el, vand og varme ?
4. Skal priserne være de samme indenfor en kommune eller skal der forskel på prisen mellem by og bygder ?
5. Hvilken indflydelse skal forbrugerne have på forsyningssikkerhed og dermed priser og skal denne indflydelse administreres af hjemmestyre eller kommunerne ?
6. Skal fiskeindustritaksten kun ophæves for nye anlæg eller også for eksisterende anlæg ?

Konklusion
De økonomiske konsekvenser af at forhøje fradragene og samtidig forhøje den fælleskommunale skat er allerede belyst. Ændringen i indtægter for både landskassen og de enkelte kommuner er beregnet ligesom de er udarbejdet tabeller, hvor hver enkelt husstand kan aflæse, hvor meget deres skattebetaling ændres, hvis skattereformen vedtages.

De økonomiske konsekvenser af ændringen af ensprissystemet kan endnu ikke beregnes. Konsekvenserne for både kommunerne og de enkelte husholdninger er afhængig af valget af kompensationsmodeller og overgangsordninger.

Landsstyret har i Politisk-Økonomisk beretning beregnet ændringen i rådighedsbeløbet for 13 repræsentative husstande ved den kombinerede skattereform/ensprisreform. Eksemplerne er beregnet i to scenarier dels et scenarium, hvor der sættes en maksimalpris på el- ; vand og varme, og dels et scenarium hvor der ikke lægges et øvre loft på prisstigningerne på el- vand og varme.

Desuden er det KANUKOKAs forventning, at landsstyret gennem reguleringer af bloktilskuddet vil udligne væsentlige økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune.

Når konsekvenserne af ensprisreformen skal beregnes er det KANUKOKAs vurdering at det ikke vil være muligt for kommunerne fuldt ud at gennemregne konsekvenserne. Dels vil en sådan beregning være meget vanskelig og tidskrævende, dels vil den stille krav om oplysninger fra eksempelvis Nukissiorfiit og Grønlands Statistik, som KANUKOKA ikke umiddelbart har adgang til.