Punkt 9b: Erhvervsudvikling i Qaqortoq Kommune og Sydgrønland

Qaqortoq Kommune foreslår, at kommunen, KANUKOKA og Hjemmestyret i fællesskab udarbejder planer for erhvervsudvikling på baggrund af eksisterende initiativer og planlagte aktiviteter, og at man i den forbindelse opretter et fond.

Som bekendt har alle kommuner en forpligtelse til at have en kommuneplan og herunder også en erhvervsplan. Det ovennævnte forslag skal bl.a. indeholde disse.

Landsforeningen skal derfor foreslå, at kommunen får udarbejdet en sådan plan, hvis ikke den allerede har en sådan, og såfremt kommunen allerede ligger inde med en plan af den omtalte art, kan de efterlyste indarbejdes i planen.

På baggrund af den nye lovgivning gældende fra 1. januar 2004 om kommunernes mulighed for at engagere sig i erhvervsforetagender, har kommunen/kommunerne i fællesskab mulighed for at oprette fonde.

Eksempelvis har de sydgrønlandske kommuner i fællesskab nu dannet et selskab, Destination South Greenland, som skal stå for turismeudvikling i regionen. Tilsvarende har flere kommuner i nord oprettet turismeselskabet Destination Disko. Derudover arbejder kommunerne i Diskobugten sammen for at oprette et erhvervsfond.

Landsforeningens bestyrelse skal anbefale kommunen at revidere sin erhvervsplan under sin egen kommuneplan og at arbejde for at oprette et fond, eventuelt et erhvervsfond i samarbejde med regionens øvrige kommuner.

Bestyrelsen skal minde kommunen om, at man på basis af de ønsker, kommunen har omtalt kan søge at etablere et samarbejde med Sulisa A/S, Greenland Tourism, Erhvervsdirektoratet og KANUKOKA.

Indstilling

Landsforeningens bestyrelse skal indtille til delegeretforsamlingen på grundlag af ovennævnte at diskuttere og tage stillingtagen til kommunens forslag og herefter vil bestyrelsen evt. lade sagen gå videre.