|
Vedr. Forslag til udflytning af de centrale ledelser af Turismeselskabet GT og Sulisa A/S ud til andre landsdele. Narsaq Kommune foreslår, at midlerne til udviklingsstøtte fra centralt hold til Greenland Tourism og Sulisa A/S flyttes ud til andre landsdele. Begrundelsen er, at nogle af midlerne til støtte af de ovennævnte udviklingsselskaber bedre kan komme til nytte andre steder på kysten. Som bekendt har KANUKOKA nedsat en arbejdsgruppe i 2002 som skal understøtte erhvervsfremmeinitiativer i kommunerne. Et af de vigtigste resultater arbejdsgruppen har opnået er, at man har medvirket til den nye lovgivning, der giver kommunerne mulighed for at engagere sig i erhvervslivet. Dette er sket ved tæt samarbejde med Erhvervsdirektoratet, bl.a. ved møder. I de senere år har KANUKOKA sammen med medarbejdere fra Erhvervsdirektoratet haft et godt samarbejde med Greenland Tourism og Sulisa A/S. Dette ses ved, at der i nært samarbejde med de ovennævnte udviklingsselskaber er indledt samråd med de kommunale myndigheder inden for erhverv og turisme, også om deling af udgifterne. Det anser KANUKOKA som værdifuldt, som kan udbygges ved endnu tættere samarbejde. Landsforeningens bestyrelse har den opfattelse, at de midler til erhvervsformål, der bevilges fra centralt hold ved en koordineret indsats kan delvis komme de lokale aktiviteter til gode, bl.a. ved oprettelse af fælleskommunale fonde, hvori de omtalte midler kan indsættes.
Landsforeningens bestyrelse er ikke i tvivl om man ved sin medvirken til ovennævnte at kunne gøre sin indflydelse gældende. Indstilling Landsforeningens bestyrelse skal indstille til delegeretforsamlingen på grundlag af ovennævnte at diskuttere og tage stilling til sagen. Bestyrelsen vil arbejde videre med anbefalingerne fra delegeretforsamlingen.
|