Indlæg på KANUKOKA's delegeretmøde den 8. juni 2005 om centralisering på skatte- og afgiftsområdet og omprioritering og effektivisering i den offentlige sektor.
Jeg vil gerne takke for indbydelsen til at deltage i kommunernes delegeretmøde. Ikke mindst fordi kommunerne og hjemmestyret står over for nogle store opgaver, som vi skal løse sammen.
Udgangspunktet er, at det går lidt bedre i økonomien nu end for blot ét eller to år siden. Men det ændrer ikke ved de generelle strukturer i vores økonomi, der forhindrer os i at opnå større og varig fremgang.
Landsstyret har beskrevet nogle af opgaverne i deres politisk-økonomiske beretning fra foråret. Vi har peget på, at finanslovene i de næste år skal skabe balance mellem udgifter og indtægter. En selvbærende økonomi kan ikke hvile på overforbrug og gæld. Derfor kommer landsstyrets finanslovforslag for 2006 til at indeholde store besparelser i de kommende år.
Men pengene skal ikke kun gå til at undgå underskud i de kommende år. Vi skal også omprioritere store beløb til at investere i vækst, selvom de samlede udgifter kommer til at falde.
De nye investeringer i vækst har vi nævnt i vores politisk-økonomiske beretning. Vi har navnlig nævnt uddannelse og opkvalificering af de mere end 26.000 mennesker i vores land, der aldrig har taget eller haft muligheden for en uddannelse, eller som er i fare for at blive ledige, fordi de for eksempel ikke kan de fag, sprog eller arbejdsformer, som arbejdsgiverne søger.
Vi bevæger os mod en situation, hvor hver fjerde krone vi bruger i kommuner og hjemmestyret går til uddannelse. Det er fordi uddannelse af børnene, de unge, de arbejdende og de ledige er den bedste investering, vi kan vælge som politikere. Den investering giver borgerne større jobmuligheder, indsigt og lyst til at virke i vores demokrati. Uddannelse giver også større livskvalitet og valgmuligheder i livet.
Vi har også nævnt investeringer i byggemodning og vandkraft, fordi der er et behov for udvikling i en række byer, og der er behov for at vi frigør os fra dyr olieimport til at producere elektricitet og varme.
Derudover vil landsstyrets finanslovsforhandlinger med partierne til efteråret forhåbentlig bringe gode og varige ændringer for de kommende år både for familierne, hvor landsstyret allerede har nævnt en længere barselsorlov, børnene og ventelisterne på sygehusene.
De skridt vi tager til at investere mere i fremtiden skal være store og mærkbare for at få en virkning. Derfor er jeg både glad og taknemmelig for, at kommunerne har valgt at stå sammen med landsstyret om at finde de midler, der skal til for at styrke uddannelsesniveauet.
Landsstyret vil over de kommende år søge at investere op til 400 millioner kroner mere i uddannelse. Derfor er de bidrag, kommunerne skal yde i de kommende år i kraft af bloktilskudsaftalen for næste år meget vigtigt. Bidraget er ikke kun vigtigt, fordi det er et stort bidrag. Det er også vigtigt, fordi det er et symbol på fællesskab om problemet og den løsning, vi skal arbejde for.
Også på andre områder har bloktilskudsaftalen vigtige budskaber om de fælles opgaver, kommunerne og hjemmestyret har. Kommunerne har i længere tid nævnt, at vi skulle byggemodne nye arealer til boliger og erhverv. Landsstyret har allerede inddraget dette emne i forberedelsen af finanslovsforslaget. Under forhandlingerne om bloktilskudsaftalen med kommunerne for 2006 har vi lige indgået aftale om, at landsstyret binder sig til at arbejde for at opnå større bevillinger til forsyningsnet for el- og vand i forbindelse med byggemodning fra 2006 i Nukissiorfiits regi.
Renoveringen af hovedkloaknettet, der er en stor opgave til 85 mio. kr., løste vi sidste år ved at sætte en femårig ramme til at løse opgaven i de enkelte kommuner. Vi har nu i bloktilskudsaftalen med kommunerne for 2006 fastsat den endelige fordeling af pengene for de næste fire år, så de enkelte kommuner nu har sikkerhed for, hvilke beløb de kan sætte arbejde i gang for.
* * *
En af de største fællesopgaver vi står overfor i år i 2006 og 2007 er at tilrettelægge skatteopgaven på en ny måde.
Et enigt Landsting har vedtaget at omstrukturere og centralisere skatte- og afgiftsområdet, gældende fra pr. l. januar 2007. Landsstyret er blevet pålagt at gennemføre denne beslutning. Landsstyret har derfor pålagt sin administration at forberede og gennemføre opgaven.
Landsstyret har også pålagt sin administration at gennemføre arbejdet i et projekt, hvor såvel KANUKOKA som repræsentanter for den kommunale forvaltning bliver aktivt inddraget for løse den opgave, som Landstinget har stillet, på en grundig og saglig måde.
Opgaven vil ændre den måde, vi fordeler og løser skatteopgaverne på. Det vil påvirke både kommunerne og landsstyrets administration. Vi vil også komme til at opleve, at skatteopgaverne bliver løst på en mere rationel og effektiv måde. Det vil give nogle økonomiske gevinster både for kommunerne og hjemmestyret.
En fælles arbejdsgruppe med deltagelse fra både kommunerne og hjemmestyret blev allerede i 2003 enige om, at der var muligheder for at løse skatte- og afgiftsopgaverne mere effektivt, og at vi samtidig kunne opnå større skatteindtægter.
Vi forventer at kunne gennemføre en centralisering af skatte- og afgiftsopgaven sammen med kommunerne pr. 1. januar 2007. Vi forventer, at det vil give administrative besparelser på omkring 5,5 millioner kroner om året. Vi forventer også, at skatteindtægterne vil blive omkring 10 millioner kroner større.
Det er væsentligt for landsstyret, at der i reformen tages hensyn til både kommunerne og hjemmestyret. Ændringen skal ikke kun komme hjemmestyret til gode. Det er et fællesanliggende, og det er en fællesforpligtelse.
Efter at vi har fundet en ny måde at løse skatteopgaverne på følger inkassoområdet i 2008. Også her kan vi finde besparelser og nye indtægter for både kommunekasserne og for landskassen.
En centralisering af skatte- og afgiftsopgaverne og efterfølgende af inkassoopgaverne vil således kunne give et bidrag til at udmønte den rammebesparelse, der er indarbejdet i finansloven for 2005 i det kommunale bloktilskud.
I perioden frem til bloktilskudsforhandlingerne i 2006 for budgetåret 2007 skal vores embedsmænd vurdere spørgsmål om personale, lokaler, boliger og bloktilskud nærmere. Landsstyret og KANUKOKA er enige om, at der skal sikres et tæt samarbejde om at planlægge den måde, vi skal løse opgaverne på i fremtiden.
Ændringerne på skatteområdet fra 2007 indebærer også, at vi allerede nu indstiller os på den nye fælles løsning, der kommer.
Årene 2005 og 2006 vil blive en overgangsperiode, hvor der skal ske en gradvis tilpasning til den nye struktur på skatteområdet på en måde, der sikrer en hensigtsmæssig anvendelse af de samlede ressourcer i hjemmestyret og kommunerne.
Derfor er der enighed om, at kommunerne i 2005-2006 ikke søger at besætte ledige stillinger på skatteområdet. De enkelte kommuner med ledige stillinger skal i stedet trække på de ressourcer fra andre kommuner og Skattedirektoratet mod betaling af de faktiske omkostninger i forbindelse hermed.
Der er også enighed om, at udvikling af edb-systemer på skatteområdet i kommunerne sættes i bero.
Parterne er enige om, at Skattedirektoratet under overgangsperioden 2005-2006 løser skatteopgaven som indtægtsdækket virksomhed, hvor kommunerne får mulighed for at købe sig billigere til opgaven end ved at ansætte folk.
* * *
Vores evne til at ændre skatteområdet sammen bliver på mange måder en vigtig prøve på, hvordan vi vil kunne løse de store opgaver, som venter os længere ude i årene.
Når en ny uddannelsesindsats for alvor tager fat, når en ny bloktilskudsform med staten bliver indført, og ikke mindst når en ny struktur og arbejdsdeling i kommunerne falder på plads.
Det helt centrale er, at der skal ske en effektivisering i den offentlige sektor. Vi har et højt omkostningsniveau, og vi har høje administrationsudgifter både i hjemmestyret og i kommunerne. Når vi ser gode muligheder for omkostningsreduktioner og administrative besparelse, har vi som folkevalgte en
forpligtelse til at udnytte mulighederne. Derigennem kan vi få råd til at forbedre samfundet med mere uddannelse og grundlag for erhvervsudvikling.
På skatte og afgiftsområdet står vi med en mulighed for både at rationalisere, spare på administrationen og få flere skatteindtægter til de offentlige kasser. Den mulighed skal udnyttes, og det skal hjemmestyret og kommunerne bidrage til.
Omlægningen på skatte- og afgiftsområdet bliver prøve på, hvordan vi formår at løse opgaven bedre og billigere end i dag. Men det bliver navnlig en prøve på, om vi som politiske ledere har evnen til at hæve os op over hensynet til vores egne lokale interesser for at gøre, hvad der er bedst for helheden.
Naturligvis tager kommunalbestyrelserne hensyn til, hvad der er bedst for kommunekasserne. Og Landstinget holder øje med midlerne i landskassen.
Men alle de kasser, vi har i landet, giver mulighed for konflikt. Kun hvis vi betragter den offentlige sektor som én kasse, kan vi undgå de konflikter, der skjuler sig under overfladen i disse spørgsmål.
Det vigtigste er i sidste ende, om borgerne får den bedste betjening.
Det er selvfølgelig hensynet til borgeren, som vi skal tage. Og det hensyn skal vi tage sammen. Det gælder nu i forhold til skatteopgaven. Og det gælder i forhold til strukturreformen i kommunerne og hjemmestyret.
Derfor kan jeg også sige nu på landsstyrets vegne, at vi vil ikke sidde hårdt på landskassen i denne proces. Opgaverne skal derhen, hvor de bliver løst bedst for borgerne. Og så skal bevillingerne og administrationen følge med. Det gælder både på skatteområdet, og når vi skal flytte opgaver på eksempelvis det sociale område ud til kommunerne.
Tak.
