For gruppen er det svært at godtage, at støttetimer til handicappede refunderes mangelfuldt til kommunerne. Vi vurderer det derhen, at kommunerne, ved forsøgsperiodens start, fik besked på, at det ikke vil give udgifter for kommunerne. Nu giver det meget store udgifter for kommunerne. Hvis kommunerne skal sørge for tilfredsstillende omsorg overfor de handicappede er det ikke acceptabelt, hvis finansieringen ikke er i orden.
Grønlands Hjemmestyre er fuldt ud ansvarlig indenfor handicapområdet. Af den grund skal de finansiere hele ordningen. Endvidere er det svært at acceptere det fremlagte af landsstyremedlemmet for familie- og lovgivning på finansieringen af handicapområdet i perioden 2004-07. Vi ønsker, at der skal være fuld finansiering af ordningen.
Vi har også svært ved at acceptere følgende: Når vi har indsendt en ansøgning, får vi svaret: "Nægtet tilskud, I kan anke over afgørelsen til Ankenævnet". Det er ligesom en telefonsvarer. Ja, alle vi folkevalgte, ønsker at borgerne skal betjenes bedst muligt, og arbejder for det. Af den grund skal vi løse problemstillingen i samarbejde, ikke bare sige, at hjemmestyret har ansvaret for det. Vi må alle samarbejde og hjælpe hinanden med at løse hvilket som helst problemstilling.
Den handicappede er handicappet i hele sit liv, og bliver ikke rask, af den grund må vi holde op med at vurdere udgifterne til vedkommende fra år til år, og i stedet må der bevilges for hele vedkommendes liv. På denne måde kan vi forbedre arbejdet på kommunens sociale område. Endvidere vil vi komme ud af den arbejdskrævende administration i forbindelse med den handicappedes flytning fra kommune til kommune.
Vi må også kikke på sagsbehandlerne, i forhold til andre får de alt for lav løn, og af den grund flytter de til andre steder, hvor man får bedre løn. Af den grund er personalesituationen på det sociale område, blevet meget vanskelig i de senere år. For at komme ud af problemstillingen må der gøres noget. Endvidere er boligerne til handicappede alt for spredt, og af den grund bliver omkostningerne alt for store. Vi kan bare nævne Nuup Kommunia. Her er psykisk handicappede placeret rundt omkring i byen, og bliver således meget omkostningskrævende. Man kan komme ud af den, vi har det ønske, at de skal samles i en boenhed. På denne måde vil vi også hjælpe andre boligsøgende – idet en masse boliger vil kunne overgå til almindelig udlejning
Forældres manglende omsorg må vi alle, på det kraftigste modvirke til hvilket vi skal have råd til det i kommunerne.
Vi skal arbejde med mennesket i centrum. For os alle må det være målet, at vi alle er psykisk og fysisk stærke. Med ønsket om et godt samarbejde siger vi tak.