Tale af Johanne H. Nielsen

Kommentar fra gruppe 1 (Qaanaaq, Upernavik, Ammassalik, Ittoqqortoormiit) i forbindelse med drøftelse af Strukturudvalgets oplæg.

For det første vil gruppe sige tak for udvalgets fremlæggelse af sagen.

Gruppen mener, at det med det nuværende stade som udgangspunkt, med udgangspunkt i det fremlagte forslag, hvor der skal være 4 kommuner i Grønland, hvor fordelene kan placeres, ikke mindst om servicen overfor borgerne vil blive bedre, er det svært at se.

Gruppen mener, at tidsplanen er alt for forhastet. Vi mener borgerne, ikke mindst de folkevalgte har alt for mange spørgsmål, som ikke kan besvares, tidsplanen taget med i betragtning.

I gruppen har vi svært ved at godtage, at strukturudvalget, på nuværende, har låst sig fast på et forslag. Idet vi mener, at undersøgelse af flere muligheder endnu er mulig, så man på denne måde kan give borgerne og folkevalgte valgmulighed til overvejelse. Der er stadigvæk flere "ubesvarede" spørgsmål, som hænger i luften.

Det er vigtigt, at borgerne, i så omfattende ændring, har mulighed for at sondere tingene, vi mener ikke, at denne mulighed endnu er klaret, idet flere lokaliteter endnu ikke er nået til for dialog.

Gruppen mener ikke, at ændringerne vil kunne give administrative besparelser, når dem man skal betjene bliver "endnu mere spredt", selvom brug af udstyr er mulighed, er placeringen af henvendelsessteder meget afgørende. Interessant er det, hvordan løsningen får virkning overfor personalet, når ændringerne er sket.

Gruppen skal gøre det klart, at man ikke er imod arbejdet. Det er meget vigtigt, at man får den tid, der er brug for, klare informationer, decentrale vurderinger, idet tingene er sammenhængene. Spørgsmålet om sammenlægning af kommunerne vil fortsætte i de kommende år, og ændringerne er uundgåelige.

Der er flere spørgsmål som skal formes af borgerne, af de folkevalgte, ja af hele samfundet, som eksempel:

  • Hvor mange folkevalgte skal der være?"
  • Hvordan skal kommunalbestyrelsen sammensættes?
  • Hvad skal der ske med bygdebestyrelserne?
  • Hvordan skal arbejdspladserne i det sociale område, teknisk område og andre områder organiseres, og hvor?

Det er bl.a. disse spørgsmål borgerne og folkevalgte må diskutere, og "vægte", og derefter give forslag til bedre løsninger.

Selvfølgelig er vi gruppen klar over vigtigheden af organiseret "konference" imellem borgerne og de folkevalgte. Af den grund mener vi stadigvæk, at der er behov for mere tid.

Gruppen har særligt bemærket, at strukturudvalget anbefaler, at der skal ske nyvalg til kommunalbestyrelse i 2008, så de på denne måde kan forberede sig i løbet af et år. Så nyordningen kan træde i kraft i 2009.

Gruppen mener også der, selvom formålet er udmærket, at der er behov for mere tid, som det er nævnt før.

Til sidst vil gruppen anbefale at man overveje, at det der har været gældende hidtil, kommunernes samarbejdet indenfor enkelte forvaltningsområder indgår i overvejelserne, ved vurdering af fordele og ulemper.

På denne måde vil man give kommunerne muligheder for at samarbejdet på bestemte områder. Således kan kommunerne "finde" hinanden.