De fremlagte vedrørende kommunal reform er spændende. Man kan mærke, at det etablerede udvalg har gjort et stort arbejde, og har undersøgt flere muligheder. Men man kan forstå, at de endnu ikke er færdig med at afholde debat i hele Grønland .
Vores gruppe mener, at kommuner, der er tæt på hinanden, skal gives mulighed for at mødes igen og gennemdrøfte planerne.
For eksempel er vi vores gruppe betænkelig ved etablering af kæmpekommune fra Kangaatsiaq til Avanersuaq, vi har endnu intet kendskab til hvad man tænker sig m.h.t. personale og hvad der vil indebære. Man kan jo ikke regne med, at der skal være 8 økonomichefer, 8 kommuneingeniører o.s.v.
Sådanne spørgsmål er endnu ikke besvaret ordentligt, selvom der snakkes om, at der ikke vil ske afskedigelser, vil vi internt, gerne have lejlighed til at drøfte det igennem. Ikke mindst mener vi, at der først skal være en drøftelse om, administrationsbygningernes fordeling, forinden afgørelse om inddelingen. Der er allerede en masse medarbejdere, der spørger, "hvad skal der ske med mig?" "Hvad sker der, når vi går sammen?".
Strukturudvalget anfører, at der bruges op imod milliarder på administration, og at der skal spares kraftigt på området. Dette er selvfølgelig ønskeligt for os alle sammen. Men, hvor meget skal der spares, og hvordan? Hvem bliver ramt? Hvad for afdelinger rammes? Disse er ikke fremført klart,
Endvidere fremfører strukturudvalget bl.a. at man gerne vil opnå bedre uddannelse og videreuddannelse, og at borgere med uddannelse skal have videreuddannelse. Når man ser de nordiske lande, ser man, at 2/3 af personalet plejer at være med højere uddannelse. Dette er også nævnt i strukturudvalgets fremlæggelse. Vi er ikke nået så langt, idet kun 1/3 besidder dansk kompetencegivende uddannelse. I strukturændringsplanerne er der kun nævnt, at der ikke er planer om hvor meget man gerne vil højne uddannelsesniveauet for, vi mener, at vi må have tid, især til at snakke sammen i nabokommunerne.
Hvordan er det man gerne vil fordele kommunalbestyrelsen? Hvor mange medlemmer skal der være? Bliver der fordeling i forhold til befolkningsantal? Sådanne spørgsmål vil vi først gerne have svar på.