Tale af Kunnak Lorentzen

Kommentar fra gruppe 4 (Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut) i forbindelse med drøftelse af formandens beretning.

For det første formandens udtalelse om problemerne i Grønland om, at der er mange børn og unge, der er forsømt og anmodning om, at der snarest muligt må gøres noget ved problemstillingen, er vi helt enige i. I den forbindelse skal vi anmode kommunerne på kysten om, snarest muligt, og inden udgangen af dette år, at udarbejde en børne- og ungdomspolitik, og påbegynde realiseringen af beslutningerne.

Vi er godt tilfreds med, at formandens beretning indeholder grundig information om aktiviteterne, og kom ind på dem alle sammen, en informativ beretning og som berørte alle emner.

Som en gruppe vil vi give udtalelse til enkelte punkter:

I de senere år har kommunernes økonomiske forhold været stramme, bl.a. på grund af landstingets og landsstyrets afgørelser. For eksempel landsstyrets nedsættelse af tilskuddet til førtidspensionsordningen.

Det skal dog nævnes, at kommunerne selv ikke er for gode til budgettering og efterlevelse af budgetterne, i beretningen er nævnt, at man, i 2003, havde budgetteret med et underskud på 105 mio. kr., og at underskuddet "kun" blev til 18 mio. kr., som bl.a. skyldes tilbageholdenhed m.h.t. udførelse af planlagte byggeaktiviteter – i den forbindelse vil vi gerne henstille overfor kommunerne om at overholde de budgetterede byggeaktiviteter, de skaber beskæftigelse, og især i de mindre kommuner, skaber kontinuitet i uddannet håndværkerstand.

Generelle tilskud

M.h.t. de generelle tilskud, skal vi påpege, at kommunernes andel til handicapområdet blev forhøjet fra 10% til 50%, som betød, at kommunernes udgifter på området blev meget større, til trods for, at man blev enige om, at aftalen ikke skulle betyde, at kommunernes byrder på området skulle forøges. I de senere år er tilkendte modtagere af handicaptilskud forøget væsentligt, og vi skal anbefale, at følgevirkningerne af dette forhold overfor kommunerne, må undersøges nærmere og genvurderes.

Løn- og personaleforhold

Pædagoger er en mangelvare alle steder, deres arbejdsforhold må tages op snarest muligt – Vi ved, at samfundet har enorm brug for dem, idet disse har enorm betydning i barnets første leveår. Hvis vi vil opnå et sundt samfund i fremtiden, har det en stor betydning, at vi giver børnene en god start i livet.

M.h.t. andre personalegrupper i kommunerne, er tiden kommet, hvor kommunerne selv får herre over bestemmelserne over lønforhold, hvis vi fremover skal have stabile og gode medarbejdere, som eksempel kan nævnes, at kommunerne ikke kan konkurrere på løn overfor Hjemmestyret.

Fangst, fiskeri og andre erhverv

For at forbedre fiskernes og fangernes afsætningsmuligheder må samhandelsmulighederne internt i Grønland forbedres – for eksempel forhindrer fragtomkostningerne muligheden for produktionen af hundefoder.

Kommunernes muligheder for at være med til udbygning af erhvervsmuligheder, og deres muligheder for at være med i igangværende må udbygges – myndighedernes muligheder for at være med i erhvervsudviklingen begrænses i konkurrenceforvridningernes navn – på den måde sættes der grænser for kommunerne, modsat konkurrerer Royal Greenland A/S og Nuka A/S med private ved hjælp af offentlige midler. Tingene må afklares mere ligeligt.

Folkeskoler

Lærernes flytteaktivitet er alt for høj, flytteomkostningerne kunne have været brugt til børnenes undervisning. Man bliver nødt til at begrænse lærernes flyttemuligheder, omkostningerne kan bruges til børnenes indlæring – der må undersøges, om lærernes flyttemuligheder midt i et undervisningsår kan elimineres – virkningerne i sådanne flytningerne er alt for høje, undervisning af børnene ændres, de bliver urolige, idet lærernes arbejde ændres midt i skoleåret o.s.v.

Tilskud fra landsstyret til hjælpelærerne i specialundervisning må genindføres – byrden for kommunerne er alt for høj, og det går ud over dem, der har hjælp behov.

Landsstyrets beslutning om at fremskynde reparation af de nedslidte skoler, må fastholdes i de kommende år.

Erhvervsmæssige uddannelser

Undersøgelserne viser, at der, i år 2008, vil være fordobling af dem, der går ud af folkeskolerne – af den grund må kommunerne være beredte, og forberedelserne må startes allerede nu, de nødvendige tiltag må foretages i samarbejde med landsstyret.

Der må etableres uddannelser på mineindustriområdet, mineindustrien er hurtigt voksende i vores land, og interessen er voksende, Hvis befolkningen i Grønland skal kunne være med, er det nu uddannelserne skal i gang nu. Store virksomheder, der er interesserede i at påbegynde efterforskninger, er nu omkring 50. Hvis mineraludnyttelsen skal udbygges, og hvis befolkningen ikke bare skal være tilskuere, er det nødvendigt med uddannelserne, og vi må stille krav om, de store virksomheder i højere grad benytter den lokale arbejdskraft.

Rådgivning og forberedelse

Alt for mange går ud af uddannelsesforhold, og der må arbejdes konkret for en løsning. Det er alt for bekosteligt for samfundet, og kan skade de unges selvtillid. Der skal være bedre rådgivning, skal være mere omfattende, Vi mener opfølgning og rådgivning under uddannelsesforløb ser ud til at skulle være mere omfattende.

Handicappede

Vurdering af handicappede for hver halve år er alt for arbejdskrævende for kommunerne. Kommunens sociale område bruger alt for megen tid og kræfter til området – registreringen må være gældende indtil de handicappede har registrerbare forandringer.

Når en handicappet er kommet op på alderspensionsalder finder vi det ikke passende, at vedkommende overgår i pensionistgruppen. Vi mener, at en handicappet person er handicappet, ligegyldigt, hvad for en alder vedkommende har, og selvfølgelig må registreres som handicappet.

Miljø

Ved reklamering af vore produkter i den store verden, at vore produkter er fra verdens reneste hav – hvis vi fremover skal kunne bruge dette slogan, bliver vi nødt til at forøge miljøbeskyttelsen, beretningen nævner flere gange, at det kan blive enormt bekostelig. Det er nødvendigt at forøge bestræbelserne på miljøbeskyttelse. Godt, vi kritiserer amerikanerne for deres store miljøsvineri, det er også berettiget, men, vi må også kikke på os selv – det er ikke sådan, at vores miljøbenyttelse i alle tilfælde er med beskyttelse, vores affald er enorm, og renovationen er ikke klaret i alle tilfælde, det vil blive nødvendigt, er måske nødvendig på nuværende, at vi alle ofrer mere på området – som eksempel til en af mulighederne er at sætte afgifter på plasticposerne, eller sætte afgifter på fossile brændstoffer – der må også være andre muligheder, i den nærmeste fremtid kan vi nok ikke undgå at ofre noget på miljøbeskyttelsen.

Til sidst vil vi lige vende tilbage til tidens store samtaleemne, som formanden beskæftigede sig med i beretningen, forsømte børn og unge, problemet er under udvikling og vi finder det meget vigtigt, at man gør noget ved det, snarest muligt og med fastlagt strategi. Forsømmelsen kan have flere årsager – spiritus – euforiserende stoffer – andre, såsom alt for meget bingodeltagelse kan give forsømmelse af børn og unge. Opstart af bekæmpelsen af problemstillingen må alle være med til, i den forbindelse må KANUKOKA være garant ved samarbejde med kommunerne til opstart af initiativerne med rådgivning – og må hjælpe til på det steder, hvor der er behov.