|
Indledningsvis vil jeg takke for muligheden for at sige nogle ord til Kanukoka’s delegeretmøde som Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsenet.
Jeg har glædet mig meget til at møde kommunernes nye repræsentanter for de kommende fire år, som samles her i Ilulissat. Til dette delegeret møde er der i anmodningen om at holde tale sat handicapområdet som tema. Derfor vil jeg starte med at komme ind på de næste skridt vi skal til at tage indenfor handicapforsorgen.
Her på det sidste har debatten omkring omsorgssvigt af børn været meget fremme i medierne, jeg skal ikke lægge skjul på at jeg er glad for denne debat. Derfor vil jeg, når jeg har været omkring handicapområdet, til slut sige noget om arbejdet omkring børn og unge. Nye skridt til ny lovgivning omkring handicapområdet.
Landsstyret prioriterer handicapområdet højt, og Landsstyrets fremtidige visioner for området tager udgangspunkt i mangfoldighed og arbejdet med den handicappedes liv, livsbetingelser og de sammenhænge den handicappede færdes i. Der skal være plads til forskelligheder, og der skal fokuseres på hele mennesket og ikke udelukkende på eventuelle funktionsnedsættelser.. Landsstyret arbejder udfra, at handicappede skal have et liv så nært det almindelige som muligt. Gruppen af handicappede er meget forskellig, og stiller store krav til tilpasning af handicapforsorgsområdet. En meget vigtig opgave, bliver at igangsætte en evaluering og opdatering af området. Handicapforsorgsområdet skal gøres mere overskueligt. Det skal samtidig gøres lettere at styre området økonomisk og administrationen skal mindskes.
I år 2000 udlagde man på forsøgsbasis bevillingskompetencen på handicapområdet til Ilulissat og Aasiaat kommuner. I de efterfølgende år tilsluttede flere kommuner sig ordningen. Formålet med forsøgsordningen er at bringe beslutningskompetencen nærmere borgerne og forenkle de administrative rutiner og sagsgange. Hensigten var endvidere at omlægge administrativ sagsbehandler tid til direkte klientarbejde. Det var forudsat, at ydelsesniveauet for ordningen var den samme som for ikke-deltagende kommuner. I forbindelse med forsøgsordningen steg udgifterne til handicapforsorgen betydeligt. Forbruget på handicapforsorgen er fra 1998 til 2002 steget med op til 60%. I 1998 har forbruget på handicapforsorgen været på kr. 58,4 mio. mens forbruget i 2002 har været på kr. 93,7 mio. Her knytter halvdelen af de øgede udgifter sig til brug af flere støttepersontimer.
I forbindelse med arbejdet med finanslovsforslaget for 2003 har Landsstyret haft følgende beslutninger I handicapredegørelsen fra oktober 2004 som blev uddelt til Landstingsmedlemmerne fra Landsstyret er følgende nævnt:
Den fremtidige indsats målrettes mod: Det er Landsstyrets holdning, at forsøgsordningen på sigt bør gøres landsdækkende og permanent, da dette vil give borgerne en hurtigere og bedre service. En landsdækkende og permanent udlægning af handicapområdet til kommunerne vil samtidig samle finansieringsansvaret og forvaltningsansvaret for tildelingen af henholdsvis støttepersoner og hjemmehjælp. Det vil betyde, at kommunerne selv må prioritere inden for den bevillingsramme, der er tilkendt og gøre det lettere at styre udgifterne på området. Forudsætningerne for en vellykket overdragelse af bevillings- og budgetansvaret er, at der etableres en hensigtsmæssig økonomistyring i kommunerne. Økonomistyringen kan eksempelvis ske ved hjælp af udarbejdelse af et registrerings- og styringssystem. Skal ordningen gøres permanent, så skal lovgivningen og vejledninger tilpasses en udlægning af området.
Landsstyret vil undersøge mulighederne for en hel eller delvis udlægning af handicapforsorgsområdet som en del af den kommunale opgaveløsning, således at beslutningskompetencen og bevillingskompetencen følges ad. En udlægning af handicapforsorgsområdet vil indebære, at
Der er internt i Familiedirektoratet blevet nedsat en arbejdsgruppe til det videre arbejde på handicapområdet, Familiedirektoratet afholdt i dagene den 8. – 10. april 2005 kursus om handicapforsorgsområdet for kommunernes socialchefer og medarbejder på handicapforsorgsområdet. Som afslutning på kurset blev der den 11. april 2005 afholdt en temadag om handicapområdet. Formålet med temadagen var, at diskutere og høre kommunernes udmeldinger om, hvad der skal ske på handicapområdet i fremtiden. Konklusioner og tilkendegivelserne fra temadagen vil blive brugt i det kommende arbejde med ny lovgivning. Der var enighed om at det er vigtigt med et godt samarbejde mellem kommunerne og Familiedirektoratet. Samarbejdsproblemer går kun ud over de handicappede. På temadagen blev fremlagt, at den kommunale administration har behov for, at de kommunale politikere prioriterer på området og udstikker nogle rammer, som sagsbehandlerne kan arbejde efter. På temadagen blev generelt fremlagt problemfelter i arbejdet indenfor handicapforsorgen. Ansvaret for boenheder, henholdsvis døgninstitutioner skal klart placeres samt personalenormeringerne for støttepersoner i boenhederne skal tilpasses de reelle behov. Kommunerne foreslog endvidere følgende til ny lovgivning:
Disse mange input og forslag fra temadagen vil blive anvendt ved udarbejdelsen af ny lovgivning for området. Jeg har en forventning til, at Kanukoka er tæt medspiller i forberedelsen af en ny lovgivning, og dette forventes at ske efter sommerferien. Administration af handicapforsorgen i fremtiden bør være mere gennemskuelig, ligeledes hvordan området skal finansieres. Vi bør alle påtage os et ansvar. Jeg ønsker, at vi kommer videre herfra i tæt samarbejde og ikke mindst i respekt for hinanden . Børn unge og familier. I den seneste tid har pressen her i landet og i Danmark fokuseret meget kraftigt på børn og unges vilkår, samt på familiernes vilkår, og ikke mindst på manglen af kvalificerede medarbejdere hos kommunerne. Som Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsenet er jeg glad for debatten omkring omsorgsvigt af børn og unge, samt de levevilkår familierne har. Den nye Landstingsforordning om hjælp til børn og unge trådte i kraft 1. juli 2003. I den nævnte forordning har kommunerne mulighed for at iværksætte foranstaltninger på et tidligt tidspunkt omkring børn og unge, det er kommunerne der tæt på arbejder med borgerne og familierne, det er kommunerne som skal handle, når der opstår behov for hjælp omkring børn og unge. Samtidig med den nye forordningen trådte i kraft blev bloktilskuddet til kommunerne hævet med kr. 15,8 mio. til kompensation for meromkostninger i forbindelsen med den nye forordning.
I længere tid har medierne fokuseret meget på omsorgssvigt af børn og unge, og nu er kommunerne begyndt at give udtryk for behov for hjælp på området. Landsstyret ser meget alvorligt på omsorgssvigt af børn og unge, og vil tage initiativer herfor. Landsstyret har i samarbejde med Kanukoka nedsat et hurtigarbejdende udvalg, med repræsentanter fra Familiedirektoratet, Sundhedsdirektoratet, KIIIP, fra Kommunernes Landsforening og fra PIP. Udvalget skal inden 6 uger fremkomme med anbefalinger til Landsstyret, med forslag omkring initiativer til nedbringelse af omsorgssvigt af børn og unge, samt handlemuligheder for forældre. Landsstyret regner med at kunne iværksætte de første initiativer på baggrund af udvalgets forslag i løbet af efteråret. I denne forbindelse skal jeg orientere om, at jeg i går har aftalt med den danske socialminister Eva Kjer Hansen, at holde samtaler med udveksling af viden og erfaringer på område fra Danmark, og dette vil foregå under de nordiske socialministres møde på Færøerne i næste uge. Det andet initiativ er at Landstinget under forårssamlingen med fuld tilslutning støttede forslaget om en landsdækkende oplysningskampagne omkring omsorgssvigt af børn og unge, samt en landsdækkende debat på området. En central registrering af ventelister for anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet vil indenfor kort tid blive ibrugtaget. Ud fra denne centrale venteliste vil man kunne vurder behovet for anbringelser udenfor hjemmet, ligeledes kan initiativer tilpasses de behov der er for børn og unge. Landsstyret er glad for de nye anbringelsesmuligheder og væresteder, som kommunerne og på privat basis nu er begyndt at etablere. Landsstyret ser anbringelse udenfor hjemmet som den sidste mulighed og dette skal jeg herved melde til dette landsmøde, ligeledes ønsker vi at der løbende arbejdes med forskellige tilbud til de anbragte, med mulighed for hjemtagelse af de anbragte under anbringelserne. Derfor er jeg glad for at enkelte kommuner nu gennemfører familiekurser eller lignede initiativer for familierne med gode resultater. Jeg vil derfor overfor de delegerede anbefale at følge op på disse initiativer, som styrker familiernes ressourcer, og bruge disse flittigt som inspirationskilder. Her til morgenen kom formanden, Jens Lars Fleischer i sin tale ind på, at fem kommuner, efter anbefalinger i 2001 om etablering af en børne- og ungepolitik, har etableret en børne- og ungepolitik i deres kommuner. Sådan som børn og unge området har det i dag, vil jeg meget kraftigt anbefale de kommuner der endnu ikke har etableret en børne- og ungepolitik snart for etableret dette, således at de folkevalgte kan have et redskab og ledetråd udover Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, dette vil synliggøre arbejdet og de resultater der opnås. Jeg er glad for muligheden for at kunne fremlægge ved dette landsmøde og jeg ønsker jer god arbejdsløst. Som Landsstyremedlem for Familier håber jeg at vi i samarbejde, og uden at bruge ressourcer på at skylde skylden på hinanden, samlet fra i dag begynder at arbejde for at mindske omsorgssvigt af børn og unge, samtidigt skal jeg minde om at der er mange forældre, som opdrager og passer godt på deres børn og unge. God arbejdslyst. |
