Ittoqqortoormiit Kommune:
Forslag om
1) At kurser og arrangementer mv. afholdt af KANUKOKA, på skift afvikles i yderdistrikter. I fald forslaget vedtages, vil der blive et større kendskab til forholdene i yderdistrikterne blandt medarbejdere i øvrige kommuner og i KANUKOKA. Ligeledes vil arrangementafholdelse i yderdistrikterne være en kærkommen aktivitet hos yderdistrikternes hotelejere.
2) At kurser og øvrige arrangementer afholdt af KANUKOKA koordineres med Hjemmestyrets kurser og arrangementer. Forslaget sigter på at undgå parallelarrangementer, og herved øge kommunernes mulighed for deltagelse
3) At overenskomstforhandlinger indgås i god tid inden udløb af gældende. Formålet er at undgå situationer, hvor der skal efterbetales større beløb til medarbejdergrupper - og hermed en smidigere budgetlægning.
KANUKOKA's besvarelse:
Ad pkt. 1:
Afviklingen af kurser og andre møder KANUKOKA arrangerer, forsøges holdt i andre kommuner, når ressourcer og økonomi taler herfor. Idet de årlige møder/kurser indenfor de forskellige forvaltningsgrene plejer at have minimum 25-30 deltagere og ofte flere, har vi erfaret, at kun få kommuner har faciliteter, som mødelokaler, indkvartering m.m., som kan rumme så mange deltagere.
Alt efter hvilken forvaltningsgren arrangementet handler om, er det ligeledes ofte et spørgsmål om, hvor mange fremlæggere, undervisere, tolke mv. arrangementet kræver. Disse faktorer, som indebærer høje rejse- og mødeudgifter, kan være af afgørende betydning for, om mødet kan afvikles rentabelt andre steder.
Selvom KANUKOKA benytter rejseudligningsprincippet ved de fleste arrangementer, må man ved valg af mødested, nødvendigvis tage højde for – grundet trafikstrukturen – at der indgår så få rejse- og opholdsdage undervejs til og fra mødestedet, for at holde omkostningerne nede.
Udgifterne til arrangementer forsøges holdt så lave som muligt, for at give alle kommuner rimelig chance for at deltage.
Det vil derfor være vanskeligt at holde møder og kurser i mindre kommuner.
Ad pkt. 2:
Kurser og øvrige arrangementer bliver i videst mulig omfang planlagt i samråd og samarbejde med Hjemmestyrets og andre institutioners arrangementer.
Ad pkt. 3:
Som medlem af overenskomstudvalget bestræber KANUKOKA sig på, og påpeger det om nødvendigt, at overenskomstforhandlingerne indgås inden udløb af gældende overenskomster. Der har været forskellige årsager til, blandt andet Landstingsvalget i utide og ledighed i stillinger i Overenskomstafdelingen, der har medført, at nogle overenskomster ikke har kunnet indgås i tide, hvilket er uheldigt, da arbejdsgiverne må udbetale større beløb til efterreguleringer til ansatte.
Maniitsoq Kommune:
Forslag om, at der gives de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er bosat i bygder, mulighed for at kunne deltage i møder via telefon.
Det er i dag jævnfør styrelsesloven og styrelsesvedtægten kun muligt for kommunalbestyrelsesmedlemmer at deltage i kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder ved personligt fremmøde. Det er efter kommunens opfattelse meget gammeldags og ude af trit med nutidens verden, hvor IT og kommunikation i Grønland er meget moderne.
KANUKOKA's besvarelse:
KANUKOKA er bekendt med, at flere kommuner ønsker en sådan mulighed.
Der er ikke efter de kommunale styrelsesregler hjemmel til at holde hverken kommunalbestyrelsesmøder eller udvalgsmøder som telefonmøder. Det forudsætter derfor en ændring af Landstingsforordning nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.
Strukturudvalget har i sin betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor anbefalet, at videokonferencer i forbindelse med kommunalbestyrelsesmøder og udvalgsmøder lovliggøres for at smidiggøre kommunalbestyrelsens arbejde og begrænse rejseaktiviteten.
KANUKOKA har forespurgt Indenrigskontoret, hvorvidt Landsstyret har planer om at fremsætte ændringsforslag til den pågældende landstingsforordning, således at det fremover bliver muligt at holde kommunalbestyrelsesmøder via telefon.
Landsstyret har ved skrivelse af den 7. marts 2006 meddelt, at Landstinget på forårssamlingen 2006 skal drøfte Strukturudvalgets betænkning og at Landsstyret først herefter kan tage stilling til hvilke konkrete lovforslag Strukturudvalgets anbefalinger skal udmøntes i.
Landsstyret forventer, at der i forbindelse med stillingtagen til lovinitiativer inddrages overvejelser om f.eks. videokonferencer i den fremtidige mødestruktur i kommunerne.
Nanortalik Kommune:
Vedr. incasso-området
Nanortalik kommune skal indstille, at alle planer om centralisering og overførsel af incassoområdet fra kommunerne til hjemmestyret indstilles, idet kommunen i lighed med en række andre kommuner er af den opfattelse at det vil være en stor ulempe og medføre mindre incassoinddrivelser hvis incassoområdet overføres.
Nanortalik kommune stiller sig ligeledes kritisk overfor Strukturudvalgets angivelse af, at der kan spares 12 millioner kr .ved en centralisering. Der er vores klare opfattelse, at en centralisering i stedet kommuner til at koste kommunerne dyrt.
Vi skal samtidigt indstille at den helt passive holdning, som KANUKOKA har haft i forbindelse med centralisering af skatteområdet påpeges. Det er landsforeningens opgave at varetage kommunernes interesser. Hverken overførsel af skatte- eller incassområdet har været til høring i kommunerne.
KANUKOKA's besvarelse:
Forslaget om centralisering af inkassoområdet blev vedtaget af et samlet Landsting på efterårssamlingen 2005 uden nogen forudgående høring hos KANUKOKA og kommunerne. Landstinget har vedtaget, at centraliseringen skal ske pr. 1. januar 2008.
Der foreligger fortsat ingen konkrete angivelser af hvilke områder, som tænkes overført, hvordan relationen på sigt tænkes mellem kommunerne og hjemmestyret og hvilken betydning, det får for lovgivningen.
Skattedirektoratet afventer centralisering af skatteområdet, hvorefter de påtænker at nedsætte en række arbejdsgrupper, som skal udarbejde konkrete forslag til hvordan en centralisering kan realiseres.
KANUKOKA vil kræve, at såvel landsorganisationen som kommunerne bliver repræsenteret i arbejdsgrupperne, men der er på nuværende tidspunkt intet konkret at forhold sig til.
Nanortalik Kommune:
Vedr. centralisering af skatteområdet
Efter Strukturudvalgets anbefaling vil man lukke de lokale skatteforvaltninger og placere denne funktion centralt. Hvad vil dette betyde for borgerne og hvor skal den centrale administration placeres? Hvor skal borgerne fremtidigt henvende sig?
KANUKOKA's besvarelse:
Forslaget om centralisering af skatteområdet blev vedtaget af et samlet Landsting på FM2005, uden nogen forudgående høring hos KANUKOKA og kommunerne. Lovgivningsdelen forventes at kunne forelægges Landstinget under forårs- og efterårssamlingen 2006, med ikrafttrædelse 1. januar 2007.
Centraliseringen har som mål at rationalisere, effektivisere, kvalificere og øge retssikkerheden i skatte- og afgiftsopgaven.
Dette indebærer,
At det samlede normerede og ansatte personale skal reduceres, d.v.s. nogle skal omflyttes til andre opgaver eller afskediges,
At dele af det nuværende kommunalt ansatte ansættelsesforhold skal overflyttes til Skattedirektoratet,
At dele af de nuværende kommunalt ansatte skal flytte til anden by,
At dele af de nuværende kommunalt ansatte får ændret stillingsindhold og vice versa for det nuværende personale i Skattedirektoratet.
Bestående normering/bemanding i Skattedirektoratet er 38 årsværk og i de kommunale skatteforvaltninger (excl. folkeregister, praktikanter og kvikskranker/servicecenter) 77 årsværk, i alt 115 årsværk.
Den fremtidige normering/bemanding forventes at være 89 årsværk, samt et antal praktikanter. Disse forventes lokaliseret i Nuuk med 68 årsværk og 7 årsværk i hver af byerne Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat.
Det er forudsat, at kvikskranker/servicecenter-funktioner på skatteområdet opretholdes/etableres i det kommunale miljø – i koordinering med andre fagområder.
Skattedirektoratet har igangsat det forberedende arbejde forbundet med centralisering af skatteområdet. Arbejdet koordineres gennem styregruppen for skatte- og afgiftsreformen, mens flg. 5 projektgrupper forestår det praktiske arbejde:
1. Økonomigruppen
2. Organisationsgruppen
3. Lovgivningsgruppen
4. Administrationsgruppen
5. IT-gruppen
KANUKOKA er repræsenteret i styregruppen og samtlige projektgrupper med undtagelse af IT gruppen, skattecheferne er repræsenteret i alle grupper med undtagelse af lovgivningsgruppen og kommunaldirektørene er repræsenteret i organisationsgruppen. De kommunale repræsentanter er udpeget af kommunaldirektørforeningen.
Skattedirektoratet har fået tilknyttet rådgivere fra det danske skatteministerier og ToldSkat Danmark i de enkelte projektgrupper.
Samtlige grupper har afholdt opstartsmøder hvor kommissorium er udarbejdet. Der er nedsat en række underarbejdsgrupper, som har fået til opgave at foretage konkrete analyser. Eksempelvis har administrationsgruppen nedsat en underarbejdsgruppe, som pt. arbejder med en opgørelse over hvilke stillingskategorier som er i de enkelte kommuner.
Nanortalik Kommune:
Vedr. nedskæring af bloktilskud til kommunerne
Nanortalik kommune skal indstille, at planeme om kommunernes medfinansiering af landsstyrets uddannelsesplaner berostilles, indtil der har været foretaget høring herom i de enkelte kommuner. Planen er at bloktilskuddet nedskæres med 13 millioner kr. i 2006 stigende til 78 millioner kr. fra 2009 og frem.
Kommuneme har allerede som det blev fremlagt af Sisimiut kommune på borgmester- og kommunaldirektørmødet i efteråret 2005 betalt for en lang række tiltag inden for uddannelsesområdet.
Nanortalik kommune skal endvidere anmode om, at der til delegeretmødet fremlægges beregninger fra KANUKOKA om hvor meget bloktilskuddet nedsættes for hver kommune.
Det er uacceptabelt at KANUKOKA accepterer så store nedskæringer på kommunemes vegne, uden at der har været foretaget høring herom i kommunerne.
KANUKOKA's besvarelse:
Forhandlingerne af bloktilskuddet for 2006 adskilte sig fra tidligere år på grund af emnet "generelle besparelser", som dækkede over kommunernes bidrag til en samlet øget indsats på uddannelses- og erhvervsområdet. Emnet blev ikke inddraget i den administrative del af forhandlingerne, da både Økonomidirektoratet og KANUKOKA var enige om at emnet var et rent politisk anliggende.
Forud for de politiske forhandlinger mellem landsstyremedlemmet for økonomi og KANUKOKA´s formand, blev landsstyrets planer om den ekstraordinære uddannelsesindsats fremsat i borgmester- og kommunaldirektørmødet i efteråret 2003 i Uummannaq. Borgmestrene støttede på mødet landsstyrets planer og derunder forslaget om at det kommunale bloktilskud blev nedsat i takt med at resultaterne af indsatsen blev mærkbar.
Da planerne var forsinkede i forhold til de oprindelige tidsplaner, lykkes det KANUKOKA at udsætte de ekstraordinære nedskæringer med et halvt år i forbindelse med forhandlingerne om bloktilskud for 2006, hvilket betyder at kommunernes bloktilskud er reduceret med 12,9 mio. kr. i 2006 mod forudsat 25,9 mio. kr.
KANUKOKA’s bestyrelse henvendte sig i november 2005 skriftligt til Landsstyreformand Hans Enoksen, med et krav om at besparelserne blev udsat med yderligere et halvt år, da det fortsat ikke var muligt at beregne de positive økonomiske konsekvenser for kommunerne.
KANUKOKA’s bestyrelse holdt efterfølgende møde med Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt om emnet. Landsstyremedlemmet afviste på vegne af Landsstyret at udskyde besparelserne.
KANUKOKA vil følge resultaterne på af den ekstraordinære uddannelsesindsats nøje og følge virkningerne for kommunernes udgifter på det sociale område med henblik på at vurdere om aftalerne skal nyvurdere.
Nanortalik Kommune:
Forslag omkring forhold på socialområdet samt uddannelsesområdet
Der ønskes en forenkling og tilretning af love og regler som findes i dag, således at de passer til det grønlandske samfund. Indenfor sociallovgivningen ønskes der således mere ensartede regler for kommuner i forhold til nu.
I 2008 kommer der to årgange ud af folkeskolen. Der ønskes en planlægning der tager højde for dette problem, således at vi med hensyn til videre uddannelse og indpasning i erhvervslivet er klar til denne situation fra kommunerne.
Der er mangel på uddannede medarbejdere i mange socialforvaltninger. Man bør indføre en ordning som den decentrale læreruddannelse, således at uddannelsesniveauet inden for området kan forbedres. Dette vil være en god løsning for sagsbehandlerne indenfor socialområdet samt for personalet i døgninstitutioneme, hjemmehjælperne, handicappersonalet, ældreomsorgspersonalet og daginstitu tionspersonalet.
Det er mærkbart at personalemanglen bliver større og større indenfor døgninstitutionerne for psykisk handicappede, samtidigt med at antallet af psykisk handicappede er voksende indenfor alle aldersgrupper. Vi er nødsaget til sammen at finde en løsning på dette akutte problem. Der bør ligeledes åbnes muligheder for oprettelse af forældrestøttegrupper og forrældreuddannelser .
KANUKOKA's besvarelse:
KANUKOKA har modtaget kommunens forslag til drøftelse i delegeretmødet 2006:
Ad. pkt. 1:
De sociale regelsæt er udformet således, at hovedprincipperne er ens for hele landet, medens der er taget højde for lokale forhold, hvor det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at tage passende beslutninger. KANUKOKA er opmærksom på, at der i de senere år er et stigende behov for både forenklet lovgivning samt forenklede sagsbehandlingsprocedurer, hvilket Strukturudvalget i sin betænkning har medtaget bl.a. ved anbefaling af, at der ved overdragelse af sagsområdet til kommunerne vil kunne etableres større faglige miljøer, som vil medføre en professionalisering af sagsbehandlingen og vejledningen på området.
Ad. pkt. 2:
KANUKOKA er opmærksom på, at der er et stigende behov for oprettelse af særskilte døgninstitutioner til personer med psykiatriske lidelser, hvor yngre demente eksempelvis i dag placeres på alderdomshjem p.g.a. både manglende og passende placeringsmulighed og fordi de ikke passer til de eksisterende bomuligheder. Strukturudvalget har anbefalet, at det fulde ansvar for handicapforsorgen overdrages til kommunerne. Ved overdragelse af området vil de nye kommuner kunne opnå økonomiske og faglige samdriftsfordele, hvor midlerne på området kan bruges til at styrke faglige miljøer og etablere nødvendige foranstaltninger på området.
Ad. pkt. 3:
På baggrund af behovet for opkvalificering og uddannelse af personale i det grønlandske samfund, har Hjemmestyret fra 2006 afsat økonomiske midler til ekstraordinær uddannelsesindsats, hvor kommunerne har bidraget økonomisk ved reduktion af bloktilskuddet. På socialområdet er der efter høring i kommunerne fra KANUKOKA bl.a. foreslået oprettelse af decentral pædagoguddannelse i flere kommuner samt decentral socialrådgiveruddannelse samt genetablering af rådgiverassistentuddannelse for HK-personale, der i det daglige arbejder som sagsbehandlere i socialforvaltningerne. Derudover er foreslået, at der laves lokale kurser i større udstrækning end hidtil, hvor kursusinstruktører tager ud lokalt eller regionalt og afholder kurserne for en større gruppe medarbejdere fra by og bygder. Det er ligeledes anbefalet, at uddannelsesstederne ISI, socialrådgiveruddannelsen, SPS, pædagoguddannelsen samt PI, center for sundhedsuddannelser samarbejder på tværs og laver tværfaglige kurser på området.
Ad pkt. 4:
Det kan oplyses, at der i forbindelse med Landsstyrets forslag til uddannelsesplan allerede er indarbejdet flere initiativer, der har til formål at tage højde for konsekvenserne af den specielle uddannelsesmæssige situation, der opstår i 2008, når der som følge af folkeskolereformen samtidig kommer 2 årgange ud af folkeskolen.
Der sker i årene 2006 – 2008 en udvidelse af gymnasiekapaciteten med 144 pladser. Det sker både i form af udvidelse af de 3 GU-skoler og HTX i Sisimiut og de dertilhørende kollegiefaciliteter. I 2008 etableres en udvidelse af skolepraktikordningen for lærlinge under de erhvervsfaglige uddannelser. Bevillingen til efterskoleophold i Danmark forøges med 75 %, og der etableres efterskole i Grønland. På det lokale niveau forventes det, at Piareersarfik sammen med offentlige og private arbejdsgivere bestræber sig på, at der tilbydes så mange lærlingepladser som overhovedet muligt.
Nanortalik Kommune:
Vedr.: Strukturreformen
Nanortalik Kommune skal hermed indstille, at der foruden kommunesammenlægninger også åbnes mulighed for indgåelse af kommunale samarbejder, således at det i respekt for det kommunale selvstyre bliver de enkelte kommuner, der afgør hvilken form for samarbejde eller kommunesammenlægninger, der skal ske.
Dette bør ikke ske hen over hovedet på kommuneme, hvorfor det indstilles at landstinget først behandler strukturreformen om et år, når alle kommunerne er færdige med deres undersøgelser og høringer, og dermed har haft mulighed for at kunne træffe beslutningerne på et sagligt og seriøst grundlag.
KANUKOKA's besvarelse:
Nanortalik Kommune foreslår, at der foruden kommunesammenlægninger, i forbindelse med en strukturreform, også åbnes mulighed for indgåelse af kommunale samarbejder samt indstiller, at Landstinget først behandler strukturreformen om et år.
Strukturudvalgets betænkning bliver imidlertid efter det oplyste behandlet på Landstingets forårssamling i april forud for delegeretmødet.
Landsforeningens bestyrelse har derfor besluttet, at der på delegeretmødet skal være en generel debat om strukturreformen med udgangspunkt i Landstingets behandling af betænkningen.
Det bliver således muligt for kommunen, at fremkomme med sine synspunkter i forbindelse med den generelle debat.
Narsaq Kommune:
Forslag om at placeringen af delegetmøder diskuteres påny og at næste delegeretmøde holdes i Narsarsuaq
KANUKOKA's besvarelse:
Delegeretmøder har som minimum 70 deltagere. Vi har erfaret, at kun få kommuner har mødefaciliteter og indkvarteringsmuligheder til så mange deltagere.
Forinden beslutning om tid og sted for afholdelse af delegeretmøder, indhenter KANUKOKA priser på rejser, indkvartering m.m., og undersøger om det er fysisk muligt at holde mødet de enkelte steder, som kan rumme så mange deltagere. Derefter er det KANUKOKA’s bestyrelse der beslutter, hvor mødet skal afvikles.
Nærmere undersøgelser har vist, at et så stort arrangement kun kan lade sig gøre enten i Nuuk, Ilulissat eller Kangerlussuaq. Alternativet kunne være en af de andre større kommuner med indkvartering andre steder end mødestedet. Erfaringerne har vist, at det skaber utilfredshed blandt mødedeltagerne og arrangørerne.
Idet der kun er plads til maksimum 30 deltagere i Hotel Narsarsuaq, vil det derfor være fysisk umuligt at holde mødet der.
Narsaq Kommune:
Forslag til drøftelse af kommunernes og hjemmestyrets deling af udgifter til anskaffelse af anlæg til affaldsforbrænding
Med udgangspunkt i de store problemer omkring affaldsdeponering, er de indtil videre eksisterende forbrændingsanlæg, der skal løse affaldsproblemerne på den bedst mulige måde.
Men anskaffelse af sådanne anlæg kræver meget af de mindre byer, som i forhold til større byer må anstrenge sig meget såvel omsætningsmæssigt og som ved deres indtægtsmuligheder. Sådanne anlæg koster endda måske næsten lige så meget som anlæggene i de større byer, hvorfor der må bidrages mere til fra centralt hold – altså med mere end 50%, f. eks. 75%.
Vi er vidende om, at de forbrændingsanlæg, vi har behov for i forhold til i de større byer, i anlæggelse ikke er meget billigere, selvom de er noget mindre, og med henblik på en løsning af dette problem, kommer vi med dette forslag fra Narsap Kommunia.
KANUKOKA's besvarelse:
Gennem de seneste år er der anlagt og ibrugtaget affaldsforbrændingsanlæg og modtagestationer for miljøfarligt affald i de 6 største byer i Grønland – afsluttet med anlægget i Ilulissat i 2004.
Det var Hjemmestyrets plan, at der herefter skulle etableres tilsvarende anlæg i de mellemstore byer med over 1500 indbyggere – startende med et pilotprojekt i Ammassalik. Dette kan aflæses af finansloven, hvor Hjemmestyrets 50% finansieringsandel er afsat.
Allerede inden de sidste af de store anlæg var ibrugtaget, blev det af Hjemmestyret besluttet at foretage yderligere undersøgelser af forskellige forhold omkring affaldsforbrænding, herunder niveauet for røggasrensning, bortskaffelse af flyveaske og slagger fra forbrændingen og desuden alternativer til de oprindelige planer om ’hver lokalitet sin affaldsforbrændingsanlæg’.
Pilotprojekteringen af det første mellemstore anlæg blev derfor stillet midlertidigt i bero, medens de nævnte undersøgelser kunne foretaget. Netop i dette forår bliver det mest omfattende af disse undersøgelsesprojekter – affaldstransportprojektet – afsluttet, så der kan tages landspolitisk stilling til den fremtidige praktiske affaldsbortskaffelse.
Det nævnte projekt beskriver en vifte af forskellige scenarier til bortskaffelse af det transporterbare brændbare affald – spændende fra det oprindelige ’ hver lokalitet sit anlæg’ til ’transport ud af landet’. Mellem disse yderprojekter er beskrevet forskellige kombinationsscenarier – f.eks. med centralt placerede store affaldsforbrændingsanlæg.
Det har altid været kommunernes ønske, at Hjemmestyret finansierer en større andel end 50% af de fremtidige anlæg, og KANUKOKA agter at tage spørgsmålet op igen, hvis det besluttes at fortsætte med opførelse af disse anlæg.
Narsaq Kommune:
Forslag til drøftelse af kommunernes og hjemmestyrets bevillinger til anlæggelse af veje ud til fåreholderstederne
Et væsentligt erhverv i Sydgrønland er fåreavl. Erhvervet kan ikke undvære gode vejforbindelser.
Igennem en årrække har man mellem kommunen og de centrale myndigheder delt udgifterne til vejanlæg i bygder og ud til fåreholderstederne på 50/50 basis, men det er mærkbart, at dette ikke længere er tilstrækkeligt.
Da de vejanlæg, der eksisterer i dag trænger hårdt til reparation, mener vi fra Narsap Kommunia, at man ikke kan komme uden om en bevilling til vedligeholdelse af disse.
Vi har fra Narsap Kommunia modtaget et forslag til drøftelse i delegeretmødet 2006 af Hjemmestyrets og kommunernes finansiering af anlæggelse af veje til fåreholderstederne.
KANUKOKA's besvarelse:
På de seneste finanslove er der under konto 64.15.17 afsat kr. 0,5 mio. til anlæg og vedligeholdelse af fåreholdervejene i hhv. Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq kommuner. Det er forudsat, at kommunerne afsætter tilsvarende bevillinger i de kommunale budgetter.
Det er Landbrugsrådet, der overfor Landstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked indstiller fordeling af midlerne kommunerne imellem.
Narsaq Kommune, der i finansloven for 2004 er tildelt kr. 0,35 mio. af puljen, mener, at midlerne er utilstrækkelige. Det anbefales derfor, at alle tre kommuner samlet melder ud til Erhvervsdirektoratet med forslag til en samlet forøgelse af puljen – begrundet i de respektive kommuners dokumenterede behov.
Erhvervsdirektoratet meddeler, at der ikke eksisterer en egentlig officiel opgave- og byrdefordeling på dette område, men at den foreliggende praksis er et levn fra tidligere tider.
Det anbefales som nævnt, at kommunerne melder samlet ud med investeringsbehovene i de respektive kommuner. Dette for at undgå, at en enkelt kommunes udmelding alene vil tilskynde Hjemmestyret til at søge at tilgodese denne kommunens behov ved rokering indenfor den eksisterende pulje – til ugunst for de øvrige kommuner.
Selvom denne form for finansieringsansøgninger ikke er på linie med de øvrige anlægstilskudsønsker, skal KANUKOKA anbefale, at de fremsendes til Hjemmestyret – Erhvervsdirektoratet, og med kopi til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur – hvert år inden deadline for indsendelse af anlægsønskelisten – nemlig den 1. marts.
Narsaq Kommune:
Forslag om etablering af kommunale udlån til erhvervslivet, så kommunerne hurtigt kan yde støtte til mindre erhvervsforetagender, herunder primært jollefiskere / fangere
Kommunerne har ikke mulighed for at yde støtte til anskaffelse af nyt udstyr til jollefiskere og fangere efter havarier. Det kan blive en stor belastning for disse erhvervsdrivende og øgede udgifter for kommunekassen i form af socialhjælp samt manglende skatteindtægter.
KANUKOKA's besvarelse:
Som Narsap Kommunia har påpeget i sit brev, har kommunerne i dag mulighed for at yde lån i henhold til Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003. Men denne lov har primært til formål at fremme fornyelse gennem bl.a. medejerskab i virksomheder gennem medfinansiering, produktudvikling, støtte til tilsyn af arbejdsplaner, igangsættelse af erhvervsvirksomheder m.m. At udlån skal vurderes og kontrolleres af sagkyndige udefra, og de begrænsede beløb, der kan gives i udlån gør, at jolleerhververe i almindelighed vil have meget svært ved at bruge loven til deres fordel.
Der synes kun at være en mulighed for jolleerhververne, nemlig Landstingsforordning nr. 4 af 30. november 1984. Her giver § 6 mulighed for rente- og afdragsfri lån, dog sådan at der skal være eget indskud på mindst 40% af jollens værdi.
Hjemmestyret foretog i foråret 2005 en høringsrunde med henblik på en revision af ovennævnte forordning. Som forbedreringer i den kommende forordning blev bl. a. nævnt, at der kun vil være mulighed for optagelse af yderligere lån ved havari eller skade på fartøjer og redskaber ved erhvervet, samt for at forebygge stop ved generationsskifte og lignende.
Det forventes, at den kommende forordning træder i kraft i løbet af 2006. Forsinkelsen skyldes, at det har været afholdt nyvalg til Landstinget i løbet af 2005, som igen resulterede i at vedtagelsen af finansloven blev forsinket.
Den kommende forordning vil alene give jollefangere mulighed for at optage lån. Som begrundelse herfor er nævnt, at man ønsker en gradvis udskiftning af fiskernes joller med fartøjer, der bedre opfylder kravene i dag.
KANUKOKA anser det som betænkeligt, at Narsap Kommunia ønsker om at åbne for at yde lån til jollefiskerne, mens hjemmestyret på den anden side ønsker en begrænsning med henblik på at disse efterhånden går over til større fartøjer.
Når man ser på bemærkningerne til Landstingslov nr. 23 fra 2003 kan man se, at den foregående lov har indeholdt både fordele og ulemper. Som fordele kan man nævne deltagelse i erhvervsudvikling, overtagelse af aktier i virksomheder og aktiekøb, kaution for lån, dækning af udgifter til analysearbejde samt støtte til foreninger og interesseorganisationer. Som ulemper kan man nævne bevillinger til lokale projekter, markedsanalyser, dækning af udgifter som initiativtagerne ikke selv kan bidrage ønkonomisk til, hjælp til betrængte virksomheder og endelig støtte til lukningstruede virksomheder med henblik på at sikre beskæftigelsen i kommunen.
Ved vedtagelsen af den nye lov i 2003 kan man tale om stramning af kommunernes muligheder for at yde lån for dermed at sikre, at en større del af lånene betales tilbage til kommunen. Det kan derfor være risikabelt at åbne mulighed for lån til joller og lignende, da man kan vende tilbage til låneforholdene før 2003, som i visse tilfælde kan true kommunernes økonomi.
KANUKOKA skal derfor indstille, at man inden taler videre om eventuel oprettelse af en kommunal udlånsordning først ser på, i hvilket omfang man kan anvende den nye landstingsforordning, der træder i kraft i løbet af 2006.
Nuuk Kommune:
Forslag om belysning af lønninger for ansatte i KANUKOKA, sammenlignet med lønninger for tilsvarende ansættelseskategorier i kommunerne
KANUKOKA er kommunerne landsforening, og KANUKOKA forhandler på vegne af kommunerne i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Kommunerne har i nogle sammenhænge vanskeligt ved at tiltrække de rette kompetencer til opslåede stillinger, i sær på grund af de eksisterende aflønnings forhold. Det kan derfor undre, at KANUKOKA er i stand til at honorere sammenlignelige stillingskategorier med højere lønninger.
KANUKOKA's besvarelse:
KANUKOKA er juridisk en privat forening, som ikke er omfattet af de regler der er gældende for den offentlige forvaltning. Det gælder såvel Sagsbehandlingsloven, Offentlighedsloven som reglerne for aflønning inden for den offentlige forvaltning og dermed kommunerne.
KANUKOKA har ikke indgået overenskomst med de relevante organisationer. Landsforeningen tager imidlertid udgangspunkt i de til enhver tid gældende overenskomster, når der forhandles lønninger med personalet.
KANUKOKA har den opfattelse, at der for de fleste stillinger i KANUKOKA ikke umiddelbart findes tilsvarende og sammenlignelige stillinger i kommunerne.
Konsulentgruppens opgaver er dels rettet mod kommunerne og dels mod Hjemmestyret.
I forhold til kommunerne skal konsulenterne indenfor deres respektive faglige områder forestå vejledning og rådgivning af kommunernes forvaltningschefer og andre ledende forvaltningsmedarbejdere. Der forekommer også rådgivning af kommunaldirektører.
I forhold til Hjemmestyret skal konsulenterne varetage de kommunale faglige, administrative og økonomiske interesser bl.a. i forbindelse med ny lovgivning, ændringer og nye tiltag indenfor eksisterende lovgivning, bloktilskudsforhandlinger, overenskomstforhandlinger m.v. Konsulenternes samarbejde/forhandlinger med Hjemmestyret foregår ofte med kontorchefer, afdelingschefer og til en vis grad direktører i de respektive fagdirektorater.
Det er vigtigt, at konsulenterne i kraft af deres uddannelse, erhvervserfaring, kendskab til lovmæssige bestemmelser, økonomi, administration m.v. indenfor hver deres fagområde matcher disse samarbejdsrelationer såvel i forhold til kommunerne som i forhold til Hjemmestyret.
KANUKOKA’s seniorkonsulenter er aflønnet på et niveau der svarer til forvaltningschefer i større kommuner. Øvrige konsulenter er aflønnet på et niveau svarende til forvaltningschefer i mindre kommuner. Konsulenterne har ingen højeste arbejdstid, hvorfor der er aftalt et fast tillæg på 10 % som kompensation for enhver form for merarbejde.
Konsulenternes samarbejdspartnere i kommunerne er som beskrevet ovenfor primært forvaltningschefer og i en vis udstrækning kommunaldirektører.
Konsulenternes samarbejdspartnere i Hjemmestyret er som beskrevet ovenfor primært kontorchefer og afdelingschefer og i en vis udstrækning direktører.
KANUKOKA’s direktør har det overordnede ansvar for landsforeningens samlede virke i forhold til landsforeningens bestyrelse, kommunerne og Hjemmestyret. Direktøren står for den umiddelbare rådgivning af landsforeningens formand og bestyrelse og af kommunaldirektørerne. Direktøren forestår større forhandlinger og principielle drøftelser med Hjemmestyret – herunder bloktilskudsforhandlinger og overordnede overenskomstspørgsmål. Direktørens primære samarbejdspartere i kommunerne er kommunaldirektørerne, og i Hjemmestyret er det direktørerne for de enkelte direktorater og den administrerende direktør.
KANUKOKA’s direktør er aflønnet i et niveau der ligger lidt under aflønningen for den administrerende direktør i Hjemmestyret.
Af det administrative personale i KANUKOKA er én ansat som overassistent med aflønning i henhold til SIK-overenskomst, og én er ansat på vilkår svarende til en afdelingsleder. Kontorleder er ansat på vilkår svarende til en forvaltningschef i en mindre kommune, hvortil der kommer et fast tillæg på 10 % som kompensation for enhver form for merarbejde. Kontorlederen har det overordnede ansvar for landsforeningens administration og økonomi samt den direkte udførelse af landsforeningens opgaver med budget, budgetopfølgning, regnskab, lønkørsel, bogføring m.v. Kontorlederen udfører desuden lønkørsel for KIT A/S.
Paamiut Kommune:
Forslag til, at KANUKOKA foretager en undersøgelse af vilkårene for modtagere af aldersrente og erhvervsudygtighedsrente med henblik på ens vilkår og muligheder
Der er stor forskel på vilkårene for modtagere af aldersrente og erhvervsudygtighedsrente i de forskellige kommuner herhjemme, og som følge heraf klages der kraftigt fra folk på de forskellige steder, hvilket er forståeligt – det kan nemlig ikke være rigtigt, at folk der har krav på offentlig støtte behandles forskelligt, blot fordi de bor på forskellige steder. Velstående kommuner giver bedre vilkår for modtagere af offentlig støtte, idet det foruden større støtte også giver andre former for hjælp – og tilbyder flere muligheder.
Man kan give sådanne klienter mere tilfredsstillende vilkår ved at gøre ydelserne til modtagere af alderspensioner og arbejdsudygtighedsrente mere ensartede, foruden at det vil give større frihed til alderspensionisterne til at vælge, hvor de vil bo.
Der er ingen tvivl om, at forholdene bliver mere ens ved den planlagte kommunesammenlægning, men så længe man ikke ændrer ved, at det er den enkelte kommune der har kompetencen til at fastsætte størrelsen af ydelserne – for det er svært at forestille sig bliver ændret – er det sandsynligt, at der fortsat vil være forskel på vilkårene for modtagere af aldersrente og erhvervsudygtighedsrente.
Det foreslås, at KANUKOKA undersøger, registrerer og arbejder for en strømlining af vilkårene og mulighederne for modtagere af aldersrente og erhvervsudygtighedsrente i de forskellige kommuner.
KANUKOKA's besvarelse:
Sociale forordninger, herunder Landstingsforordning om sociale pensioner, sorterer under Familiedirektoratet i Hjemmestyret, og bliver forinden en ændring af forordningen bliver behandlet i Landstinget, sendt ud fra Hjemmestyret til høring hos kommunerne igennem KANUKOKA.
Der er ingen tvivl om, at de sociale ydelser, hvor der er forskelle fra sted til sted ude på kysten, vil kunne ensartet fastlagt ved en strukturændring og sammenlægning af kommuner. Det skal herved meddeles, at KANUKOKA ikke for nuværende har det nødvendige ressourcer hverken personalemæssigt eller på anden vis til en landsdækkende undersøgelse som foreslået.
Paamiut Kommune:
Forslag til drøftelse af den fremtidige søpassagertrafik
Trafikforholdene bliver kraftigt kritiseret fra dette år af – og med god grund, og det er meget tydeligt, at borgerne er stærkt utilfredse med ændringerne af vilkårene.
Det er landsstyret der fastlægger de indenlandske forhold og borgernes muligheder, og på den baggrund har landsstyret besluttet, at der ikke længere gives tilskud til den søværts passagertrafik. Forholdene blev ændret drastisk, og den mangeårige mulighed for borgerne, som de fleste har råd til – i kraft af de offentlige tilskud – eksisterer ikke længere.
Det foreslås, at KANUKOKA i samarbejde med kommunerne skal arbejde for følgende trafikrelaterede forhold:
KANUKOKA's besvarelse:
Kommunen foreslår, at KANUKOKA i samarbejde med Landsstyret skaber muligheder for, at man kan rette op på den søværts passagertrafik. Dette naturligvis underforstået, at de nye forhold i passagertrafikken findes ringere end den tidligere.
Det er bestyrelsens agt nøje at følge med i den konkrete udmøntning af de midler, der nu er søgt til afhjælpning og udglatning af de ulemper, som frygtes at ville opstå for passagertrafikken på visse udsatte lokaliteter – og reagere i henhold til de her indhøstede erfaringer.
Hvad angår den anden del af kommunens henvendelse – skabelse af muligheder for fremtidig kommunal passagertransport – er dette emne netop medtaget i Strukturudvalgets betænkning som et af forslagene til en mulig fremtidig kommunal aktivitet efter en eventuel ny kommunestruktur er trådt i funktion. Indtil dette er sket, er passagertrafik et 100% hjemmestyreområde.
Qasigiannguit Kommune:
Forslag om at KANUKOKA gennemfører undersøgelse af leveforhold i lokalsamfund i mindre kommuner
Efter PISIFFIK's overgang til Pilersuisoq har priserne på dagligvarer været på himmelflugt. Selv ikke prisbevidste borgere mærker den store prisforskel på dagligvarer, når de kommer til Pisiffik-byerne.
Ved ophævelse af ensprissystemet er priserne på el, vand og varme steget markant. I Qasigiannguit er elprisen steget 25,7 procent og vandprisen 23,2 procent på et år. Tilsvarende er priserne i Nuuk faldet med 30,1 og 26,8 procent.
Med den nye trafikstruktur må passagerer til og fra Qasigiannguit, der skal rejse længere end nabobyerne Ilulissat og Aasiaat betale yderligere store udgifter til overnatninger i disse byer. I sommerperioden beflyves servicekontraktområderne ikke, hvilket også betyder øgede omkostninger til overnatninger m.v.
Efter Air Greenland A/S' overtagelse af beflyvningen er priserne steget op til 50%. Derudover er der sket det, at hvis en borger fra Qasigiannguit skal til Ilulissat på bestemte ugedage, er det nødvendigt at tage en tur gennem Aasiaat og Qeqertarsuaq, før de kommer til Ilulissat. Herfor skal der betales billet Qas-Aas + Aas+Qeq+Qeq+Ilu, altså for 3 strækninger for at blive transporteret 1 strækning. Det har hidtil ikke været Air Greenland mulig at give en fornuftig forklaring på denne "alternative" form for prissætning.
Ved salg af Arctic Umiaq Line til Arctic Travel Group anløbes mindre byer ikke mere med de større kystpassagerskibe. Borgerne i disse byer er derfor tvunget ud i et meget ændret og omkostningsforøget rejsemønster.
Olieprisens himmelflugt har betydet markante prisstigninger over det hele.
Lejerne af boliger i blokke er begyndt at blive opkrævet vandregninger oven på huslejer, hvor betaling af vand ellers er inkluderet. Lejerne i kommuner med tomme boliger bliver opkrævet betaling af tomme boliger.
I forbindelse med skatteprocentens forhøjelse er standardfradrag forhøjet. Beboerne i mindre kommuner hører til lavlønsgruppe. Det har betydet, at kommuner har mistet en del skatteindtægter.
På grund af ovennævnte forhold har lokalsamfund i mindre kommuner sværere og sværere at følge med i deres betalinger.
Bare i det år, ensprisreformen har eksisteret, er folketallet i Qasigiannguit faldet med 3 procent. Det realiserede skatteprovenu er faldet med 4,1 procent, hvilket vi ikke tager som tilfældigheder, men som udtryk for, at der er ved at ske en koncentration af befolkning og spændende arbejdspladser i nogle ganske få kraftcenter-byer i Grønland.
Der foreslås, at KANUKOKA laver undersøgelse af lokalsamfundenes leveforhold.
Dette forslag skal begrundes med, at det er blevet mere og mere synligt, at leveforhold bliver tungere på mindre kommuner på grund af forskellige omlægninger fra centralt side.
KANUKOKA's besvarelse:
Qasigiannguit Kommune foreslår, at KANUKOKA laver en undersøgelse af lokalsamfundenes leveforhold.
KANUKOKA finder, at information og undersøgelse af leveforholdene i de mindre lokalsamfund er vigtig, når der politisk skal træffes beslutninger, som er afgørende for lokalsamfundenes leveforhold og fremtid.
Landstinget skal på forårssamlingen 2006 drøfte Strukturudvalgets betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor. En sådan reform vil i givet fald have stor betydning for lokalsamfundenes fremtidige leveforhold.
KANUKOKA har dog ikke de nødvendige ressourcer til at stå for den foreslåede undersøgelse og mener i øvrigt, at det i givet fald burde være en hjemmestyreopgave.
Uummannaq Kommune:
Forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001, som omhandler takstmæssig hjælp til arbejdsløse, som de arbejdsløse mister efter kursusdeltagelse.
Baggrunden for forslaget er den treparts finansierede, nemlig af kommunen, Royal Greenland og hjemmestyret, kursusvirksomhed, Royal Greenland Academy, har resulteret i, at nogle modtagere af takstmæssig hjælp har fået en slem overraskelse.
Det er nemlig sådan, at arbejdet på fabrikken blev standset den 24. oktober 2005 på grund af manglende råvarer, og arbejderne havde fået udbetalt takstmæssig hjælp indtil den 9. december 2005. Kurset blev holdt over 14 dage, fra den 12. til 23. december.
Efter kursusafholdelse søgte de igen arbejdssøgende den 27. december, men kunne ikke få udbetalt takstmæssig hjælp, da de efter kursusafholdelse ikke kunne opfylde de 180 timers krav om beskæftigelse; de kunne således have bibeholdt hjælpen hvis de i stedet havde været arbejdssøgende.
KANUKOKA's besvarelse:
KANUKOKA har sendt høring ud til kommunerne omkring nyt forslag til Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelser, der skal erstatte nuværende landstingsforordning om takstmæssig hjælp. I det nye forslag er medtaget, at kursusdeltagelse medregnes som arbejdstid for personer, der deltager i opkvalificerende kurser.
I henhold til aftale med viceborgmester Jens Trolle m.fl. til mødet med KANUKOKA 22. februar 2006 har KANUKOKA medtaget Uummannaq kommunes forslag som høringssvar til Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.
KANUKOKA´s bestyrelse har ved mødet 3. marts 2006 taget ovennævnte til efterretning.
Uummannaq Kommune:
Forslag om, at man ved forhandlingerne med hjemmestyret om landsdækkende beredskab medtager, at alle byer i Grønland med henblik på landsdækkende beredskab får udstyr til bekæmpelse af olieudslip.
Som bekendt er trafikken omkring olieforsyning omfattende. Mange byer og bygder på kysten mangler beredskabsudstyr til bekæmpelse af olieudslip. Selvom de større byer har sådant udstyr, mangler de mindre byer udstyr til et beredskab, da de ikke har råd til at anskaffe udstyret.
Eksempelvis har Uummannaq intet udstyr til bekæmpelse af olieudslip, og ved eventuelt olieudslip skal den nærmeste hjælp komme fra Ilulissat. På samme måde er vi ude af stand til at gøre noget, hvis der sker uheld med fartøjer her i byen, f. eks. hvis et fartøj synker i havnen, og vi kan heller ikke gøre noget i bygderne.
KANUKOKA's besvarelse:
I årene op til 1996 blev der af Hjemmestyret etableret et olieskadeberedskab i 12 grønlandske byer – under de kommunale brandvæsener. Det blev i sin tid aftalt, at det herefter kunne tages op til bedømmelse og forhandling, om de nogle af de resterende byer skulle have tilført lignende beredskaber.
Der er således åbent for, at Uummannaq Kommune ansøger Hjemmestyret (Direktoratet for Miljø og Natur) om, at der etableres et sådant olieskadeberedskab i byen – dvs. materiel samt kursus i brugen heraf.
