Formandens mundtlige beretning

Som det blev nævnt i den skriftlige beretning, har der været udskiftning af de nye medlemmer og stedfortrædere i landsforeningens bestyrelse – ikke fordi de har gjort noget galt, men fordi der af landsforeningens vedtægter fremgår, at ”man ikke kan tjene for to herrer”, sagt på en mere præcis måde, at man ikke kan være medlem af Landstinget samtidig med, at man er medlem af landsforeningens bestyrelse.

Ved Landstingsvalget i november blev to medlemmer og to stedfortrædere valgt ind i Landstinget, ligesom et medlem trådte ud af kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at vi her i delegeretmødet skal vælge et bestyrelsesmedlem og fire stedfortrædere – dette vil vi konkret behandle under dagsordenspunkt 8.

Jeg vil lige her følge op på nogle af emnerne i formandens skriftlige beretning.

I beretningen skrev jeg, at Hjemmestyrets Centrale venteliste til døgninstitutionspladser for børn og unge nu kan anvendes af kommunerne.

Iflg. Familiedirektoratet har kommunerne opskrevet 4 børn på venteliste, hvilket har skabt undren i direktoratet.

Kommunerne har igennem mange år skullet gå den besværlige vej og kontakte diverse døgninstitutioner for overhovedet at finde ud af, hvor der er ledige pladser og derudover vente på en plads, der i nogle tilfælde kan vare i over 1 år.

Sådanne forhold har gjort, at alt imedens man har ventet på at Den Centrale Venteliste bliver realiseret, har kommuner og private i løbet af 2004 og 2005 etableret døgninstitutioner med plads til i alt omkring 30 børn og unge. Kommunale døgninstitutioner er således etableret i Upernavik og Nuuk, 1 selvejende døgninstitution i Qaqortoq og 1 privat døgninstitution i Nuuk.

Iøvrigt er det en forudsætning, at anbringelse på en døgninstitution skal være godkendt af Socialudvalget, hvis et barn skal skreves op i Familiedirektoratets Centrale Venteliste

Familiedirektoratet har i april 2004 og februar 2006 givet forskellige vejledninger på satser til kost, lomme- og tøjpenge til børn og unge, som kommunerne har anbragt i familiepleje. 16 kommuner har anvendt vejledningen fra 2004 og 1 kommune anvendt samme sats som i vejledningen af februar 2006. Dette betyder, at samtlige kommuner på nær én skal lave rettelser på månedlige udbetalinger på flere hundrede børn helt tilbage til 1. juli 2003, hvor den nye Landstingsforordning om hjælp til børn og unge trådte i kraft. Der kan forventes forståelig utilfredshed fra flere hundrede plejeforældre, der vil få udbetalt betydeligt mindre beløb til kost til deres plejebørn.

KANUKOKA har i brev i slutningen april dette forår opfordret Familiedirektoratet til at tage initiativ til ændring i lovgivningen, så den bliver entydig og forståelig for alle og at direktoratet bør udsende en pressemeddelelse om sin beklagelige fejl og håndtering af sagen.

Mens vi taler om børn og unges vilkår, vil jeg ikke undlade at nævne, at der har været, og er sikkert stadigvæk, alvorlige udfordringer i flere kommuner i forbindelse med seksuelt misbrug af børn. Seksuelt misbrug af børn er en sørgelig og traumatisk oplevelse for ofrene og deres familier – ligesom det vækker stærke reaktioner og følelser hos medborgere.

Det vil sige, at seksuelt misbrug af børn er et samfundsproblem, og derfor må samfundet være parat til at yde en effektiv indsats til støtte for ofrene og deres familier.

Vi ved, at Hjemmestyret har ydet en bevilling på 470.000 kr. til brug for krisehjælp ved sådanne traumatiske hændelser. Dette hilses naturligvis velkommen. Den seneste tids erfaringer viser dog, at det er nødvendigt med en hurtig og mere smidig indsats. Og derfor må vi rette en henvendelse til Hjemmestyret med et tilbud om, at kommunerne gerne vil være med til at styre bevillingerne, så de udnyttes bedre, og om nødvendigt være med til at betale hjælpen.

Som jeg skrev i den skriftlige beretning, satses der i disse år meget på at højne uddannelsesniveauet. I denne sammenhæng vil Piareersarfiit have en meget central placering. Det er her, vi skal have fat i den gruppe, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. De skal have støtte til at komme i gang og få lagt en plan for, hvordan de kvalificerer sig til at komme ind på en uddannelse, og hvordan de rent faktisk gennemfører uddannelsen, så de ad den vej kan komme ind på arbejdsmarkedet.

For samfundet er det indlysende, at det er en fordel, at så mange som muligt kommer i uddannelse og i arbejde. Her og nu vil det lette presset på de sociale udgifter, og på sigt vil behovet for tilkaldt arbejdskraft blive mindre.

Jeg vil derfor opfordre kommunerne til at være meget opmærksomme på opstarten af Piareersarfiit, så centrene kommer til at virke som de lokale kraftcentre, de er tiltænkt. Igennem driftstilskuddet fra Hjemmestyret og kommunernes eget medfinanciering er grundlaget skabt for disse centre. Det er vigtigt, at centrene får opgjort de lokale behov for uddannelse og kurser. Centrene kan selv løse en del af uddannelses- og kursusopgaverne, og andre opgaver må løses i samarbejde med f.eks. brancheskolerne. Det er vigtigt, at så mange uddannelses- og kursustilbud bliver trukket til det lokale center. Det skaber aktivitet, og flere får mulighed for at deltage i aktiviteterne, når de foregår lokalt, end når der skal rejses efter dem.

I puljen til den ekstraordinære uddannelsesindsats er der for de kommende år stadigvæk midler, der ikke er øremærkede. Kommunerne har derfor gennem deres Piareersarfiit mulighed for at påpege specifikke behov og søge om tilskud fra uddannelsespuljen.

Folkeskolereformen er nu snart gennemført i hele skoleforløbet, men fungerer undervisningen godt nok alle steder? Hvordan er det for børnene i bygderne? Hvordan er deres skolegang, og kommer de i gang med en uddannelse efter folkeskolen?

Vi har 10 bygdeskoler, hvor elevtallet er under 9, og hvor undervisningen for det meste foregår samlet for alle elever uanset alder. Det er en svær situation for læreren at skulle tilgodese så stor en spredning blandt eleverne, og der bliver ikke den store udfordring eleverne imellem. Vi har 38 andre bygdeskoler med under 70 elever, hvor eleverne også går flere årgange sammen. Vi har 11 bygdeskoler, hvor der ikke er en eneste uddannet lærer.

Erfaringen viser, at kun ganske få af bygdeeleverne gennemfører en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen.

Med disse oplysninger vil jeg opfordre kommunalbestyrelserne til at overveje, hvordan man giver bygdeeleverne den bedste folkeskoleundervisning, så de også har en reel chance i det videre uddannelsesforløb. Det er jo op til kommunalbestyrelsen at beslutte kommunens skolestruktur, og det indebærer også en beslutning om, hvor stor en del af skolegangen, der skal kunne gennemføres i de enkelte bygder. Der kan være mange hensyn at tage, men jeg foreslår, at man først og fremmest vurderer det ud fra barnets behov og tarv.

Inden jeg forlader emnet uddannelse, vil jeg gerne nævne, at Kompetenceudviklingsrådet, hvor KANUKOKA er repræsenteret, i november 2005 har nedsat en arbejdsgruppe, som skulle forestå forberedelsen af etableringen af et Ledelsesakademi.

KANUKOKA er ligeledes er repræsenteret i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen anbefaler, at ledelsesakademiet skal etableres som en selvstyrende enhed med egen økonomi og bestyrelse. Der anbefales en bestyrelsessammensætning, hvor de hjemmestyreejede virksomheder, arbejdsgiverforeningerne, SIK, KANUKOKA, Niuernermik Ilinniarfik og hjemmestyrets centraladministration er med.

Etableringen af Grønlands Ledelsesakademi vil således blive en realitet i år. Da der satses på fremme af uddannelsen i alle fronter, hilser KANUKOKA velkommen også på dette initiativ. KANUKOKA har siden 2002 været medlem af den virksomhedsejede PISSASSARFIK, Den Grønlandske Personale- og Udviklingscenter, og ved etableringen af Ledelsesakademiet, overvejer KANUKOKA derfor at melde sig ud af PISSASSARFIK.

Til personale og lønvilkår må jeg nævne, at kommunerne fremkommer i dag med mange flere anmodninger om åremålsansættelser på kommunaldirektør- og forvaltningschefstillingerne.

I den forbindelse indhentes udtalelse hos Lønningsrådet, inden en stilling kan besættes på åremål. Lønningsrådets udtalelse er vejledende og det er vigtigt at være opmærksom på, at den egentlige afgørelse træffes hos kommunalbestyrelsen.

Status er, at der inden for 1 år er godkendt 4 kommunale direktørstillinger og 7 forvaltnings chefstillinger på åremål og, at denne tendens fortsætter i den kommende tid.

Det er nævnt i den skriftlige beretning, at KANUKOKA i dag kan være repræsenteret ved overenskomstforhandlinger, hvor kommunerne har en stor andel en overenskomstgruppe.

I forlængelse af det, vil jeg bede jer om, at komme med mere specifikke og uddybende arbejdsgiverkrav til overenskomstforhandlingerne

Fakta er, at de fleste kommuner ikke kommer med tilbagemeldinger på arbejdsgiverkrav

Det skal også nævnes, at KANUKOKA har påbegyndt forhandlingerne med Hjemmestyret om reduktionen i bloktilskuddet som følge af centralisering af skatteområdet.

Udgangspunktet er en fuld overdragelse af området til Skattedirektoratet, som dermed overtager ansvaret for samtlige ansatte som ikke har fået tilbudt andet arbejde i kommunerne. I Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq skal borgerne henvende sig i de regionale skattecentre om alle spørgsmål vedrørende skat, mens Skattedirektoratet vil indgå individuelle aftaler med de øvrige 14 kommuner om varetagelse af den daglige borgerservice.

Denne løsning er ikke i harmoni med Strukturudvalgets anbefaling om ”en dør” til hele det offentlige, men Skattedirektoratet påpeger at løsningen kun skal køre indtil resultaterne af strukturreformen er på plads i 2009 eller 2010.

Nogle kommuner vil miste skatteindtægter som følge af centralisering, mens andre vil få øgede skatteindtægter som følge af nye arbejdspladser i kommunen. Virkningen bliver dæmpet af udligningsmodellen, men en fuld udligning vil betyde at den nuværende udligningsmodel skal erstattes af en helt ny model. Strukturudvalget har påpeget, at den nuværende udligningsmodel ikke kan bruges efter de anbefalede kommunesammenlægninger. Hvis Landstinget beslutter sig for at følge Strukturudvalgets anbefalinger, vil der under alle omstændigheder blive udarbejdet en ny udligningsmodel, så de skævheder som centraliseringen af skatteområdet medfører, vil kun få betydning for skatteårene 2007 og 2008.

KANUKOKA’s bestyrelse har valgt at køre en helt åben forhandling om reduktionen i bloktilskuddet som følge af centralisering af skatteområdet, så der i fællesskab med Økonomidirektoratet kan blive fastlagt en række principper for hvordan beregninger af løn, drift og administrationsbygninger skal foretages. Principperne vil dermed kunne videreføres som grundlag for de tilsvarende forhandlinger når opgaver skal overdrages fra Hjemmestyret til kommunerne.

Inden jeg kommer med mine afsluttende bemærkninger, vil jeg gerne nævne, at Grønlands Landsret har afsagt dom i KANUKOKA’s sag mod Kimik IT, hvor de sagsøgte er dømt til at betale 8.000.000 kr. samt en halv million kr. i sagsomkostninger. Kimik IT har besluttet at anke sagen.

Jeg vil i denne forbindelse opfordre kommuner til at overveje, hvordan de kan gøre mere brug af det IT-selskab, som de er medejere af.

Med disse ord ønsker jeg et godt og udbytterigt og fornøjeligt delegeretmøde i de grønlandske kommuners landsforening.

Som det fremgår af dagsordenen, er der kun et overordnet politisk dagsordenspunkt – og det er strukturreformen.

Selvfølgelig kunne der være mange emner at drøfte, når der er ”så mange ting, der bør ordnes” i dette samfund (som det lyder i en kendt visesang). Imidlertid har bestyrelsen besluttet, at hvis vi skal prioritere emner til drøftelse, så er det den offentlige struktur og kommuneordningen, som vi skal koncentrere os om for denne gang. Ikke fordi alle ting kan rettes op alene ved at lave en reform, men som det bliver klarere og klarere, kan vi ikke komme udenom reformen som et redskab, hvis vi skal have flere resurcer til rådighed i de kommende år.

Vi vil uddybe dette, når vi når frem til dagsordenspunktet om emnet.

Og til allersidst

Endnu engang velkommen til delegeretmødet 2006 – og tak for jeres opmærksomhed.