|
Kære delegerede, Allerførst vil jeg på Landsstyrets vegne takke for invitationen til at deltage i KANUKOKA’s årlige Delegeretmøde. Jeg glæder mig til at deltage i kommunernes Delegeretmøde og ser frem til konstruktiv og udbytterig drøftelse for os allesammen. Af programmet fremgår det, at dette års Delegeretmøde i meget høj grad kommer til at omhandle det igangværende og det forestående arbejde med en reform af hele den offentlige sektor. Jeg vil derfor koncentrere mig om dette emne. En reform af den offentlige sektor berører i høj grad kommunerne. Lad mig imidlertid straks fastslå, at der ikke kun er tale om en kommunalreform med forslag til sammenlægning af en række kommuner. Strukturreformen vil indeholde forslag om kommunesammenlægning, men reformen vil nødvendigvis også indeholde forslag af vidtrækkende betydning for hjemmestyret, for kommunerne og for borgerne, og jeg ønsker derfor at vi kommer med klare tilkendegivelser om vores holdninger. Det er ikke mere end godt en uge siden, at Landstinget drøftede en redegørelse fra Landsstyret om en kommende reform. Delegereforsamlingen bliver derfor de første, der får Landsstyret udmelding her kort tid efter Landstingets behandling af reformen. Lad mig fastslå, at ønsket om en reform af den offentlige sektor ikke er ny og velkendt. Tankerne, der ligger bag Landsstyrets fremlæggelse af reformforslaget kommer jo fra jer – kommunerne - selv. Kommunerne har i de sidste mange år ved mange lejligheder fremført, at kommunestrukturen fra 1970-erne er forældet. En reel og tilbundsgående reform af kommunerne gør det også nødvendigt at foretage ændringer i strukturen og opgavefordelingen i hjemmestyret og mellem hjemmestyret og kommunerne. Det var på denne baggrund, at Landsstyret i efteråret 2003 nedsatte et Strukturudvalg med 3 repræsentanter udpeget af KANUKOKA og 2 repræsentanter udpeget af Landsstyret. Det var på baggrund af den første delredegørelse fra Strukturudvalget, at Landstinget i efteråret 2004 vedtog følgende to hovedprincipper: 1. Hjemmestyret skal som udgangspunkt alene påtage sig lovgivningsmæssige opgaver samt tilsynet med kommunerne, hvorfor kommunerne som udgangspunkt skal løse de offentlige driftsopgaver. 2. Kommunerne skal som en konsekvens heraf sammenlægges i større enheder for at give kvalitet i opgaveløsningen. Man kan være enig eller uenig i nogle af Strukturudvalgets anbefalinger. I Landstinget er der imidlertid generel accept af, at Strukturudvalget i de seneste to år med succes har involveret borgerne i landet i drøftelser af reformen. Dette er sket ved at afholde borgermøder og holde møder med kommunalbestyrelserne og repræsentanter fra kommunalbestyrelserne. Kommunerne har også fået tilsendt materiale og har derfor også selv haft mulighed for at afholde møder med dets borgere, hvilket de fleste kommuner da også har gjort. Samtlige partier i Landstinget gav deres tilslutning til konstruktiv at indgå i det videre reformarbejde. Landsstyret skal nu bl.a. arbejde videre med en række opgaver. Jeg vil skitsere arbejdet i følgende otte punkter: 1. Tidsplanen for det videre arbejde 2. Hvilke opgaver skal udlægges til kommunerne og hvilke opgaver skal løses central 3. Hvilken størrelse skal de kommende kommuner have og hvilke skal sammenlægges 4. Hvorledes sikrer sammenlægningsudvalg, at de nye kommuner fungerer fra den 1. maj 2009 5. Udbygning af nærdemokratiet i bygderne og i byerne herunder forslag om at supplere bygdebestyrelser med brugerbestyrelser 6. Etablering af IT-systemer med det formål at give borgerne en bedre service og styrke kommunikationen mellem kommunerne og hjemmestyret 7. Ønsket om yderlige analyser og konsekvensberegninger i forbindelse med strukturreformen 8. Politisk samarbejde mellem Landsstyret og kommunerne i det videre reformarbejde Landsstyret vil inden den 1. juni udarbejde et beslutningsforslag, der efterfølgende bliver udsendt til høring i kommunerne med henblik på beslutning på Landstingets efterårssamling i år. Forslaget vil bl.a. indeholde en tidsplan som medfører, at Landstinget på efterårssamlingen 2006 skal træffe beslutning om kommunestørrelser, tidsrammer for reformarbejdet, sammenlægningsudvalg, styrkelse af nærdemokratiet, offentlige IT-systemer. Kommunerne skal i år inden den 31. december orientere Landsstyret om, hvem de ønsker at blive sammenlagt med. I januar- februar måned 2007 vil kommunerne blive hørt om det konkret forslag til kommunesammenlægning, som Landsstyret vil fremlægge til vedtagelse på Landstingets forårssamling 2007. På forårssamlingen 2008 vil der blive fremlagt en undersøgelse om mulighederne for at styrke nærdemokratiet i bygderne og i byerne. Landsstyret vil vurdere, om der skal iværksættes yderligere initiativer for at inddrage borgerne i de lokale driftsopgaver og beslutningsprocesser. Landsstyret har allerede igangsat arbejdet med Landstingets beslutning om, at skatteopgaverne og inkassoopgaverne fremover skal løses centralt. Landstinget er enig i princippet om, at langt de fleste driftsopgaver løses bedst af kommunerne. Der forestår stadig et stort udredningsarbejde med hensyn til opgavefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret. Landsstyret vurderer, der er en bred politisk vilje til hurtigt at beslutte rammerne for en reform af hele den offentlige sektor. Nogle opgaver vil kunne udlægges til kommunerne straks efter den 1. maj 2009 og de resterende opgaver vil blive fordelt i perioden 2009-2013. De enkelte opgaver vil blive overført til kommunerne på baggrund af konkret beslutningsgrundlag udarbejdet i samarbejde mellem hjemmestyret og kommunerne. Der vil blive lagt mange og store opgaver ud til kommunerne, bl.a. hele anlægsområdet i kommunerne, døgninstitutionsområdet, handicapområdet, og mange andre driftsopgaver. Landsstyret vurderer derfor, at det er helt nødvendigt, at de kommende kommuner skal have en størrelse, som kan sikre, at opgaverne kan udføres fagligt godt. Det er på denne baggrund Landsstyret vil foreslå, at Landstinget på efterårssamlingen vedtager at landet fremover skal bestå af fire storkommuner med mindst 8.000 indbyggere i hver kommune, og med naturlig geografisk mulighed for sammenlægning. Forslaget vil blive sendt til høring i juni måned 2006. Hvilke kommuner, der helt konkret skal sammenlægges, vil Landsstyret først tage stilling til, når kommunerne senest den 31. december 2006 har fremsendt deres ønsker til Landsstyret. Landstinget vil på forårssamlingen 2007 endelig fastlægge hvilke kommuner der skal sammenlægges. Strukturudvalget har foreslået, at der nedsættes et overgangsudvalg fra den 1. januar 2008, som i 15 måneder skal fungere sideløbende med de gamle kommunalbestyrelser, for at de nye kommuner skal kunne fungere straks fra den 1. maj. 2009. Landsstyret vil foreslå, at de nuværende kommunalbestyrelser etablerer sammenlægningsudvalg og vil fremlægges lovforslag herom på forårssamlingen 2007. Ifølge beslutningsforslaget, som behandles på efterårssamlingen 2006, pålægges Landsstyret videre, at skulle undersøge mulighederne for at styrke bygdebestyrelsernes kompetencebeføjelser, og inddrage borgerne yderligere i lokale driftsopgaver. Undersøgelsen skal vurdere mulighederne i forhold til den eksisterende lovgivning og vurdere om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag. Denne undersøgelse skal foreligge senest på forårssamlingen 2008. Landsstyret anser det for nødvendigt, at undersøge dette nærmere, idet vi ikke kun taler om nærdemokratiet i de nuværende bygder, der er også taler om at styrke nærdemokratiet i de enkelte byer. De kommende storkommuner kommer jo udover de nuværende bygder også til at bestå af de nuværende kommunebyer, hvor nærdemokratiet også skal sikres og styrkes. Landsstyret SKAL også vurdere om reglerne om kommunevalg skal tilpasses således at der sikres geografisk repræsentation i de kommende kommunalbestyrelser. Af Landstingets drøftelser kan det udledes, at samtlige partier ønsker arbejdet med etablering af offentlige fælles IT-systemer opprioriteret. Det er et ønske, at IT-systemerne i fremtiden smidigt skal kunne kommunikere på tværs af kommunegrænser og mellem Hjemmestyret og kommunerne. Der er her tale om fælles IT-platforme, fælles IT-systemer, fælles driftsselskaber og fælles udvikling af nye systemer. Arbejde med IT-systemer er meget vigtigt, hvorfor Landsstyret igangsætte dette arbejde snarest. Landsstyret vil arbejde for, at der afsættes midler hertil på de kommende Finanslove, og vil drøfte dette vigtige område med kommunerne. Det var et gennemgående ønske fra flere partier i Landstinget, at der på en række områder iværksættes yderlige konsekvensberegninger. Dette ønske kom ikke overraskende, idet Strukturudvalget i dets betænkning peger på, at der på en række områder i løbet af perioden frem til 2013 forestår et stort udredningsarbejde. Landstyret er fuldt ud opmærksom på dette og vil derfor også i forbindelse med de kommende finanslove afsætte midler til bl.a. dette arbejde. Desuden vil de respektive direktorater i Hjemmestyret indenfor deres bevilling, blive pålagt at afsætte ressourcer til dette arbejde. Jeg vil dog atter engang fremhæve nødvendigheden af, at hele reformarbejdet ikke kan afvente konsekvensberegninger af alt muligt, inden der besluttes og udstikkes rammer for reformarbejdet. Det har hele tiden været Landsstyrets holdning, at kommunerne og dets forening KANUKOKA skal inddrages i det videre arbejde. Jeg vil således i nær fremtid kontakte KANUKOKA med henblik på en drøftelse af regelmæssige politiske konsultationer om den store og samfundsnødvendige opgave, der forestår. Jeg vil slutte med at ønske jer god arbejdslyst. Det er nu op til kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne og Landstinget at arbejde videre med reformen. Jeg tror alle er enig i, at der nu skal ændres i den offentlige struktur og disse ændringer ikke må udskydes længere end højst nødvendigt. Reformen er et nødvendigt led i arbejdet mod selvstyre. Jeg glæder mig til at drøfte det videre arbejde med jer alle. Tak |
