Oplæg om strukturreform

I forhold til tidsplanen for overdragelse af opgaver til kommunerne og gennemførelse af reformer, fandt nogle af landstingsmedlemmerne det vigtigt at nævne, at overdragelse af opgaver til kommunerne ikke skal ske i en og samme periode – imidlertid er der også taget hensyn til dette spørgsmål i betænkningen.

Jeg skal heller ikke komme med detaljer i forbindelse med Landstingets behandling – men jeg skal henvise til et kort sammendrag af tilkendegivelserne, uddelt sammen med det øvrige mødemateriale.

Der er jo allerede fremlagt synspunkter og forskellige emner, der kræver opmærksomhed, og vi er efterhånden velkendt med disse. Derfor vil jeg her med udgangspunkt i Landstingets principielle udmelding beskæftige mig med hvilke grundlag, vi bør fortsætte.

I starten af dette år har der blandt kommunerne været en række reformorienterede initiativer omkring og ikke mindst i forbindelse med borgmester- og kommunaldirektørmødet i starten af marts begyndte kommunerne de konkrete forberedelser til reformarbejdet. Og jeg mener helt bestemt, at kommunerne må bevare førertrøjen i den kommende tid, idet vi må have indflydelse fra start til slut i sådan en vigtig ændring af samfundets drift, og den håndsrækning om indflydelse, vi har fået fra landets øverste parlamentarikere, må vi drage nytte af, for at tilgodese den bedste service overfor det samfund vi lever i.

Det er vigtigt at kommunerne fortsat bevarer initiativet, så løsningerne ikke bliver trukket ned over os fra centralt plan.

Bestyrelsen har allerede taget initiativ til nedsættelse af et særligt udvalg med udgangspunkt i §10 i vedtægterne, bestående af bestyrelsen og 4 borgmestre, samt en hertil knyttet administrativ arbejdsgruppe. Der vil blive etableret en lang række underarbejdsgrupper, og i KANUKOKA er der desuden oprettet en ny afdeling, som har ansvaret for servicering af de mange grupper.

Partiernes repræsentation i KANUKOKA’s bestyrelse er udregnet efter d’Hondt-princippet, og bestyrelsen anbefaler, at de 4 borgmestre, som skal deltage i det særlige udvalg, udpeges ved at benytte samme udvælgelsesprincip. Beregninger viser, at de borgmestre, som skal deltage i det særlige udvalg, skal udvælges med 2 fra Siumut, 1 fra IA og 1 fra Atassut.

Bestyrelsen opfordrer partierne til at udvælge borgmestrene under delegeretmødet, så arbejdet kan igangsættes.

Jeg mener det er værd at nævne et af emnerne i Landstingsdebatten om strukturreformen - nemlig betænkningens del om ”overgangsudvalgene”. Nogle af talerne i Landstinget nævnte, at sådanne udvalg kan skabe for mange stridigheder og er derfor unødvendige, mens andre mener, at disse udvalg skal have en kortere funktionsperiode.

Selv om jeg ikke vil fremkomme med færdige synspunkter, vil jeg lige komme med en bemærkning til anbefalingen om nedsættelse af disse udvalg til overvejelse i forbindelse med fortsættelse af sagen.

De ”overgangsudvalg”, der omtales i betænkningen, er kommunalbestyrelserne i de nye kommuner, der foreslås valgt i efteråret 2007, kommer i funktion fra 1. januar 2008 som overgangsudvalg og træder i kraft som kommunalbestyrelser pr. 1. maj 2009.

Overgangsudvalgene har til opgave at forberede de nye kommuner. Og såvidt jeg forstår, vil disse valgte instanser have en vigtig stilling for at de nye kommuner kan få en god start.

Overgangsudvalget skal i overgangsudvalgets funktionsperiode

1. vedtage de nærmere regler om styrelsen af den nye kommunes anliggender i en styrelsesvedtægt

2. vedtage den nye kommunalbestyrelses forretningsorden

3. vedtage den nye kommunes budget for 2009

4. antage en sagkyndig revision for den nye kommune

5. fastsætte de nærmere regler for indretningen af den nye kommunes kasse- og regnskabsvæsen

6. fastsætte de nærmere regler for den nye kommunes revision

7. træffe bestemmelse om indretning af den nye kommunens administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale hertil

8. træffe andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af den nye kommune

Ifølge de oplysninger jeg har fået, skal overgangsudvalgenes funktionsperiode ud over den nuværende kommunalbestyrelse, ikke være kortere af hensyn til vedtagelse af de nærmere regler – og på den anden side vil det naturligvis heller ikke være hensigtsmæssigt med en længere funktionsperiode.

Imidlertid er jeg ikke i tvivl om, at sagen om overgangsudvalgene kan løses fornuftigt i den kommende tid – idet det væsentligste og fornemste formål i det nu igangsatte reforminitiativ er en tilpasning og effektivisering, der skal gøre brugen af den offentlige sektor mere smidigt. Og når vi tilpasser vores initiativer og måder at håndtere tingene på til dette formål, vil vi have færre forhindringer.

Lad os spørge os selv: - Har den strukturreform af den offentlige sektor, som vi taler om, en dårlig ting for kommunerne? Dertil vil jeg svare: - Nej, tvært imod! Den vil være til gavn for kommunerne og borgerne.

For her er det ikke spørgsmål om, hvor man bor eller hvor man ikke bor. Dét, der gælder, er at gøre borgerbetjeningen bedre og smidigere.

Hovedspørgsmålet er heller ikke om man er en kommune for sig. Det, der er tale om er, at overdrage ansvarsområderne til landets regioner – at få tilført kommunerne større indflydelse. Det er, hvad borgerne længe har ønsket og ytret højt om. Det er jo også meget ønskeligt, at man i højere grad bruger samfundets ressourcer til egentlige udviklingsarbejder, i stedet for at bruge for mange penge til administration. Nu har vi mulighed for at tage et skridt nærmere til dette ønske, hvor landets øverste myndighed inviterer os til et samarbejde – så lad os udnytte denne mulighed.

I henhold til Landstingets accept af tidsperspektivet, har vi mulighed for at forhandle med eventuelle partnere til sammenlægning på en frivillig og fornuftig basis – så lad os udnytte denne mulighed.

Når vi kigger lidt på kommunernes historie, er det klart, hvor stor en vægt man har lagt på det at have arbejdsområder, man lokalt kan have myndighed over – det vil sige at have en indflydelse, der er meningsfyldt og ikke bare er en floskel. I bogen, der er udgivet i forbindelse med KANUKOKA’s 25 års jubilæum, er der eksempelvis et citat af formanden for folketingets ”byrde- og opgavefordelingsudvalg”, der i 1972 sagde: ”Jeg er overbevist om, at kommunalbestyrelserne kan klare nye opgaver, for de er lige så dygtige som de danske, men de har aldrig haft lejlighed til at vise det.”

Det er historie. Men der kan ofte være episoder og udtalelser fra historien, som vi kan genkende og fornøje os med. Nu har kommunerne en historisk mulighed for at overtage nye og store opgaver.

Med disse ord vil jeg opfordre til en opbyggende og optimistisk debat. Som afslutning og til overvejelse vil jeg frit citere fra en sang af en af vore store digtere, Henrik Lund:

"Da vores verden hele tiden er i bevægelse