Jeg skal henvise til bestyrelsens skriftlige beretning, som blev sendt ud allerede for en måned siden – og vi skal hermed fremkomme med aktuelle tilføjelser til denne.

 

 

 

Først må vi konstatere, at det er en kendsgerning, at den omfattende strukturændring i det administrative og politiske system i kommunerne sker i den nære fremtid, og at der er en række spørgsmål, som endnu ikke er på plads og som bør løses i gensidig forståelse.

 

Det er bl. a. det standpunkt, som borgmestrene indtog på borgmester- og kommunaldirektørmødet tidligt på foråret, at tidspunktet for strukturreformens ikrafttrædelse burde ændres. Borgmestrene mener, at Hjemmestyret ikke er klar til at aflevere opgaveområder, så funktionsperioden for de kommende kommunalbestyrelser bør flyttes fra den anbefalede 1. januar 2009 til 1. januar 2010.

 

Derudover er det spændende, hvordan spørgsmålet om lokaldemokratiske fora vil blive ordnet, og her er det også ønskeligt med gensidig forståelse – herunder det forhold, at bygdebestyrelsesordningen ønskes bibeholdt samtidig med, at landsstyret taler om indførelse af såkaldte lokalråd. Det vender vi tilbage til i slutningen af denne mundtlige beretning.

 

 

 

Hvad angår inkasso-området har Skattedirektoratet fremsendt lovgivning på området til høring i kommunerne, og har inviteret KANUKOKA og kommunerne til deltagelse i en række arbejdsgrupper som skal klarlægge konsekvenserne af en centralisering af området. Udspillet går på, at kun inddrivelsen skal overgå til centralt hold, mens regningsudskrivning og administration skal forblive i kommunerne.

 

De fleste kommuner og KANUKOKA mener, at en effektivisering af området kræver, at området enten forbliver i de nye storkommuner eller helt overgår til Skattedirektoratet. En opdeling, hvor kun en mindre del bliver centraliseret, vil betyde øgede udgifter til administration, og vi mener ikke, at vi kan bakke op om en løsning, som bliver dyrere for samfundet.

 

For to uger siden afholdt vi et møde med Lars Emil Johansen, hvor jeg meddelte ham, at vi er positivt indstillet på at deltage i et arbejde, hvor målet er at effektivisere området, men gav ham besked om, at vi finder afstanden mellem dette mål og den model, som Landsstyret har sendt i høring, meget stor. Når Skattedirektoratet kun ønsker at overtage selve inddrivelsen, vil der opstå nye administrative sagsgange som følge af klargøring af sager, som skal overdrages til inkasso, som samlet set vil medføre en udvidelse af administrationen.

 

Lars Emil Johansen lyttede til vores sagsfremstilling og var enig i, at formålet med en omorganisering er at forbedre den nuværende administration på området, og ikke at skabe dobbeltadministration. Han lovede at vende tilbage, når han har haft mulighed for at diskutere synspunkterne med forvaltningen. I den mellemliggende periode deltager KANUKOKA og kommunerne i arbejdet med at afdække fakta, så det bedst mulige beslutningsgrundlag kan fremlægges for Landstinget.

 

 

 

Hvad angår personale- og lønområdet kan vi i forlængelse af de ting, der er beskrevet i bestyrelsens skriftlige beretning, anbefale kommunerne om at gøre brug af den nye funktionsoverenskomst. Funktionsoverenskomsten er som noget nyt udfærdiget for afdelingsledere og konsulenter inden for AK i forlængelse af udfasning af tjenestemandsansættelser. I den forbindelse vil der blive udgivet en vejledning fra Hjemmestyrets Overenskomstafdeling på funktionsoverenskomsten, så usikkerhed omkring brug af denne gerne minimeres.

 

Der er med en række faglige organisationer aftalt et udredningsarbejde med henblik på at nedbringe udgifterne til vakant-indkvartering af personale.

 

Indsamlingen af data for udgifter afholdt i 2005 i kommunerne er nu tilendebragt, og vi vil benytte lejligheden til at takke de kommuner, der har bidraget til det store indsamlingsarbejde. Via det data har vi nu klarlagt omkostningsfordelingen på vakant og bohave, fordelt på organisationer for alle kommuner på nær tre.

 

Hvad angår de sidstfærdige overenskomstforhandlinger skal det nævnes, at vi med forhandlingsresultatet inden for sundhedskartellet PK/PPK håber at kunne nedbringe forbruget af vikarer, da fastansatte personale jo er at foretrække. Kommunernes andel af det samlede lønsum indenfor PK/PPK udgør 13 %.

 

Mens vi taler om løn- og arbejdsvilkår vil vi ikke undlade at nævne, at KANUKOKA skal til at indsamle oplysninger om arbejdsgiverkrav til forhandlingerne i 2008. Arbejdsgiverkrav bedes meddelt inden 27. juli 2007 – kommunerne vil også blive påmindet herom skriftligt.

 

Kritikpunkterne kommer gerne efter at forhandlingerne har kørt og resultaterne kan ses. Desværre har kommunerne været ret tavse, når landsforeningen har spurgt om arbejdsgiverkrav til overenskomstforhandlinger og muligheden er der for at gøre sin indflydelse gældende.

 

 

 

Som det har været fremme i medierne, har pædagogernes fagforening PIP juni 2006 ved kredsretten anlagt sag om omsorgssvigt. Da sagen har af principiel interesse for kommunerne, vil vi her henlede opmærksomheden til den.

 

Med dette sagsanlæg vil PIP på vegne af en mor have rettens stillingtagen til, om kommunens behandling af datterens sag lever op til kravene i FN´s Børnekonvention og i Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge.

 

Sagen kort fortalt ligger tilbage i efteråret 2004, hvor chefdistriktslægen har korresponderet med kommunen om bekymring over den dengang 14-årige pige, der har forsøgt at begå selvmord og ikke havde været i skole efter sommerferien.

 

Dette efterår havde pigens mor henvendt sig til politiet og sygehuset og havde behov for hjælp, da hun ikke ønskede at have sin datter hos sig, der betegnes som voldelig og ikke til at styre. Det Tværfaglige Samarbejdsudvalg, hvor både sundhedsvæsenet, skole og politi også er repræsenteret, indstillede man, at der med moderens accept undersøges mulighederne for efterskoleophold i Danmark. I september 2005 lykkedes det kommunen at finde en efterskole i Danmark, der var villig til at modtage pigen. Det viste sig imidlertid at prisen var på 66.000 kr. pr. måned, som kommunen ikke havde økonomi til.

 

Denne sag har principiel betydning for kommunerne, da der fra tid til anden forefindes sager som af en eller anden årsag ikke kan komme videre, enten fordi forsøg på hjælpeforanstaltninger ikke har været tilstrækkelige, manglende midlertidig placeringsmulighed, ingen vil modtage den unge eller (som her) hvor manglende økonomi tilsyneladende sætter en stopper for initiativer. Når det drejer sig om en sag, hvor den unge så indlysende har brug for hjælp, må kommunalbestyrelsen sørge for, at der er penge til hjælpeforanstaltninger, som kommunen har pligt til at yde. Vi skal benytte lejligheden til at opfordre kommunerne til at komme videre i lignende sager og inddrage alle medansvarlige instanser, så man ved fælles hjælp kan finde en egnet løsningsmulighed.

 

Der vil falde en afgørelse i den konkrete sag i juli 2007.

 

 

 

Sidste uge blev der afholdt konference om de handicappedes vilkår, og det giver os nu anledning til at reflektere over forsøgsordningen med at udlægge ansvaret på handicapområdet til kommunerne, en ordning, der nu kører på 7. år.

 

Ordningen må anses at være ganske usædvanligt, da forsøgsordninger normalt kører i en tidsbestemt periode, vurderes og stopper, hvis de viser sig ikke at opfylde målene. Landsstyrets intentioner om at gøre forsøgsordningen landsdækkende er slået fejl, og således burde forsøget være stoppet for flere år siden.

 

To kommuner har deltaget i forsøgsordningen fra start i år 2000, fem kommuner fra 2001 og tre kommuner fra 2002. De efterfølgende år har fem kommuner meldt sig ud af forsøgsordningen, primært på baggrund af, at Hjemmestyret ikke vil betale kommunernes afholdte udgifter til de handicappedes støttepersoner. Syv kommuner har aldrig deltaget i forsøgsordningen og fem kommuner deltager i dag i forsøgsordningen.

 

Det positive ved forsøgsordningen har klart været hurtigere sagsbehandling, ingen dobbelt administration, kortere ventetid for den handicappede fra ansøgning til afgørelse, bedre overblik og forenklede sagsgange.

 

Igennem forsøgsperioden har man fra politisk og administrativt hold lovet forbedringer og opfølgninger, der stadig mangler at blive effektueret på bl.a. forenklede og overskuelige retningslinier, ensartede bevillingsprocedurerog retningslinier for økonomisk styring, der ikke er afhængige af om kommunen deltager i forsøgsordningen eller ej. For ikke at gætte os til, hvordan forholdene er i dag på området, har vi brug for oplysninger om, hvordan situationen er på handicapområdet. Så længe Familiedirektoratet på landsplan ikke laver analyser på de handicappedes behov, vil man blive ved med at arbejde i blinde og svært at lave overordnede mål.

 

For ikke at fortsætte med lappeløsninger er der brug for et helt nyt Landstingsforordning, der tager højde for de kommende kommunesammenlægninger. Det er tiden nu til at lave en ordentlig politisk og administrativ evaluering af området, hvor man som en naturlig del inddrager KANUKOKA og kommunerne og hvor evalueringen kan danne grundlag for en grundigt forarbejdet landstingsforordning, der vil være til gavn for den enkelte handicappede.

 

Inden kommunerne kan overtage ansvaret på handicapområdet ønsker KANUKOKA først en reel dialog med Hjemmestyret om økonomiske rammer og betingelser ud fra de faktiske forhold på kysten.

 

Mens kommunerne efterlyser central handicappolitik er det glædeligt og positivt, at Sisimiut kommune i samarbejde med Maniitsoq kommune nu har udarbejdet en fælles handicappolitik, der giver håb om, at initiativet vil inspirere centralt og de øvrige kommuner til at lave politik på området.

 

 

 

Under den i foråret holdte skolemesse ”Naleqqiifik” var Atuarfitsialak, ”den gode skole”, selvfølgelig på fokus, og således var lærermangelen – som vi også nævner i bestyrelsens skriftlige beretning – genstand for behørig drøftelse.

 

Som bekendt er der som følge af møde mellem landsstyremedlemmet for kultur og undervisning og KANUKOKA’s formand nedsat en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd til at se nærmere på lærermangelen. Arbejdsgruppen gennemfører blandt andet en undersøgelse af timelærernes uddannelsesniveau, idet det bør overvejes om og i givet fald hvorledes, der kan tilbydes opkvalificeringsmuligheder for timelærerne – og derigennem delvist afhjælpe lærermanglen.

 

Det er dog ikke alene efter- og videreuddannelse for timelærerne, der er inde i overvejelserne som hjælpemiddel til reduktion af lærermanglen.

 

Arbejdsgruppen har derfor også fået i opdrag at undersøge, hvor stor en del af lærernes lønnede arbejdstid, der går med undervisningsopgaver og øvrige opgaver, samt i hvilket omfang disse øvrige opgaver eventuelt kan dækkes af ikke-læreruddannede, i første omgang inden for gældende aftaler, men på sigt gennem forhandling med IMAK.

 

 

 

Mens vi er på skoleområdet vil det være passende at komme med en omtale af landsstyrets skolemadsordning, som tænkes igangsat ved starten af skoleåret 2007/2008 – idet en arbejdsgruppe, hvor bl. a. KANUKOKA har deltaget i, har gjort et forberedende arbejde til grund for denne tilbudsordning for kommunerne.

 

Det primære formål er at sikre, at folkeskolens elever får tilstrækkeligt sund mad, således at eleverne kan koncentrere sig om undervisningen.

 

I ordningen er det den enkelte kommunalbestyrelse, der bestemmer, om der skal etableres en skolemadsordning og hvordan en sådan i givet fald skal virkeliggøres. Kommunen ansøger til Hjemmestyret, som yder op til det samme beløb, som kommunen giver. Der bliver således kommunal medfinansiering på minimum 50 % af de til skolemaden forbundne omkostninger.

 

Af forudsætninger for udløsning af midler fra skolemadspuljen er først og fremmest følgende at bemærke:

- at skolemadsordningen er et tilbud for samtlige folkeskoleelever i kommunen,

- at skolemadsordningen iværksættes ved begyndelsen af skoleåret og varer hele året,

- at der ikke er krav om forældrebetaling,

- at skolemadens indhold tager udgangspunkt i de 10 kostråd, udarbejdet af det grønlandske ernæringsråd i 2005,

- at viden om sunde madvaner integreres i undervisningen, og

- at den ansøgende kommune fremsender afrapporteringsskema efter tilskudsperioden.

 

Skolemadspuljen administreres indtil videre af kultur- og undervisningsdirektoratet. Og til vurdering af ansøgninger er nedsat et indstillende skolemadsudvalg, bestående af repræsentanter fra  kultur- og undervisningsdirektoratet, direktoratet for sundhed og KANUKOKA.

 

 

 

Der skal vedvarende arbejdes på at forebygge forurening af vores miljø, og det er derfor, at initiativer på området, hvor kommunerne og landsforeningen deltager i, er udførligt beskrevet i bestyrelsens skriftlige beretning.

 

Efter en oprydning, hvor 175 tons batterier og blyakkumulatorer blev sendt fra kommunerne til særligt affaldsbehandlingsanlæg uden for landet i 2003, har vi i de følgende år afsendt ca. 130 tons om året. Således får vi fjernet en affaldsfraktion, der rummer forholdsvis store mængder af de sundhedsfarlige tungmetaller, på den sikker måde.  Selvom der her stadig er et stykke vej, in­den alle er med,  er vi er dog nu så langt, at tiden er inde til at sætte fokus på elektronikaffaldet, som også rummer store mæng­der tungmetaller. Vi er nu i gang med at planlægge en kampagne, der skal gøre borgerne opmærk­somme på, at seks byer med 59 procent af befolkningen nu har modtagestationer til problemaffald.

 

Det skal også nævnes, at den tungmetalholdige flyveaske endelig opsamles nu i foråret 2007 og afsendes til forsvarligt deponi fra alle seks forbrændingsanlæg. KANUKOKA har ligeledes indledt de første undersøgelser af mulighe­der­ne for at an­skaf­fe et mobilt slaggerensningsanlæg, så man vil kunne producere det dyre stabilgrus til vejan­læg af slaggen fra forbrændingsanlægget.

 

 

 

Som nævnt i den skriftlige beretning er KANUKOKA med til at producere et opslagsværk over ”Miljøteknisk terminologi”, og vi har fornøjelsen her at kunne præsentere publikationen, som I hver kan få et eksemplar af. 

 

KANUKOKA’s deltagelse i dette projekt er naturlig, da landsforeningen er godt engageret i initiativer omkring miljø og miljøteknik. Ideen med terminologien er nemlig at sikre, at vi alle, både miljøeksperterne, forvalterne og poli­ti­ker­ne forstår det samme ved de begreber, vi bruger, når vi står overfor omkostningstunge beslut­nin­ger på det miljøtekniske område. Og det kan hurtigt blive aktuelt, hvis landsstyret fremlægger en ny affaldshandlingsplan, og landstinget vedtager en ny miljøforordning.

 

Hvis vi gennemlæser de konkrete forslag med terminologien i hånden, kan vi undgå tidsrøvende misforståelser. Når vi ved, hvad man opererer med af danske og tilsvarende grønlandske begreber, kan vi nemmere tale sammen og beslutningsgrundlaget vil være sikrere. Forkert anvendelse af ord og begreber kan nemlig skabe usikkerhed. Vi har ladet os fortælle, at dengang en kommunalbestyrelse skulle diskutere opførelse af en modtagestation til farligt affald, stod der ”radiostation” i det oversatte grønlandske materiale – og man undrede sig over, at den skulle bygges sammen med forbrændingsanlægget.

 

Det er således givet, at bogen vil være et nyttigt redskab ikke mindst for oversættere og tolke.

 

F.eks. er ”flyveasken” i det senere år blevet omtalt som et af miljøproblemerne. I terminologien står præcist defineret, hvad flyveaske, tungmetaller og kildesortering er for noget. Således vil publikationen være et praktisk hjælperedskab for dem, der arbejder med og har interesse for miljøteknik i kommunerne.

 

Det er KANUKOKA’s projekt ”Miljø i kommunerne”, som har taget initia­tivet til terminologien. ”Miljø i kommunerne” er et DANCEA-finansieret projekt gennem Miljøstyrelsen i Danmark. Publikationen er udarbejdet  i et tæt samarbejde med Sprogse­kretariatet. Og der skal rettes en tak til Nuna-fonden, som har støttet udgivelsen økonomisk.

 

 

 

Som opfølgning på borgmester- og kommunaldirektørmødet i Bruxelles har KANUKOKA udpeget en konsulent, som har fået ansvaret for at øge landsforeningens viden på området.

 

Konsulenten deltager i et samarbejde mellem flere af Hjemmestyrets direktorater og Grønlands Turist- og Erhvervsråd, og vil i juni deltage i et seminar om Grønlands adgang til 30 forskellige EU-programmer, som spænder fra udvekslingsaftaler inden for uddannelse til programmer, der fokuserer på innovation og erhvervsudvikling.

 

 

 

Næsten alle kommunalbestyrelserne har besluttet at overgå til Winformatik for at ensarte de kommunale IT-systemer inden kommunesammenlægninger, og besluttede i denne forbindelse at det nye fælles offentlige-IT selskab skal stå for implementering og drift. Dette ser desværre ud til at være forbundet med så store forhindringer, at kommunerne nok er nødsaget til at vælge en anden IT-løsning. KANUKOKA´s bestyrelse vil forslå de tilstedeværende borgmestre og kommunaldirektører at vi mødes onsdag eftermiddag umiddelbart efter delegeretmøde, så vi kan finde en fælles løsning på dette meget vigtige område. Vi foreslår, at mødet afholdes på hotellets mødelokale onsdag kl. 14.00.

 

På det lidt længere sigt ser situationen mere positivt ud, da Grønlands Hjemmestyre har rettet henvendelse til landsforeningen med en invitation til at planlægge implementeringen af et nyt fælles offentligt økonomisystem. De er endda villige til at finansiere hovedparten af udgifterne. Når opgaver senere skal overdrages fra Hjemmestyret til kommunerne, giver det god mening, at vi i samarbejde finder et fællessystem, så overdragelsen kan ske smertefrit som muligt.

 

 

 

Efter gennemgangen af alt dette, skal man ikke undlade at nævne, at det er i år 35 år siden, De grønlandske kommuners Landsforening blev stiftet. Det vil vi selvfølgelig gerne markere. Derfor har vi sendt en speciel invitation til kvinder og mænd, der har markeret sig særligt i det grønlandske lokaldemokratis historie og i dannelsen og udviklingen af kommunernes fællesorganisation.

 

Først skal jeg nævne de to, der har været medlemmer af landsforeningens første bestyrelse: Forslagstilleren til landsforeningens stiftelse og første næstformand i den første bestyrelse, tidligere borgmester i Sisimiut, Emilie Lennert, og anden næstformand i den første bestyrelse, Narsaqs markante borgmester Agnethe Nielsen. Sidstnævne har desværre meldt afbud på grund af trafikale problemer. Vi har ellers glædet os til at se hende, og jeg vil her gerne viderebringe hendes hilsen og lykønskning med jubilæumsåret.

 

Derudover har vi sendt en indbydelse til Paamiuts tidligere borgmester, der har domineret 1980’erne som formand for landsforeningen, Anders Kielsen.

 

Den, der længst har siddet som formand for landsforeningen, tidligere borgmester i Aasiaat, Edvard Møller, har desværre meddelt, at han heller ikke er i stand til at komme, men har bedt os hilse jer.

 

Vi kan opremse mange personer, men lad os se disse nævnte personer som nogle af pionererne i og ivrige fortalere for lokaldemokratiet og den politiske betjening af lokalsamfundet, som vi kan være taknemmelige for.

 

 

 

Jubilæumsåret for KANUKOKA bør, frem for at fokusere på 35-års jubilæet i sig selv, bruges til nærmere overvejelser og debat om, hvordan man kan udvikle landsforeningens bagland, nemlig lokaldemokratiet. Landstinget skal jo i sin efterårssamling tage stilling til, hvordan den lokaldemokratiske side af sagen skal være i den kommende strukturreform.

 

I begyndelsen af dette år opfordrede vi fra landsforeningen om diskussion af, hvordan lokaldemokratiet kan udvikles – vi opfordrede til diskussion i arbejdspladser, skoler og uddannelsessteder, i fagorganisationer, partiforeninger m.v.

 

Vi vil her kun gentage de tanker, vi fremførte i opfordringen til debat:

 

Uanset om den ene eller den anden løsning eller kombination bruges i det folkevalgte system og borgerrepræsentation, vil det vigtigste være, at der udvikles et indholdsrigt lokaldemokrati, hvor de demokratiske instanser har noget at skulle have sagt. De nye kommunalbestyrelser skal have langt større kompetencer end i dag gennem overtagelse af store opgaver fra hjemmestyret – som det glædeligt er lagt op til og fastholdes. Og såfremt bygdebestyrelsesord­­­ningen skal bevares, skal der sikres indhold – det vil sige kompetencer. Det har kun få bygdebestyrelser i dag.

 

Derfor kan vi kun igen opfordre til debat om emnet i alle relevante fora og kanaler. Diskutér, hvordan den nye offentlige struktur, der er lagt op til med geografisk store kommuner, ikke skal forringe lokaldemokratiet men tværtimod give det større og stærkere indhold. Et gammelt mundheld siger: ”Det er så hektisk at være kommunal!” Gid dette mundheld gå i opfyldelse i form af et rigt indhold og mange opgaver i fremtidens lokaldemokrati.

 

Med disse ord har jeg forelagt bestyrelsens skriftlige beretning og vores tillægsbemærkninger i den forbindelse. God debat.