Kære delegerede og andre deltagere

 

Jeg er glad for at deltage i Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiata – i daglig tale kaldet KANUKOKA’s – delegeretmøde og i markeringen af  organisationens 35 års jubilæum sammen med 2 andre Landsstyremedlemmer.

 

For 35 år siden havde vi her i landet respekterede kvinder og mænd som ledere i blandt os, valgt af deres vælgere på demokratisk vis, foretagsomme og som havde mod på at samarbejde.

 

Disse kvinder og mænd var fremsynede og havde vilje til at samarbejde, for at skabe bedre vilkår for deres indbyggere i deres kommuner og indflydelse i samspil med den danske stat.

 

Med denne ånd har Kommunernes Landsforening – KANUKOKA – virket i 35 år med gode resultater for landet og dens indbyggere og med vital betydning for den politiske udvikling i landet. Dette arbejde er prisværdigt og det er vi alle stolte over.

 

Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke og sige tillykke til alle, der har været med til at starte KANUKOKA af hele mit hjerte og sige tak til dem, der har været formænd og til de mange kvinder og mænd som har været med i bestyrelsen i de forløbne 35 år. Jeg vil også gerne sige mange tak til de embedsmænd som har arbejdet i disse forløbne år.

 

Jeg er glad for at kunne deltage i kommunernes delegeretmøde og glæder mig til drøftelserne sammen med jer.

 

Arbejdet med reformen af den offentlige sektor er nu godt i gang, og jeg vil benytte lejligheden til at orientere om Landsstyrets og Landstingets arbejde med reformen indtil nu.

 

I sidste Landstingssamling vedtog Landstinget to principbeslutninger vedrørende reformen. For det første besluttede Landstinget hvilke kommuner der skal udgøre de kommende 4 storkommuner. For det andet, at der ved etableringen af de nye kommunalbestyrelser skal være valgte repræsentanter fra de tidligere kommuner.

 

Landstinget havde inden behandlingen modtaget Landsstyrets Status på strukturreformarbejdet. Af statusrapporten fremgår bl.a. Landsstyrets tidsplan for strukturreformarbejdet. Landsstyret anser tidsplanen for at være realistisk også set i lyset af, at det vil blive for dyrt for samfundet hvis man f.eks. udsætter dannelsen af de nye kommuner med et år som foreslået af borgmestrene i vinters.

 

Landsstyret har i denne forbindelse noteret sig borgmestrenes udmelding fra mødet i København i marts måned i år. Borgmestrene finder, at der er tvivl om der kan opnås besparelser på omkring 220 mio. kr. Borgmestrene finder, at Landsstyrets Statusnotat ændrer så alvorligt ved forudsætningerne, at ca. 130 mio. kr. ikke kan spares. Dette er jeg, som jeg tidligere har udtalt, helt uenig i. Det er min overbevisning, at der kan spares et trecifret millionbeløb ved at gennemføre reformen, og dette er også en del af grunden til at reformen skal gennemføres med virkning fra 1. januar 2009, jo længere den udsættes, jo større beløb vil gå tabt. Dette anser Landsstyret som uforsvarligt overfor samfundet.

 

I den forbindelse vil jeg gerne understrege,  at jeg heller ikke deler borgmestrenes pessimisme omkring kommunernes mulighed for at danne 4 storkommuner den 1. januar 2009. Det handler om politisk vilje til at gennemføre reformen. Jeg husker tiden i 1990’erne hvor kommunerne efterlyste større ansvar og kompetence og det er netop det vi er ved at fuldføre. Vore embedsmænd vil sikre, at de politiske beslutninger føres ud i livet. Jeg mener, at det er meget vigtigt at pointere, at vi her skal samarbejde med god forståelse for hinandens behov og ikke mindst med respekt for hinanden, det skylder vi landets befolkning, ja samfundet i det hele taget.

 

Jeg vil også godt påpege, at det er nødvendigt at gennemføre reformen snarest muligt. Jeg forventer, at Hjemmestyret i forbindelse med indførelsen af Selvstyre skal overtage store opgaver fra staten. Hjemmestyret og kommunerne er nødt til at dele ansvar og opgaver mellem sig, således at alle ressourcer udnyttes optimalt. Hjemmestyret kan ikke løfte alle opgaver alene.

 

Når vi taler om Selvstyre så vil jeg gerne sige, hvis det går som planlagt, så skal den fælles grønlandske og danske Selvstyrekommission aflevere deres betænkning til efteråret. Det er derfor af meget stor betydning, at vi gennemfører strukturreformen som planlagt.

 

Det skyldes, at vi vil overtage store opgaver fra staten over tid, når Selvstyret er indført. Det vil koste mange penge at overtage f.eks. retsvæsenet og politikorpset, søfart og luftfart, veterinærområdet og mange andre opgaver, som den danske stat havde ansvaret for. Det er derfor, at de kommende storkommuner har en meget vigtig rolle i forbindelse med vores overgang til Selvstyre.

 

Vi skal ikke glemme, at grunden til vi gennemfører strukturreformen er, at vi gerne vil spare penge ved bl.a. at afskaffe dobbeltadministrationen i den offentlige sektor. Det er simpelthen for dyrt med vores måde at køre landet på, som det er i dag.

 

Det er jo sådan, at vi selv skal betale for driften af de nye opgaver vi får overdraget fra den danske stat. Vi husker tiden tilbage i 1980’erne hvor vi fik overdraget opgaver fra staten i forbindelse med Hjemmestyrets tilblivelse, at den danske stat betalte via bloktilskuddet. Vi vil gerne opnå Selvstyre og vi skal derfor indrette samfundet anderledes, så vi kan få råd til det Selvstyre, som bliver vores fundament til vores ønske om selvstændighed på længere sigt.

 

Det er derfor Landsstyrets store ønske, at vi gennemfører strukturreformen på en ordentligt måde og efter Landsstyrets foreslåede tidsplan og det vil vi meget gerne med jeres hjælp og støtte. Hvis vi vil have ejendomsretten og brugsretten til vores land, så må vi selv betale for det. Jeg vil selv gerne betale til det og det håber jeg også at I selv vil. Det er prisen for at opnå Selvstyre og det er at tage ansvar.

 

I forbindelse med strukturreformen så vil nogle opgaver skulle udlægges til kommunerne straks efter den 1. januar 2009 og de resterende opgaver vil blive fordelt i perioden 2009-2013. Der vil blive lagt mange og store opgaver ud til kommunerne, bl.a. hele anlægsområdet i kommunerne, døgninstitutionsområdet, handicapområdet, og mange andre driftsopgaver. De enkelte opgaver vil blive overført til kommunerne på baggrund af konkret beslutningsgrundlag udarbejdet i samarbejde mellem hjemmestyret og kommunerne.

 

Af Landstingets drøftelser kan det udledes, at samtlige partier ønsker arbejdet med etablering af offentlige fælles IT-systemer opprioriteret. Landsstyret har igangsat dette arbejde. Landsstyret vil arbejde for, at der afsættes de nødvendige midler hertil på de kommende Finanslove. Landsstyret vil løbende drøfte dette vigtige område med kommunerne.

 

I forbindelse med den nye koalitionsdannelse er det vigtigt at bemærke, at samtlige partier i Landstinget i princippet støtter op om strukturreformen. Den nye koalitionsaftale er på mange måder den samme som den forrige. Vi er ikke uenige med oppositionen omkring spørgsmål vedrørende reformen.

 

Jeg har dog noteret mig, at der er et ønske i kommunerne om, at i større omfang kunne bidrage som fødselshjælpere ved etablering af nye erhvervsmuligheder i landet. Den nuværende ordning opleves som for snæver af kommunerne. Samtidig må det konstateres, at det kun er meget få af de hidtidige projekter som er etableret af kommunerne, som har resulteret i levedygtige virksomheder med blivende arbejdspladser.

 

Landsstyret arbejder pt. på at skabe mere hensigtsmæssige rammer for kommunernes bidrag til at skabe en bæredygtig erhvervsudvikling. På efterårssamlingen skal Landstinget således behandle et forslag til en ny konkurrencelov og i den forbindelse vil kommunernes mulighed for erhvervsinvesteringer blive præciseret og gjort smidigere og bedre. Dette kan bane vejen for en eventuel forhøjelse af beløbsgrænsen for sådanne investeringer. Desuden vil der i forbindelse med en forestående evaluering af erhvervsfremmestrukturen blive set på mulighederne for at give kommunerne større kompetencer og ansvar på området i fremtiden. KANUKOKA vil meget snart blive inviteret til at deltage i denne evaluering.

 

Det har hele tiden været Landsstyrets holdning, at kommunerne og dets forening KANUKOKA skal inddrages i det videre arbejde. Jeg vil sikre, at der er løbende kontakt med KANUKOKA med henblik på drøftelse af strukturreformen.

 

Jeg vil slutte med at ønske jer god arbejdslyst. Det er nu op til kommunalbestyrelserne og Landstinget at arbejde videre med reformen. Jeg tror alle er enig i, at vi er på rette vej og reformen ikke må udskydes længere end højst nødvendigt. Jeg glæder mig til at drøfte det videre arbejde med jer alle.

 

Til aller sidst vil jeg gerne sige, at det er Landsstyrets store ønske i forbindelse med strukturreformen og i forbindelse med overgangsudvalgenes arbejde, at vi skal samarbejde på betryggende vis fordi samarbejde giver styrke.

 

Tak