I samarbejde med departementet
I det forløbne år arbejdedes der sammen med Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) og lærernes organisation IMAK, ud fra anbefalinger fra arbejdsgruppen til undersøgelse af lærerbehovet. Som et af de væsentligste emner vil man fra gruppen prioritere fjernundervisningen. Med henblik på etablering af fjernundervisning undersøger KIIIN forskellige muligheder.
For at forbedre planlægning og organisering af rekrutteringsarbejdet for lærere uden for Grønland har KIIIN, KANUKOKA og IMAK planer om at gøre et fælles tiltag allerede i år. Der arbejdes på en hjemmeside med både danske og engelske tekster til udenlandske lærere med oplysninger om ansættelsesvilkårene for lærere og andre væsentlige oplysninger om arbejdet som lærer i Grønland. Et af målene er at genoptage sommerkurser for nyansatte, der skal til Grønland. Der har også været en undersøgelse omkring tjenesteboliger for lærere i bygderne.
I samarbejde med Inerisaavik (institut for uddannelsesvidenskab)
En arbejdsgruppe, der har til opgave at udvikle skolelederhåndbogen til et elektronisk redskab, er snart færdig med arbejdet.
I samarbejde med Overenskomstafdelingen og IMAK
Da Hjemmetyrets bekendtgørelse nr.12, 27. juni 2007 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, der trådte i kraft 1. august 2007, har medført øgede udgifter til kommunerne, har der været forhandling mellem KANUKOKA/Hjemmestyrets overenskomstafdeling og IMAK. Parterne er enige om, der tildeles timer til alle prøvefag, og de lærere, der ikke skal have det planlagte antal hold til mundtlig prøve, skal være til disposition, der svarer til en halv time pr. elev af de tildelte timer til prøvefag. Vi har fra KANUKOKA krævet, at mundtlig prøveafvikling tages op ved næste overenskomstforhandlinger.
Da der stadigvæk er udgifter, der ikke dækkes med IMAK-aftalen, tages sagen op til bloktilskudsforhandlinger med Hjemmestyret. Der er enighed mellem parterne om, at øgede udgifter i årene 2007, 2008 og 2009 kompenseres med 5.062.000 kr.
På vegne af syv kommuner, der har brudt arbejdstidsaftalen, har vi sammen Hjemmestyret kørt forhandling med IMAK. IMAK kræver i første omgang bod på i alt 400.000 kr. til de syv kommuner. Forhandlingerne resulterer i, at de syv kommuner betaler bod på i alt 175.000 kr., og at der opstartes en lederuddannelse for nyansatte ledere.
For at gøre kombinatinationsaftalen mere fleksibel for kommunerne, forhandles i den seneste tid mellem KANUKOKA/Hjemmestyret og IMAK.
Ansatte i Piareersarfiit
KANUKOKA er med i gruppen omkring vejlednings- introduktionscentrene, Piareersarfiit, under styrelsen for erhvervsuddannelser, ISIIA. Der er gensidige informationer i gruppen om emner indenfor Piareersarfiit. KANUKOKA var med til at arrangere centerledermødet i oktober 2007.
KANUKOKA har også sin egen Piareersarfiit-gruppe med medlemmer fra en håndfuld centerledere.
Formålet med gruppen er bedre kommunikation og input til KANUKOKA. KANUKOKA involveres af Hjemmestyret under forberedelser af servicekontrakterne til kommunerne om Piareersarfiit. Fra KANUKOKA har vi til Hjemmestyret fremført et ønske om, at Hjemmestyret tager initiativ til en egentlig forordning med tilhørende bekendtgørelser omkring Piareersarfiit i stedet for en ordning med servicekontrakter. Man er fra styrelsens side tilbageholdende over for tanken.
I samarbejde med Tabulex og Inerisaavik
For nogle år siden har kommunerne med henblik på at lette administrationen på skolerne indgået en aftale om skoleadministrationsprogrammet Tabulex.
Der kører en lille arbejdsgruppe for at styrke samarbejdet omkring programmet. Med i gruppen deltager Inerisaavik, KIIIN og tre skolefolk. På grund af tekniske problemer og den situation, at folk, som har været med til Tabulex-kurser flytter til andre steder, prøver gruppen at finde en løsning. Tilpasning af programmerne til storkommuner er i gang i denne sommer.
KANUKOKA arrangerede sammen med Tabulex et superbrugerkursus i marts 2007.
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR)
KANUKOKA har deltaget i to seminarer med deltagelse fra PPR under kommunerne og Hjemmestyret. Der er stor interesse og engagement fra PPR-ansatte for tanken om overdragelse fra hjemmestyret til kommunerne.
Kommunesammenlægning
I marts 2007 holdt KANUKOKA et workshopseminar vedr. storkommuner for forvaltningschefer og skoleledere.