Strukturreformens virkning på området

 

Serviceharmoniseringen på teknik- og

miljøområdet

 

KANUKOKA udsendte vejledningerne på dette felt til kommunerne ultimo 2006. På teknik- og miljøområdet blev vejledningen udformet som en manual, der beskrev de enkelte handleområder i samme orden, som de forekommer i de kommunale kontoplaner. – Dette for overblikkets skyld, så man kunne gå frem trin for trin eller tage grupper for sig i et ’sprog’, der burde være fælles for de forskellige forvaltninger, der skulle koordineres.

Forvaltningerne var overraskede og måske endda skeptiske over omfanget af manualen, der er på 50 sider, men der var meget positive tilkendegivelser, da den kom i brug. Den er yderst anvendelig.

 

Kommunal overtagelse af hjemmestyreopgaver

 

Vejledningsmanualen blev tilvejebragt af en arbejdsgruppe bestående af de tekniske chefer fra Nanortalik, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat med KANUKOKA’s teknik- og miljøkonsulenter som tovholder, referent og ’redaktør’ m. m.

 

Det bør nævnes her, at der var et forbilledligt samarbejde i gruppen, selvom forvaltningscheferne for det meste var meget hårdt hængt op med arbejde ude i kommunerne.

 

Det var et tidskrævende arbejde at sammenskrive de indkomne data til vejledningen, og vi kunne se frem til et endnu mere omfattende arbejde med næste trin – den kommunale overtagelse af hjemmestyreopgaver som anbefalet i Strukturudvalgets betænkning.

 

Det blev besluttet at lade samme arbejdsgruppe fortsætte – suppleret med kommuneingeniøren fra Uummannaq – med at gennemgå og vurdere og beskrive de udpegede emner at overtage overfor Den Administra­ti­ve Styregruppe i kommunalt regi, der herefter – sammen med en tilsvarende styregruppe i Hjemmestyrets regi – skulle komme med de endelige anbefalinger til Landsstyret.

 

KANUKOKA havde – med opbakning af en enig styregruppe – allerede fremlagt et forslag til priorite­rings­­liste over Betænkningens anbefalede opgaver til overtagelse på kommuneingeniørmødet i marts 2007, og denne liste blev vedtaget med fuld opbakning.

 

Der var – og er stadig – en meget klar enighed om, at kommunerne – og helst her og nu – overtager al byggemodning, således at kommunerne udfører al vej-, kloaklednings- og vandledningsbyggeri og eventuelt også gerne hovedledningerne til elforsyningen. Dernæst prioriteredes:

 

2) Trafik og infrastruktur – havne og lufthavne

3) Boligerne

4) Skoler og institutionsbyggeri

5) Affaldsområdet

6) Forsyningen

x) Endvidere et udefineret område kaldet ANLÆG, der var tænkt som opsamling af det, der ikke umiddelbart hørte direkte hjemme på de øvrige prioriterede områder.

 

Efter sommerferien 2007 gik arbejdsgruppen i gang med opgaven, det blev prioriteret over alle de øvrige nødvendige daglige forvaltningsopgaver. Opgaven viste sig som ventet meget omfattende. Efterhånden som afdækningen skred frem, dukkede flere og flere sideaspekter op, som skulle afdækkes.

Det var nødvendigt at have løbende møder med de respektive ressort-direktorater, og der kunne konstateres en stor spredning i de enkelte direktoraters beredvillighed til samarbejde på basis af Betænkningens anbefalinger. Her kan dog fremhæves et forbilledligt samarbejde med det tidligere Direktorat for Miljø og Natur – og herunder Landsplanafdelingen - der tog Betænkningens anbefalinger ad notam og betragtede dem som det forelagte arbejdsgrundlag.

Arbejdsgruppen bakkede under hele forløbet op om prioriteringen af opgaverne – og der fokuseredes konstant på byggemodningen. Gruppen fastholdt, at de skitserede opgaver skulle undersøges og beskrives grundigt, inden de gik over – og at der skulle/skal udarbejdes økonomiske konsekvensberegninger på baggrund af de reelle faktiske forhold.

 

Gruppen fandt – og finder stadig – at afdækningen som beskrevet er langt vigtigere end at fremskynde overtagelsestidspunkterne og straks lægge sig fast på overtagelsesterminer. Dog mener Nuuk Kommune, at det kun kan gå for langsomt.

 

Arbejdsgruppen forelagde resultatet af flere måneders arbejde for Den administrative Styregruppe ultimo marts 2008. Indstillingerne er udformet således:

 

Kommune- og landsplanlægning:

Det anbefales, at kommunerne fremover får planmyndigheden i det åbne land og selv godkender kommuneplanerne, der samtidig forenkles. Samtidig skal Landsstyret fastholdes på at landsplanlæg­ge løbende, så de to planlægningssystemer kan køre parallelt til gavn og i respekt for begge parter. I modsat fald vil det blot være en tom gestus.

 

Byggemodning:

Dette område er prioriteret helt i top. De forløbne års fortrædeligheder med Hjemmestyrets manglende vilje til at efterleve Byggemodningsaftalen, der blev underskrevet af parterne i oktober 1997, har foranlediget samtlige kommuner til at ønske alle byggemodningsaktiviteter på nær telekablerne beroende hos kommunerne. Også når det gælder inddragelse af nyt land.

 

Der forestår nu forhandlinger om de økonomiske konsekvenser heraf, og der er tale om store penge.

 

Arbejdsgruppen har fremlagt et forslag til finansiering – fremtidig bloktilskud – til den samlede byggemodning – men Landsstyret har foreløbig ikke reageret herpå.

 

Trafikken (vareforsyning, havne, lufthavne): 

Der har der ikke været den store lyst fra Landsstyrets side til at tone rent flag i Betænkningens ånd.

Det har været svært for KANUKOKA at overbevise en del af embedsværket i Landsstyret om, at Betænk­ningen er et fælles produkt, der er vedtaget af både Landsstyret og Landstinget – og burde som sådan respekteres af alle.

 

Hvad angår trafikken, er der ikke helt fodslag mellem de nye storkommuner. Øst/Vest- og Midtkommunerne ønsker omgående at overtage havne og lufthavne, og der skal skabes klarhed over, om det gælder samtlige by- og bygdehavne, lufthavne, heliports og helistops. Ilulissat Kommune ønsker at overtage lufthavnen og ikke andet – ingen havne. Men ønsker Nord-kommunen også det?

 

Dette skal der skabes fuld klarhed over. Landsstyrets udmelding har gået på ’alt eller intet’, så der forestår mange overvejelser her i fremtiden.

 

Hvad angår selve transporten af passagerer og gods er der et godt stykke vej igen inden, der er helt klarhed over, hvad de bedste anbefalinger for fremtiden bør være. I princippet er de transportområ­der, der beror på servicekontrakter, slet ikke i spil her, og det er helt modstridende med kommunernes oprindelige forventninger.

 

Energiforsyningsselskab – Nukissiorfiit:

Det viste sig umuligt at diskutere energiforsyningsvirksomheden Nukissiorfiits fremtid i henhold til Betænkningens anbefalinger. Dels på grund af Landsstyrets embedsværks forudfattede meninger om, at Nukissiorfiit skal omdannes til et landsdækkende aktieselskab, hvor kommunerne ved deltagelse kan opnå en form for indflydelse – og senere dels på grund af situationen med etablering af ét eller flere store vandkraftværker til energiforsyning til blandt andet et påtænkt aluminiumsværk.

 

Landsstyret har her handlet helt på egen hånd og udsendt høringsmateriale gående på at Nukissiorfiits fremtid bliver, som embedsværket hele tiden har ønsket – et landsdækkende aktieselskab.

 

Boligområdet:

Her er sagen temmelig klar. Den deler sig i to:

Landsstyret beskriver et landsdækkende boligselskabs fortræffeligheder og anbefaler oprettelsen af et sådant. Kommunerne er ikke begejstrede, idet de hidtidige erfaringer med et sådant har været yderst blandede.

 

Alternativt ønsker Landsstyret at overdrage boligerne til kommunerne snarest muligt, og kommunerne vil gerne overtage dem, men det springende punkt er en passende medgift til finansiering af renoveringsefterslæbet, der er i størrelsesordenen 2,6 mia. kr.

 

Arbejdsgruppen og Den Administrative Styregruppe anbefaler, at der anvendes den fornødne tid til at belyse alle aspekter i en boligoverførsel til kommunerne, og at der skal foreligge en rimelig finansieringsaftale til afhjælpning af renoveringsefterslæbet.

 

Arbejdsgruppen har fremlagt et forslag til en sådan finansiering, der dog ikke er blevet kommenteret af Landsstyret.

 

Anlæg generelt:

KANUKOKA og Økonomidirektoratet har drøftet alle anlægsopgaverne, som Betænkningen anbefaler overført til kommunerne, og der er lavet en oversigt over de foregående 5-års anlægsfinansiering for Hjemmestyret.

 

Arbejdsgruppen og Den Administrative Styregruppe er enige om, at der skal ses over en noget længere tidsinterval – f.eks. 10-15 år – både tilbage og frem – behovsanalyser. Det vil tage en rum tid, men dette tidsaspekt skal respekteres.

 

Investerings- og anlægshandlingsplan

samt byggemodning

 

KANUKOKA har i lang tid vedholdende presset på at få etableret en jævn og hensigtsmæssig byggetakt over hele Grønland – og for at den efterhånden nok så bekendte byggemodningsaftale af oktober 1997 efterleves af Hjemmestyret for at få formålet ført ud i praksis.

 

Landsstyret har stadig trukket sagen i langdrag – nu med begrundelse i, at strukturreformen pågår og dermed nulstiller alt andet. Det er KANUKOKA naturligvis ikke enig i.

 

Hvad angår den lovede efterlevelse af Byggemodningsaftalen, har Landsstyret uofficielt nulstillet yderligere diskussion ved at nedsætte en arbejdsgruppe – også med deltagelse af kommunerne /KANUKOKA – til analyse af finansiering af den fremtidige byggemodning. Det har som ventet vist sig at være et meget omfattende og komplekst arbejde, og der kan gå en rum tid inden, der kan forhandles en ny ordning på plads til afløsning af den på papiret gældende men af Hjemmestyret ikke efterlevede Byggemodningsaftale.

 

Reinvestering i hovedkloakkerne

 

Hovedkloakkerne har helt naturligt været et fast punkt i de foregående årsberetninger. Som bekendt drejer sagen sig om, at der er aftalt en 5-årlig hjemmestyrebevilling til reinvestering på i alt 85 mio. kr. – 17 mio. kr. pr år i perioden 2005 til 2009 – begge år inklusive.

 

Kommunerne skal derfor nu i år vurdere, om der er yderligere behov for reinvestering fra og med 2010. Disse vurderinger skal KANUKOKA være i besiddelse af ’i god tid’ inden bloktilskudsforhandlingerne for 2010, og de skal senest være udmeldt til Landsstyret inden marts 2009 via KANUKOKA.

 

KANUKOKA vil fastlægge en deadline for disse kommunale vurderinger snarest, men det kan allerede nu slås fast, at den bliver inden årsskiftet 2008/2009 sandsynligvis primo december.

 

Miljøområdet

 

En moderniseret miljøforordning

 

På Forårssamlingen 2008 blev den længe ventede ændring af miljøforordningen endelig vedtaget. Med ændringen er der muligheder for, at kommunerne nu kan få et meget bedre overblik over regulering og finansiering af en mere hensigtsmæssig affaldshåndtering. KANUKOKA hilser således revisionen af miljøforordningen og de nævnte forbedrede muligheder for at regulere ikke mindst affaldsområdet velkommen. Men det skal understreges, at kommunerne ikke kan bære ud­giften til en moderniseret affaldshåndtering alene. De alvorlige problemer på affaldsområdet skal løses indenfor en overskuelig tidshorisont, og det er afgørende, at opgaven prioriteres af Hjemmestyret, og at de nødvendige midler afsættes på finansloven.

 

Affaldshandlingsplan 2009-2012

 

Landsstyret sendte i midten af juni 2008 udkast til Affaldshandlingsplan 2009-2012 i høring hos kommunerne – med høringsfrist den 14. august. Planen opstiller 8 delmål der sætter fokus på udarbejdelse af tidssvarende administrative værktøjer, implementering af praktiske løsninger for fremtidig miljørigtig håndtering af affald og oprydning i fortidens synder. Kommunerne skal indenfor de overordnede rammer, der udstikkes af Affaldshandlingsplanen, udarbejde lokale affaldsplaner, som skal ligge klar senest med udgangen af 2009.

 

Et udkast til Affaldshandlingsplanen blev diskuteret på kommuneingeniørmødet i Sisimiut i marts 2007. Her blev det gang på gang fremhævet, hvor vigtigt det er, at de nye storkommuner holdes fast på ikke at vælge ”laveste fællesnævner”, når de nye affaldsplaner skal skrives. Denne holdning støttes fuldt ud af KANUKOKA, og KANUKOKA står - i samarbejde med Miljøstyrelsen - til rådighed med rådgivning til kommunerne i denne proces.

 

Projekt Miljø i Kommunerne – fase 3

 

Det er glædeligt, at Miljøstyrelsen i Danmark har accepteret at videreføre støtten til Projekt Miljø i Kommunerne i en fase 3. Projektets fase 2 blev afsluttet med udgangen af 2007, og i maj 2008 blev en ny konsulent ansat. Projektets hovedformål er, at styrke informationsindsatsen i forbindelse med implementeringen af den nye Miljøforordning og en kommende ny Affaldsbekendtgørelse – og at sikre fastholdelse af akkumuleret viden og rutine i de tekniske forvaltninger. 

 

Denne ordning har haft uvurderlig positiv betydning for kommunernes hidtidige indsats på miljøområdet. Det må vurderes grundigt, om ikke projektet bør fortsætte i KANUKOKA-regi – med støtte fra Hjemmestyret – efter denne tredje etapes udløb i 2010, idet Miljøstyrelsen i Danmark sandsynligvis nu anser projektet for at være selvbærende i fremtiden – altså finansieret i Grønland.

 

Miljøteknisk terminologi

 

På initiativ fra Projekt Miljø i Kommunerne, er der i 2007 udarbejdet en miljøteknisk terminologi, som nu er tilgængelig på www.kanukoka.gl, ligesom den er udsendt til alle, der arbejder med tekster med et miljøteknisk indhold. Terminologien vil forhåbentlig være med til, at højne kvaliteten af den information og de skrivelser, der sendes ud med et miljøteknisk indhold på grønlandsk, så de i fremtiden vil anvende en ensartet og dækkende brug af termer, der vil reducere risikoen for misforståelser som følge af upræcise oversættelser.

 

Mokana-kurser og videoproduktion

 

Der afholdes nu på 5. år kurser i håndtering af farligt affald og elektronikskrot. I samarbejde med underviserne fra Mokana (modtagestation for farligt affald i Danmark, som grønlandske kommuner har aftale med), har KANUKOKA udarbejdet nyt undervisningsmateriale til kurset i form af to instruktions-DVD´er om korrekt håndtering af miljøfarligt affald.

 

Til det næste kursus, der afholdes i september, vil en håndbog om håndtering af farligt affald foreligge på både dansk og grønlandsk. Materialet er også sendt til alle kommuners tekniske forvaltninger, og det er vores håb, at dee vil sørge for at sende det videre til de relevante personer og anlæg, hvor det kan finde praktisk anvendelse til at fastholde viden og sikre, at det miljøfarlige affald håndteres korrekt – både af hensyn til miljøet og de medarbejdere, der dagligt omgås det farlige affald. Det nye materiale vil blive præsenteret på kommuneingeniørmødet i november 2008, hvor de nye udvalgsformænd vil blive inviteret til at deltage.

 

Kampagner og holdningsbearbejdning

 

Et af Projekt Miljø i Kommunernes vigtigste mål er, at formidle viden og bistå kommunerne i organisering af fælles kampagner for miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald. I 2007 har der været gennemført landsdækkende kampagner for indsamling af batterier og elektronikskrot. I samarbejde med Nuuk kommune, og Miljøstyrelsen har KANUKOKA endvidere fået fremstillet piktogrammer med grønlandsk tekst, så der kan foretages en ensartet skiltning i hele Grønland. 

 

Asi

 

Endelig skal KANUKOKAs engagement i Asilerisoq-ordningen nævnes. Projektkonsulenten deltager i naturvejlederudvalget, der skal rådgive Miljøstyrelsen og koordinere arbejdet med den nationale naturvejlederordning.

 

Den danske miljøstyrelses engagement i ordningen ophørte med udgangen af 2007, og fra 2008 har de kommuner, der har en Asilerisoq ansat, selv overtaget de økonomiske forpligtelser. I øjeblikket er der ansat Asilerisut i Ilulissat, Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq, og det forventes, at der ansættes en halvtids Asilerisoq i Narsaq i august i år. Ind til for nylig har der også været en Asilerisoq i Upernavik, men stillingen er i øjeblikket vakant, og det er endnu ikke endeligt besluttet, om ordningen føres videre.

 

Oprydning af jern- og metalskrot

 

I 2006 gennemførte Grontmij | Carl Bro en kortlægning af mængden og kvaliteten af tilgængeligt jern- og metalskrot i 17 byer. Samtidig blev kommunerne opfordret til at foretage en egenregi­stre­ring af tilgængeligt skrot i 18 bygder.

 

Formålet var, at undersøge muligheden for at organisere en fælles afhentning i alle de omfattede byer. Mængden viste sig umiddelbart mindre end forventet, og håbet om, at oprydningen af gammelt jern og bilvrag kunne fjernes omkostningsneutralt for kommunerne, kan nok ikke opfyldes, selvom skrotpriserne er historisk høje. Mens disse linjer skrives, er en samlet afhentning af det ophobede skrot sendt i udbud, med frist for afgivelse af tilbud den 5. september. De indkomne bud på opgaven vil herefter vise, om det er muligt at gennemføre en fælleskommunal oprydning af jernskrottet i hele Grønland i de pågældende byer til en overkommelig pris. Til gavn for både miljøet og turistindustrien.

 

Flyveaske mv. 

 

Der har i de senere år været sat fokus på restprodukterne efter forbrænding af vores almindelige dagrenovation i form af slagge og flyveaske fra forbrændingsanlæggene.

 

I 2006 sendte 4 af de 6 kommuner med forbrændingsanlæg deres flyveaske til Mokana, svarende til knap halvdelen af den forventede producerede mængde i alt i Grønland. I 2007 er også Qaqortoq og Nuuk kommet med. Det betyder, at langt størstedelen af den flyveaske der produceres i Grønland nu behandles miljømæssigt forsvarligt. KANUKOKA har arbejdet meget for, at al flyveasken, der er meget miljøbelastende med stort indhold af tungmetaller, fra disse store anlæg sendes ud af landet til forsvarligt deponi i henhold til Mokanas anvisninger og overordnede ledelse.

 

Det skal pointeres, at ordningen er frivillig, og at kommunerne alene afholder transportudgiften.

 

Transport af forbrændingsegnet affald

 

Som et alternativ til de mange små bygdeanlæg, er transport af affaldet til de store forbrændingsanlæg i byerne blevet foreslået som løsning på de problemer, der er, med en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af det forbrændingsegnede affald. På den baggrund har rådgivningsfirmaet COWI i en rapport, beskrevet en række scenarier for transport af affald. Siden kommuneingeniørmødet i 2006 har der været presset på fra kommunernes side, for at få et pilotprojekt stablet på benene.

 

Hidtil har transportprojektet været bremset af, at Landsstyret ikke ønskede at tage stilling til forslaget før en samlet Affaldshandlingsplan var forelagt. KANUKOKA er dog i dialog med Miljøstyrelsen for at få igangsat et pilotprojekt, så en stillingtagen til en transportløsning kan foretages på et kvalificeret grundlag.

 

Der er på finansloven afsat 500.000 kr. til et pilotprojekt, der skal belyse fordele og ulemper – og ikke mindst økonomi – ved en evt. fremtidig transport af forbrændingsegnet affald. To regioner, en i Nord og en i Syd, har udtrykt stor interesse for projektet, og KANUKOKA er indstillet på, at støtte op om projekterne i det omfang, det er muligt.

 

Indtil der er taget stilling til en eventuel fremtidig – og måske delvis – transportløsning, opfordrer vi kommunerne til at optimere driften på de eksisterende bygdeforbrændings­an­læg. Det er i den forbindelse glædeligt, at Jern- og Metalskolen fortsat udbyder bygdebrænderkurset til kommunernes driftsfolk. Med korrekt drift og istandsættelse suppleret med en frasortering af det farlige affald er det stadig en meget bedre håndteringsløsning end den åbne afbrænding på dumpen.