Handlekraft, effektivitet og økonomisk besparelse i harmoni med den nye kommunale struktur og ønsket om et stærkt modspil til Selvstyret.

Det er de nøgleord, som arbejdsgruppen har haft i baghovedet, da de udarbejdede rap­porten om De Grønlandske Kommuners Landsforening og skulle udtænke modeller for organisationens fremtid.

I rapporten skitseres fire modeller til landsforeningens fremtidige struktur, hvoraf én anbefales som den bedste løsning. Men først om baggrunden:

Værd at vide om baggrunden

Den nuværende struktur har sin oprindelse fra den 24. juli 1972, da KANUKOKA blev stiftet i Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut som en fællesorganisation for daværende 18 kom­mu­­ner.

På den politiske dagsorden på det tidspunkt var en ny byrde- og opgavefordeling mellem de offentlige instanser og indførelse af det kommunale selvstyre som det, vi kender i dag.

Alle var enige om, at der var brug for en stærk fællesorganisation som medspiller og forhand­lings­part i den proces.

KANU­KO­KA blev organiseret med en bestyrelse og en delegeretforsamling med repræsen­tanter for alle kommuner, der hvert forår skulle samles for at drøfte både specifikke og generelle spørgs­mål, med betydning for samfundslivet i de enkelte kommuner. Fra sommeren 1979 har landsforeningen haft en heltidsansat formand.

Siden er landsforeningens sekretariat blevet udviklet både med kursusvirksomhed og en IT-afdeling. Kursusvirksomheden blev dog senere udfaset og veg pladsen for eksterne kursusudbydere, mens IT-afdelingen blev udskilt og blev et selvstændigt selskab. I dag har landsforeningen i alt 13 ansatte, herunder konsulenter hver med sit specifikke kompetenceområde.

De første tilpasninger

Før kommunesammenlægningen d. 1. januar 2009 blev der foretaget en nødvendig tilpasning af antallet af de delegerede til landsforeningen, så forsamlingen blev mindre. Der var nu i alt 15 delegerede og en 5-personers bestyrelse. Og for at styrke bestyrelsen og øge dens handlekraft, indførtes en bestemmelse i vedtægterne om, at de fire borgmestre skal deltage i bestyrelsen som fast tilforordnede.

Der var dog allerede på delegeretmødet i 2007 et forslag fra daværende Nuuk Kommune om en mere vidtgående ændring. Borgmester Agnethe Davidsen fremsatte et forslag om en bestyrelse bestående af borgmestrene i de kommende storkommuner for at understrege forenkling og fælles fodslag i en ny kommunestruktur. Forslaget blev nedstemt af et flertal.

Til delegeretmødet den 19.-20. maj 2010 kom der igen ønsker om yderligere tilpasning til de nye forhold med kommuner, der nu dækker store regioner, hele landsdele.

Forslaget om, at bestyrelsen fremover skulle bestå af de fire borgmestre, blev genfremsat, denne gang fra Kommune Kujalleq. Formandsposten skulle gå på skift hvert år mellem borgmestrene. Fra Qeqqata Kommunia var der forslag om 20 procents nedsættelse af med­lemskontingentet. Forslaget fra Kommuneqarfik Sermersooq (med støtte fra Qaasuitsup Kommunia) gik ud på, at bestyrelsen fik udarbejdet modeller til den fremtidige struktur med udgangspunkt i bl. a. landsforeningens rolle som formidler af den enighed, der er mellem de fire kommuner.

Delegeretmødet valgte fremgangsmåden i det sidstnævnte forslag. Og bestyrelsen nedsatte efterføl­gen­de en arbejdsgruppe bestående af de fire kommunaldirektører og landsforeningens direktør til at udarbejde forslag til beslutning på et ekstraordinært delegeretmøde den 28. oktober 2010.

Hvad foreslår arbejdsgruppen?

I den nu udsendte rapport (som kan downloades her på siden) er der skitseret fire modeller, som efter arbejdsgruppens opfattelse bedst - omend i forskellige grader - opfylder KANUKOKA's formål, som "er at varetage de grønlandske kommuners fælles og almindelige interesser", og samtidig er mre økonomiske i forhold til den nuværende struktur.

Man kan sige, at de tre øvrige modeller er variationer og modereringer af model 1, der af arbejdsgruppen anbefales som den bedste løsning ud fra ønsket om handlekraft, effektivitet og økonomisk besparelse i harmoni med intentionerne bag den nye kommunale struktur og ønsket om samlet at stå stærkt overfor Selvstyret.

I denne model foreslås, at

• der ikke skal være delegeretforsamling
• bestyrelsen skal bestå af de fire borgmestre
• formandskabet skal gå på skift mellem borgmestrene med et år ad gangen

Hvorfor ingen delegeretforsamling? Arbejdsgruppen vurderer, at delegeretforsamlingens rolle som det lokaldemokratiske islæt i KANUKOKA nu er overtaget af kommunalbe­sty­rel­serne. Delegeretforsamlingerne har beskæftiget sig med mange politiske spørgsmål, som i dag efter arbejdsgruppens mening kan behandles mere slagkraftigt i de nye regionalt dæk­ken­de kom­mu­nalbestyrelser.

Med andre ord skal ordningen med delegeretforsamling vige til fordel for fokus på styrkelse af det demokratiske arbejde i de nye kommunalbestyrelser.

Hvorfor skal bestyrelsen bestå af borgmestrene? Derved sikres det, at det er de fire kom­muners holdninger, der udmøntes i bestyrelsesarbejdet. Det sikres også, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer er i tættest mulig kontakt med de kommunale forvaltninger og økonomiudvalgene.

Hvorfor skal borgmestrene skiftes om at være formand? Derved sikres kontinuitet og entydig holdning i og med, at KANUKOKA's hovedformål er at varetage kommunernes fælles og almindelige interesser.

De øvrige modeller

I model 2 består bestyrelsen også af borgmestrene, og formanden er en af borgmestrene et år ad gangen. Men der er delegeretforsamling som mødes hvert andet år, hvor hver kommune er repræsen­teret med tre delegerede (hvoraf én er borgmester).

I model 3 er borgmestrene også med i bestyrelsen udover to bestyrelsesmedlemmer, der bliver valgt af en delegeretforsamling. Denne delegeretforsamling samles hvert fjerde år efter et kommunalbestyrelsesvalg. En af borgmestrene er formand et år ad gangen.

Model 4 afviger fra de øvrige modeller ved, at formanden ikke nødvendigvis skal være en borgmester. En delegeretforsamling hvert fjerde år skal vælge tre bestyrelsesmedlemmer udover de fire borgmestre. Og formanden, som vælges blandt de ialt syv bestyrelsesmed­lemmer, skal arbejde på halv tid.

Arbejdsgruppen har prioriteret opgaverne for landsforeningens sekretariat i Nuuk i hoved­områder, så rationaliseringerne i det politiske led også kan smitte af på det administrative led.

Rapportens anbefalinger kan således sammentrækkes i følgende melding:

Politisk skal KANUKOKA bruge kræfterne på at formidle og markere fælleskommunale holdninger og initiativer. Administrativt skal landsforeningen koncentrere sig om udviklingsmæssige og overordnede opgaver af fælles kommunal interesse.