Udvikling af KANUKOKA’s kursusvirksomhed

Orienteringsbrev fra KANUKOKA til kommunerne den 8. november 2011.
Bilag

For mere at være med til at dække behovet for opdaterings- og personaleudviklingskurser i alle forvaltningsgrene i kommunerne, har De Grønlandske Kommuners Landsforening nu taget skridt til at genopfriske den fælleskommunale kursusvirksomhed. 

Det sker i forbindelse med den tilpasning, der er sat i gang efter kommu­nesammenlæg­nin­gen, hvor­­­efter landsforeningen skal koncentrere sig mere om overordnede udviklingsopgaver, her­under kur­ser.

For en del år siden har KANUKOKA haft en egentlig kursusafdeling. Afdelingen, som havde fem medarbejdere, blev nedlagt i 1997, hvorefter der bl. a. blev henvist til andre kursusudbydere. Men ved brug af forhåndenværende personaleressourcer har landsforeningen siden fortsat sin kursusaktivi­tet i form af kombinerede seminarer og kurser for forvaltnings­ledere, politikerkur­ser især efter kommunalvalg og andre kursusarran­ge­menter efter ønske.

På baggrund af et ønske fra KANUKOKA's nye bestyrelse, der kom i funktion fra begyndelsen af 2011, er lands­­foreningen begyndt at tilbyde flere kurser. Eftersom KANUKOKA i forvejen har nyttige erfarin­ger med større og mindre konference- og rejsearrangementer, har det primært været et spørgs­­mål om efterspørgsel og økonomisk dækning samt om at starte op på en god og lettilgængelig måde, målrettet til kommunernes behov.

Det har ført til nedsættelse af et koordinations­ud­­valg med deltagelse af repræ­sentanter for alle kom­mu­nerne. Udvalget skal indsamle, prioritere og koordi­ne­re kur­sus­ønsker og -behov. Og der skal ud­vikles et kursuskatalog, der indeholder tilbud til både forvaltningsmedarbejdere og politi­kere.

Samtidig er der ved at blive afprøvet et simpelt, fælles kursustilmel­dings- og admi­nistra­ti­ons­pro­gram, der kan kobles til både kanukoka.gl og de fire kommunale hjemmesider.

Her i løbet af efteråret 2011 foreligger der en liste over en række kurser, der er dateret til af­hol­­del­se, og emner til kurser, som personalet i landsforeningen uddannelses- og erfarings­mæs­sigt har baggrund for at forestå eventuelt med ekstern assistance.

Listen, som er vedlagt som bi­lag til ori­en­tering, er grundmaterialet til et egent­ligt kursuskatalog med specifikke beskrivelser om ind­hold m.v., som vil blive udarbejdet.

Kursus-koordinationsudvalget består af følgende:

Peter Sonberg, Kommune Kujalleq
Iain Mcquham, Kom­mu­neqarfik Sermersooq
Severine Olsen, Qeqqata Kommunia
ArnánguaK Holm Olsen, Qaasuit­sup Kommunia
Erna Thomsen, KANUKOKA
Zenica Gosvig Larsen, KANUKOKA
Ken Nyborg, KANUKOKA

Sidst redigeret: 30. januar 2012