|
I dagene 1. – 3. november 2001 afholdes borgmester- og kommunaldirektørmøde på Hotel Hans Egede i Nuuk. Denne gang vil mødet hovedsageligt handle om erhvervsudviklingen. På grundlag af dette møde nedsættes en arbejdsgruppe, der skal forestå forberedelsen af et erhvervsseminar i 2002. KANUKOKA har inviteret repræsentanter for en række organisationer og for hjemmestyret til at deltage i mødet, så de kan komme med indlæg, der belyser erhvervsspørgsmål og muligheder fra deres synsvinkel. Der er sendt invitationer til landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst, Royal Greenland A/S, Nuka A/S, landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked, lønmodtagerorganisationen SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og fisker- og fangersammenslutningen KNAPK. Klik her for at få dagsordenen for borgmester- og kommunaldirektørmødet. |