Eleverne skal sikres den nødvendige undervisningstid

Som formand for De Grønlandske Kommuners Landsforening har jeg med stor interesse deltaget i arbejdet og debatten om Atuarfitsialak/Den Gode Skole, da jeg mener, at vores folkeskole har den allerstørste betydning for udviklingen af det grønlandske samfund. Vi skal skabe optimale forhold i folkeskolen, så vore børn og unge kan tilegne sig de bedste forudsætninger for at gå ind i og gennemføre en grundlæggende eller videregående uddannelse. Hvis ikke vi gør det, vil vi altid stå med et uddannelsesproblem og en mangel på veluddannet arbejdskraft.

Derfor må og skal vi med den forestående folkeskolereform sikre, at folkeskolen også får den kvalitet, der er nødvendig.

Jeg er glad for, at både Landsstyret og Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg har lyttet til Landsforeningens synspunkter. Forordningens ikrafttræden er nu foreslået udsat med et år, så reformen kan være så godt forberedt som muligt. Det er også glædeligt, at det tidligere fremsatte forslag om at fjerne uddannelsestilskuddet til de ældste elever i folkeskolen nu er taget af bordet.

Jeg har noteret mig, at kultur- og uddannelsesudvalget støtter Landsforeningens synspunkter vedr. vidtgående specialundervisning, så denne gruppe af elever sikres bedst muligt. Jeg har også noteret mig, at udvalget finder det vigtigt, at der skabes gode fysiske rammer både i skolen og på kollegierne, hvorfor arbejdet med en samlet plan for renovering, ombygning og udvidelser af skolerne og kollegierne må intensiveres.

Der er dog et punkt, der fortsat bekymrer mig meget. Det er spørgsmålet om elevernes undervisningstid, hvor Landsstyret har foreslået, at elevernes samlede undervisningstid i Atuarfitsialak nedsættes betydeligt i forhold til den nuværende undervisningstid. Det er meget foruroligende, at Landsstyret ikke vil sikre eleverne mindst samme undervisningstid i Atuarfitsialak som under den nuværende forordning. Hvordan skal man så forbedre elevernes udbytte af undervisningen? Det er jo netop det, der er hensigten med reformen. Som forordningsforslaget ligger i dag, er det kun den enkelte kommune, der kan gå ind og sikre eleverne tilstrækkelig undervisningstid - og det vil vel og mærke være helt og holdent for kommunens egen regning.

Er det ansvarlig lovgivning?

Jeg vil opfordre alle landstingspolitikerne til grundigt at overveje denne problematik, inden de skal behandle forordningsforslaget fredag den 3. maj. Jeg håber, at jeres overvejelser munder ud i, at også I vil sikre, at eleverne i Atuarfitsialak får den undervisningstid, de har brug for.