|
Kommunerne Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat og Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur har givet hinanden håndslag på, at der skal indgås flerårige aftaler på anlægsområdet. I begyndelsen af juni meddelte Direktoratet for Boliger og Infrastrukturm at disse tre kommuner nu og i fremtiden ikke kunne påregne at modtage Landskassens støtte til deres 60/40-boligbyggerier. Dette betød, at de tre kommuner skulle standse de pågældende boligbyggerier og i stedet komme med forslag til, hvordan de afsatte midler kunne anvendes til boligformer med privat medfinansiering, som f. eks. andelsboliger og 10/40/50-boliger. På vegne af de tre kommuner anmodede Landsforeningen herefter Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen, om et møde. Den 18. juni 2002 blev der afholdt møde mellem formanden for Kommunernes Landsforening, Jens Lars Fleischer, borgmester Tommy Marø, Qaqortoq, borgmester Hermann Berthelsen, Sisimiut, borgmester Anton Frederiksen, Ilulissat, og landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen. På mødet, som blev holdt i en positiv og konstruktiv atmosfære, var der enighed om at arbejde for, at private i videst muligt omfang skal gives mulighed for at bidrage til landets boligforsyning. Især i kommuner, hvor der er mulighed for at opnå realkreditlån, som det er tilfældet i Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. De tre kommuner ønskede desuden, at den gældende 60/40-ordning fortsat tages i anvendelse, og at kommunerne også i 2002 får mulighed for at udnytte de investeringer, de allerede har foretaget i deres 60/40-projekter. Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen forklarede kommunerne og Landsforeningen, at uanset om et byggeri er optaget med bevilling på Landstingsfinansloven, så kan Landsstyret ikke give tilladelse til at igangsætte et byggeri, såfremt der vil ske afvigelser i forhold til Landstingsfinanslovens angivelse af enten bevilling eller projektbeskrivelse. For at fremme virkeliggørelsen af de konkrete projekter i de tre kommuner enedes parterne om, at der arbejdes for at anvende den mulighed, der findes i Bloktilskudsaftalen for 2001 mellem De grønlandske Kommuners Landsforening og Hjemmestyret, hvorefter kommuner, der både kan og vil påtage sig et øget medansvar for planlægning og finansiering af den kommunale anlægsbyrde, skal kunne indgå konkrete aftaler på anlægsområdet med det klare mål at øge de offentlige investeringer på f. eks. boligområdet i den pågældende kommune. Dette indebærer, at de enkelte kommuner kan indgå kontrakt om at overtage ansvaret for realiseringen af de i Landstingsfinansloven optagne projekter. Kommunerne skal således binde sig til at overholde de i Landstingsfinansloven angivne anlægsbevillinger og bevillingsforudsætninger, og samtidig påtage sig de økonomiske risici for eventuelle overskridelser af de respektive bevillinger. Ligeledes skal kommunerne indestå for, at den samlede finansiering af projekterne er tilstede inden byggerierne igangsættes. Landsstyremedlemmet og borgmestrene aftalte desuden, at de tre kommuner meddeler, hvilke andre anlægsopgaver, kommunerne ønsker at påtage sig et øget ansvar for med henblik på at indgå flerårige kontrakter inden for Bloktilskudsaftalens rammer. Der var iøvrigt enighed om, at de tre kommuner fremover vil arbejde aktivt for et større privat engagement i boligbyggeriet i de tre kommuner.
Tommy Marø, borgmester i Qaqortoq
|
