|
Desværre har ikke alle kommuner modtaget materialet til batteriindsamlingskampagnen, der blev sendt fra Nuuk den 22. april. En rundspørge før sidste weekend viste, at kun otte af de 18 kommuner har opsat indsamlingsbokse med streamere og plakater samt lagt oplysningsfoldere ud på biblioteket og i forretninger. Kampagnen ”Hit med batterierne” er således endnu ikke kommet op i fulde omdrejninger. Kampagnen ”Hit med batterierne” er en del af Projekt ”Miljø i kommunerne” – udført af de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen i Danmark og af Hjemmestyret. Kampagnen skal få borgerne til at aflevere alle brugte batterier til kommunernes affaldssortering. I kampagnematerialet indgår en folder, der bl.a. rummer en quiz om miljøfarlige stoffer. Fristen for at deltage i trækningen af batteriopladere er angivet til den 1. juni. Men med den aktuelle forsinkelse er fristen for indsendelse af quiz-svar udsat til den 1. juli. Oplysninger om batterikampagnen kan hentes på www.kanukoka.gl/batteri
Med venlig hilsen |