|
Nuuk, den 18. august 2003 Vurdering af betænkningen Selvstyrekommissionens betænkning fremtræder som grundig og veldokumenteret. Det er vigtigt, at selvstyret er søgt beskrevet realistisk – det vil sige, at der ikke pyntes på noget – og der samtidig gøres opmærksom på de områder i samfundet, der skal gøres særlig indsats på, hvis man skal opnå et meningsfuldt selvstyre. Jeg vil gerne opfordre kommunerne til særlig aktiv deltagelse i drøftelsen af de punkter i betænkningen, som har relation til kommunerne – herunder tankerne om gennemførelse af ny kommunestruktur i løbet af seks år. Tanker om selvstyre I det nære arbejde blandt befolkningen ude i kommunerne har vi gang på gang konstateret den kendsgerning, at det er sundt for det enkelte menneske at kunne stå på egne ben – ”nammineersinnaaneq” – at kunne tage et initiativ selv og søge løsninger og samarbejdsmuligheder frem for at forholde sig passiv. Derfor er arbejdet for at opnå selvstyre på nationalt plan en naturlig og støtteværdig proces også fra et kommunalt synspunkt. At kunne stå på egne ben må endelig ikke forveksles med ”namminissarsiorneq”, som står for egoisme – en helt anden egenskab, der virker nedbrydende på samarbejde og på det at kunne løfte i flok. Det er positivt, når Selvstyrekommissionens betænkning hele vejen igennem følger den tråd, at selvstyret skal bygge på befolkningens egne ønsker, motivation og evne til at gøre en indsats. Det betyder med andre ord, at søjlerne til et meningsfuldt og solidt selvstyre skal være velfungerende regioner, det vil sige kommuner – og når disse regioner skal være velfungerende, skal deres søjler igen være en aktiv befolkningsmasse bestående af stærke familier. Med henvisning til de øvrige faktorer, som Selvstyrekommissionens betænkning kommer ind på og som er afgørende for velfungerende kommuner, der som søjler underbygger et nationalt selvstyre, skal der her fremhæves tre store indsatsområder: Undervisning og uddannelse, som skal styrkes, erhvervslivet, som skal udvikles, og administrationen, der skal forenkles. Hvad angår erhvervsområdet skal kræfterne samles og der skal luges ud i de forældede og bremsende ordninger. Erhvervskompetencen skal uddelegeres til regionerne, så man går væk fra handlingslammende situationer, hvor man både venter på de andre og på de centrale myndigheder. Byer, bygder og erhvervsinitiativer, der har potentiale til at skabe sund økonomi, skal ikke holdes fra at gøre det, men bakkes op, så de i det gode fællesskabs (eller solidaritetens) navn kan slæbe de andre med i en positiv udvikling. Dette tiltag for at løfte i flok for at fremme erhvervsudviklingen skal ske på tværs af de eksisterende ”grænser” byerne og bygderne imellem. De tunge og forstokkede administrative ordninger skal udskiftes. Skab tættere samarbejde og koordination på det administrative område. Lad Hjemmestyret og kommunerne foretage en fælles planlægning, så der kan opnås en bedre udnyttelse af materiel og menneskelige ressourcer. Som sagndrengen Kaassassuk har opnået stor styrke ved at gøre sig fri af sit ”væksthæmmende legetøj”, kan vi på samme måde opnå bedre brug af vore kræfter ved at gøre os fri fra fremdriftshæmmende systemer – til fordel for et trygt samfund og et sundt selvstyre. For at de store og vigtige initiativer ikke skal løbe ud i sandet, er det bydende nødvendigt at udarbejde tidsplan og procedurer – til regional erhvervsudvikling, til administrationens forenkling og til sammenlægning af kommuner. På den måde vil vi søge at sikre os et solidt fundament til det meningsfyldte selvstyre, som vi alle ønsker – selvfølgelig under behørig hensyn til det nære demokrati, der er sikret ved kommuneordningen. Med venlig hilsen
Jens Lars Fleischer Klik her for at se andre oplæg til konferencen om selvstyre (Hjemmestyrets hjemmeside) |
