|
Hvilke forventninger har kommunerne
til den fremtidige telekommunikation?
Telekommunikationen har gennemgået en stor udvikling siden 1972, dét år, KANUKOKA blev stiftet som kommunernes fællesorganisation. Dengang var udbygningen af mellembys telefonnet knap nok begyndt, så klaprende fjernskriver-telegrammer var den hurtigste måde at kommunikere på mellem de enkelte regioner i verdens største ø. Med e-mailsystemet, mobiltelefonerne og websites er mulighederne for den elektroniske kommunikation i dag næsten uudtømmelige, i hvert fald når udstyr og økonomi er på plads. Udnyttelse af den nye informations- og kommunikationsteknologi indgår derfor som et væsentligt element i min forestilling om de grønlandske kommuner i fremtiden. Kommuner er demokratiets første led og er til for at betjene det nære samfund og administrere dets ressourcer på en god måde. Da jeg for et par år siden blev formand for KANUKOKA, udtalte jeg om nødvendigheden af, at den nye informations- og kommunikationsteknologi står til tjeneste for nærdemokratiet og underbygger ønskerne om tættere samarbejde mellem kommunerne samt mellem kommunerne og hjemmestyret. Jeg sagde det ikke for at negligere det store arbejde, det grønlandske televæsen og dets driftige medarbejdere hidtil har gjort for at binde Grønland sammen. Men jeg sagde det for at opfordre til, at man hele tiden er opmærksom på selv at blive bedre til at udnytte de muligheder, den teknologiske udvikling giver os. Det er blevet sagt, at "vi vader i informationer, men mangler kundskab". På samme måde kan vi komme til at stå i den situation, at vi vader i kommunikationsnet og udstyr, men mangler målrettet brug - det vil sige, at vi langtfra har fuld udnyttelse af herligheden til nytte for det lokale folkestyre og den offentlige forvaltning. · Vi skal for eksempel udnytte telekommunikationens nye muligheder for efteruddannelse af kommunalt personale gennem fjernundervisning. · Vi skal udnytte telekommunikationens nye muligheder for besparelser for kommunerne, eksempelvis telemøder i steder for rejser, og udveksling af data mellem offentlige institutioner for derved at modvirke dobbeltarbejde. For at fremme denne fremtidsvision ønsker kommunerne en række ændringer af både de tekniske løsninger af prisstrukturen og af lovgivningen: · Der må skabes den nødvendige kapacitet i telenettet, der sikrer mulighed for fremtidige samarbejder på tværs af hele den offentlige sektor - uanset om der vælges en central eller decentral serverløsning i et fremtidigt offentligt edb-system. · Der må ske en regulering af lovgivningen, som utvetydigt tillader samarbejder, der kan nedbringe samfundets udgifter til telekommunikation. Der skal eksempelvis ikke være tvivl om, at kommunerne kan bruge den samme internetforbindelse, og dermed spare samfundet for udgifter til hardware og servicering af internet-forbindelser. Hvad angår prisstrukturen har overgang til den såkaldte volumentaksering skabt stor usikkerhed om prisen ved brug af internettet. Alle andre steder i verden tilbydes ubegrænset brug af internettet til en fast lav takst. Det bør også være et tilbud til såvel borgerne som til erhvervskunderne i Grønland, at de kan benytte telekommunikation til en pris, som det på forhånd er muligt at budgettere. Jeg tror, at behovet for den personlige kontakt altid vil eksistere, selvom vi skaber mulighed for elektronisk betjening mellem borger og offentlig forvaltning samt mellem forskellige offentlige forvaltninger. Det skal man altid tage højde for, når man planlægger og nedfælder sine visioner. Men for at udnytte den nye teknologi fuldtud, er det nærliggende at udvikle digital borgerbetjening, som på sigt skal sikre samme muligheder for service fra den offentlige forvaltning døgnet rundt, uanset om borgeren bor i en større by eller i en bygd.
Telekommunikation og IT burde heller ikke kunne skade nærdemokratiet. Tværtimod kan et målrettet og bevidst brug af telekommunikation og IT gøre en masse ting nemmere for kommunerne, så det lokale demokrati kan udfolde sig i nye strukturer. Det gælder om at komme vanetænkningen til livs og få nytte af den nye teknologi i denne foranderlige verden. Det er jeg overbevidst om, vi kan. |
