|
SOCIAL TRYGHED OG SIKKERHED HÆNGER SAMMEN MED ET MENINGSFULDT SELVSTYRE I vores arbejde tæt på befolkningen i de enkelte kommuner konstaterer vi gang på gang den kendsgerning, at det er sundt søge efter at kunne stå på egne ben - dét at kunne tage et personligt initiativ og søge løsninger og samarbejdspartnere fremfor at forholde sig passivt. Fra et kommunalt synspunkt er det nationale selvstyre, man er i gang med at arbejde for, derfor en naturlig proces, som er støtteværdig. Vi vil også derfor støtte det skridt, man samles om at tage i den proces - selvstyre inden for rigsfællesskabet - og være med til at arbejde for, at det får et solidt fundament. Jeg må pointere, at den danske stat har en betydelig forpligtelse at opfylde i denne selvstyreproces. Samtidig skal det understreges, at man herved ikke modsætter sig en udvikling henimod en suveræn grønlandsk stat, men at det er vigtigt, at man løser en opgave ad gangen. Når jeg skal tale ud fra mine erfaringer som kommunalpolitiker, så er folk glade og tilfredse, når de har de materielle goder, de skal have, og ellers får lov til at være for sig selv i følgeskab med deres omgangskreds. Det vil sige, at social tryghed og sikkerhed hænger meget sammen med det at få et meningsfuldt selvstyre. Derfor er det uhyre vigtigt at have et stærkt grundlag for de enkelte skridt, vi tager. Og søjlerne til et solidt selvstyre skal være de enkelte regioner, der er velfungerende på godt og ondt, samt aktive borgere og stærke familier. Heri ligger en meget stor opgave for kommunerne, som ved udviklingen af selvstyre vil kræve, at alle kræfter bliver sat ind. Endnu en gang kommer jeg i tanker om historien om Kaassassuk - dette sagn kan jo bruges i mange forskellige sammenhænge til at lære af gode og dårlige sider. Dét at Kaassassuk gjorde sig fri af sit "væksthæmmende" legetøj og derved opnåede stor styrke, synes jeg er en god pointe, og har brugt som illustration ved passende sammenhænge. Det er jo sandt, at vi ved at gøre os fri fra fremdriftshæmmende systemer bør kunne bruge vore kræfter meget bedre for at opnå et sundt selvstyre. Lad mig opremse en række mål, som vi fra kommunernes landsforening kan være med til at fremme til nytte for de enkelte skridt mod selvstyre og derefter selvstændighed:
Fra kommunerne mener vi, at det er især disse mål, vi skal koncentrere kræfterne om i de kommende dage, måneder og år - for de vil i sidste ende skabe mere uafhængighed og mere handlefrihed på nationalt plan. Og de er i sig selv store mål. KANUKOKA har som landsforening for kommunerne ingen planer om at være med i det samarbejdsforum, der her lægges op til. Men landsforeningen vil principielt støtte alle aktiviteter, der underbygger ønsket om større og større grad af selvstyre, herunder ved at slutte sig til officielle initiativer i den retning. F. eks. vil KANUKOKA bruge en stor del af sine kræfter til den strukturreform, der kommer til at berøre den kommunale struktur og det offentlige forvaltningssystem - og resultatet af dette reformarbejde vil under alle omstændigheder få indflydelse på Grønlands udvikling mod selvstyre. Det er meget vigtigt, at de enkelte skridt henimod selvstyre tages uden at der opstår splid - og derfor virker det uheldigt, at ikke alle politiske partier er blevet inviteret til dette seminar. Partier og organisationer bør kunne stå sammen i dette spørgsmål, der berører samfundet massivt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det næste skridt, man nu officielt søger at tage - selvstyre - støttes af kommunerne i Grønland. Det senere skridt - selvstændighed - vil vi også opnå i national enighed.
Jens Lars Fleischer |
