Seminar om ny erhvervsfremmestruktur

Kangerlussuaq 22. august 2005

Indledning

For knap 2 år siden fremsatte man et politisk ønske om, at kommunerne skal være "fødselshjælpere" for udvikling af erhverv. Dette havde kommunerne også ønsket. Derfor oprettede KANUKOKA’s bestyrelse et arbejdsgruppe om kommunernes erhvervsfremme i 2002. Gruppen skal primært koordinere forskellige tiltag til erhvervsfremme i kommunerne.

Ved arbejdsgruppens første møde fremsatte man ønske om at ændre Landstingslov nr. 22 af 3. november 1994 om kommunernes mulighed for at investere i erhvervsmæssig virksomhed.

I denne sammenhæng havde KANUKOKA planlagt bestyrelsesmøde på Island i efteråret 2002. Dette skyldes primært at kommunerne havde udtrykt ønske om at se eksempler på landets erfaring på erhvervsfremme initiativer samt at forbedre samarbejdet på erhvervsfremme området mellem landene.

For kommunerne havde det været vigtigt at se hvilke roller kommunerne på Island spiller for udvikling af erhvervsfremme. Dette har bevirket, at arbejdsgruppen kunne køre videre med formning til ændring af landstingsloven samt nogle kommuner havde fået kontaktforbindelser som de havde haft god nytte af.

Tid til forandring

Såfremt Grønland skal med i den globale handelskonkurrence må der skaffes nye og flere arbejdsplader - skaffe nye mere attraktive, - strømlignende, - mere vovede arbejdspladser. Med udgangspunkt af førnævnte kan man politisk bane vejen for videre udvikling af erhvervsfremme, og KANUKOKA ser denne tiltag med fortrøstningsfuld øjne for fremtiden samt håber at kommunerne kunne yde bistand på arbejdet, da de har jo som bekendt har været med fra opstarten til tiltaget.

I disse år med diskussion om ny kommunalstruktur, hvor kommunesam-menlægninger i den kommende tid vil optage stor del af arbejdet, vil det være yderst spændende at koordinere de forskellige erhvervsfremme tiltag. Nogle kommuner har allerede erfaringer med at være fødselshjælpere for erhvervs-fremme og ny struktur vil nok bane vejen for endnu bedre mulighed for at skabe nye arbejdspladser.

Fiskeri og turisme er det vigtigste indtægter for udenrigshandelen. Tiltag til videre udvikling af handelen samt at skabe nye arbejdspladser vil dermed have forbedret betingelser mener jeg er en god initiativ.

Derudover vil der for andre erhverv, såsom landbrug og husdyrhold (Fårehold og lign) være vigtigt at give mulighed for erhvervsfremme hvad angår eksisterende eller opstartende erhverv. Disse kan forbedre situationen med landets stræben for at være selvforsynende.

Til udvikling af turisme bør det bl.a. være et mulighed, at turisterne kunne gå i naturen og finde sten som de evt. kunne videreformidle til smykkesten med hjælp af lokal smykkesten mager. Da mange af byer og bygder allerede har værksted, kan turisterne evt. kunne lære hvordan man laver fra råmateriale til en smykke. Sådanne tiltag kunne skabe flere arbejdspladser til lokalbefolk-ningen samt lokaler til den slags værksteder kan udnyttes bedre.

Grønland har ingen patent lovgivning, idet den hører under fælles rigs lovgivning. Selvom konkurrence i sig selv er godt, kan tilskud fra de offentlige drukne de private initiativer, dette kan være med til at skabe opgiventhed for iværksætteren. Disse ubalancer bør rettes op.

Jeg mener også at seminaret vil resultere i forbedret arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser, således mennesket i centrum – på arbejdspladsen – kan stimuleres til at yde bedre resultater. Vi skal huske på, at når mennesker bliver arbejdsløse kan deres livs formål gøres indholdsløs og dermed bliver deres kvaliteter i arbejdsmiljøet forringet med tiden. Nogle virksomheder kører idag med anderledes kursusformer for deres medarbejdere i stille perioder, hvorfor de stimuleres til mere livsindhold i stedet for de bare bliver sendt hjem. Disse nye metoder synes jeg er gode initiativer fra arbejdspladsen.

Afslutning:

Det er ikke altid let at være igangsætter. Det er hellere ikke let at tage konkurrencen op mod etablerede virksomheder. Det er gratis at drømme – drømme om at starte og udvikle en ny virksomhed. Men at gøre drøm til virkelighed kan være meget arbejdskrævende og barsk.

Virksomheder der er startet helt fra bunden og arbejdet sig op i løbet af mange år, har jeg altid betragtet med beundring og respekt. Som eksempel kan jeg nævne hvordan den verdensomspændende virksomhed SONY, der startede med at lave Coca Cola dåser om til transistorradioer.

Vort land har en kæmpe kyst udstrækning med et lille befolkning. Uanset kommunesammenlægninger vil befolkningen være spredt over det lange kyststrækning. Denne seminar/kursus vil gøre os bedre rystet til at bruge det redskaber som er skabt/udviklet i forbindelse med ny arbejdsfremmestruktur. Dette vil gerne resultere i, at kommuner og andre servicevirksomheder ville give bedre rådgivning for nye og etablerede virksomheder. I bogen "Bedre rammer for Erhvervsudvikling" fra januar 2005, er muligheder for service og rådgivning beskrevet meget omhyggeligt, dette er også udtryk for hvor meget hjemmestyret har vilje for at udvikle erhvervsfremme. Vi er samlet her for at lære om de redskaber der skal bruges i den kommende arbejde for erhvervsfremme.

Betragter vi landets kyststrækning, har kommunerne mangeartede erhverv, nogle har nogenlunde ens erhvervsstruktur. Andre er uddannelseskommuner, - fiskerikommuner, fangstkommuner, turisme kommuner, minedrifts kommuner og andre har specialiseret eller kombineret erhverv. Det er med glæde at konstatere, at der bl.a. er planer om at opstarte videnscentre. Når en kommune har planer om at starte nyt erhverv, så kan man via videncenteret hente andre kommuners erfaringer og specialiseringer og dermed spare tid og kræfter. Videncentre kan også være med til koordinering, eksempelvis koordinering for opstartende erhverv ikke bliver for ensformige og dermed skabe unødvendige konkurrence med hinanden.

Igangsættere og etablerede virksomheder har brug for at komme ind hos en indbydende og kompetent rådgivere når de har brug for rådgivning, derfor håber jeg at kursisterne vil få en rigtig god udbytte af denne seminar/kursus.

Med denne tale håber jeg seminaret/kurset vil give en rigtig god udbytte for deltagerne, således I lærer at bruge redskaberne optimalt til glæde for brugerne.

Med god arbejdslyst ønsker jeg I vil få en god udbytte af seminaret/kurset.

Lars Karl Jensen