|
Fortrinsvis gennem pressen har jeg fulgt informationerne om det ændrede system i den offentligt subsidierede trafik, som Landsstyret har lanceret, og det er interessant at se nærmere på den samlede løsning, man lægger op til i mellembys-trafikken og bygdebetjeningen. Man genkender argumenterne. For en del år siden, da der kom bestræbelser i gang i Landstinget for byggeri af landingsbaner for fastvingede fly i næsten alle byer, blev formålet, så vidt jeg husker, formuleret med, at "man ville opnå hurtigere og billigere trafik i Grønland for alle". I dag må vi konstatere, at trafikken ikke er blevet billigere, omend byggeriet af lufthavne har gjort passagertrafikken hurtigere. Når det er for at øge investeringerne i uddannelsen, at man skærer ned på tilskuddet til trafikken, er det tvivlsomt, om man overhovedet kan opnå "billigere" billetter. Meddelelsen i Hjemmestyrets internet-hjemmeside under overskriften "Landsstyret lancerer nyt trafiksystem" fortæller nemlig, at Hjemmestyret vil foranledige ti procents stigninger på helikopterpriser i de fleste byer (undtagen i Syd- og Midtgrønland), "da billetterne de seneste 5 år er forblevet uregulerede." – Denne formulering giver stof til eftertanke og rejser et spørgsmål om, det er på sin plads, at man opkræver forbrugerne fem-års efterregulering på ydelser, der er fastsat ved de af Landstinget godkendte regnskaber for Hjemmestyrets tilskudsaktiviteter. Det nye trafiksystem, der er lanceret, er på flere punkter interessant at vurdere. F.eks. er det tankevækkende, at der for Uummannaq-distriktet lægges op til trafik med luftpudebåd i sommersæsonen og med helikopter i vintersæsonen. Hvis det viser sig, at disse fartøjer er ideelle til grønlandske forhold, vil det så ikke være bedre med en helårs luftpudebådstrafik for passagerer og gods mellem byer og bygder i Midtgrønland? Her er ingen producerende gletcher i nærheden, der vil skabe problemer med for meget is og mange isfjelde, når man ser bort fra visse steder i fjordkomplekset ved Nuuk, som kan være isfyldte indimellem. For at gøre mest muligt brug af eksisterende lufthavne, mener jeg helt bestemt, at der må ske en smidiggørelse af trafikken til de byer, der endnu ikke har lufthavne, ved udvikling af brug af små fastvingede fly (forudsat etablering af mindre gruslandingsbaner) og til bygderne ved udvikling af helikopterbeflyvningen. Herved kan trafiknettet komme til at dække hele Grønland året rundt. Vinterisen, storisen om sommeren og andre naturfænomener vil ikke længere være så store hindringer. Men her kommer spørgsmålet, om dette kan sikres uden offentlige tilskud og på en billigere måde for alle rejsende. Hvad nytter det, når vi skal satse på nye landingsbaner, der igen skal drives med offentlige tilskud, og som vil presse skatteniveauet yderligere op? Mange mennesker foretrækker bådtrafikken, da det jo er billigere. Det er da sikkert, at det godt kan betale sig, når destinationen ikke ligger for langt væk, men når distancen kræver mere end to rejsedage, må man udover billetudgiften regne med forplejning ombord, der ikke er helt billig. Og selvom en kystbådsrejse tager mere af ens ferietid end en flyverejse, er der mange medborgere, der gerne tager sig god tid til at nyde og opleve naturen fra en kystbåd. Sommeren, de uddannelsessøgendes rejser til og fra ferie samt sommerturisternes tid, er højsæsonen for passagerbådstrafikken, mens efterår og vinter absolut er lavsæsonen. I betragtning af, at udgifterne skal dækkes, undrer man sig over de mange tomme pladser i de to kystskibe, og tænker på, om ikke rederiet ville have set sig om efter supplerende indtægtsmuligheder i lavsæsonen i andre lande i forbindelse med turismen, hvis der ikke havde været tilskud ved servicekontrakter at trække på. Da det nye trafiksystem vil blive taget op til drøftelse i Landstinget, mener jeg, at der må etableres en overgangsordning. Det vil være fornuftigt med en overgangsordning, da det drejer sig om en ændring, der vil få en stor indflydelse på forbrugernes og mange samfundsområders økonomi. Samtidigt er det ønskeligt, at der foretages nærmere vurdering af private virksomheders muligheder for at overtage passager- og godstrafikken. Mindstekravet til Landsstyret må efter min mening være, at konsekvensberegninger af det nye trafiksystem i forhold til de enkelte kommuner og bygder lægges på bordet. Spørgsmålet er nemlig: Hvilke forbedringer til forbrugerne giver det nye trafiksystem, som Landsstyret så brat lancerer? Og hvilke ulemper er der, og hvordan vil man løse dem?
Med venlig hilsen
|
