|
Her i de første dage af 2005 kan man ikke lade være med at tænke på, hvor stor en byrde, som mennesker i Sydøstasien kommer til at bære i den kommende tid, følelsesmæssigt og socialt, efter at en altødelæggende naturkatastrofe har hærget. Jeg ved, at folk i mange hjem her i landet har fulgt begivenhederne med forfærdelse og medfølelse. Og denne medfølelse er en smuk ytring - vi er jo medborgere i det internationale samfund. Men livet skal gå videre og vi må ønske for de forskellige samfund i katastrofeområdet, at genopbygningsarbejdet og hjælpeaktionerne i forhold til de ramte befolkninger lykkes så godt som overhovedet muligt, og vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte dem. Det må også derfor være vigtigt for os at være forberedt på begivenheder, som vi ikke er herrer over. Vi har jo konstateret, hvor barske naturens kræfter kan være. Derfor kan man ikke komme udenom, at vi konstant vurderer vores stilling hvad angår beredskab i forhold til det uventede. Styrk familierne Der må gøres indsats for at styrke familierne i Grønland. Det må være det vigtigste i vores tankegang og politik på det sociale område. Som jeg understregede under konferencen for socialcheferne i kommunerne i november, har forældrene naturligvis det første ansvar for deres børn - et ansvar for, at der ikke sker omsorgssvigt. Hvis dette ansvar ikke forvaltes ordentligt, må samfundets sociale systemer kunne træde til på en kompetent måde, så man forebygger en værre udvikling. Samtidig må de forældre, der svigter, støttes og styrkes af det omgivende samfund, så de kan leve op til deres ansvar. Det må også derfor være målet, at kræfter og penge, som samfundet bevilger til det sociale område, anvendes bedre, smidigere og mere effektivt. Og her ved årsskiftet vil jeg gerne opfordre kommunerne til hele tiden at vurdere deres børne- og ungepolitik, og at de på det sociale område tager udgangspunkt i styrkelse af familierne. Strukturreform i den offentlige forvaltning Strukturudvalget gør deres betænkningsarbejde færdigt i år, og fra kommunernes side vil vi være meget opmærksomme på og forholde os til de ting, udvalget vil komme frem med. Strukturudvalget har fået den opgave at foreslå løsningsmodeller til en ny struktur i den offentlige forvaltning som helhed - det vil sige både hjemmestyret og kommunerne. Og det undrer mig ikke, at debatten om udvalgets foreløbige anbefalinger ofte kommer til at dreje sig om kommunesammenlægninger, for og imod. Men som formand for kommunernes landsforening mener jeg, at dette spørgsmål i sig selv ikke er det vigtigste. Det vigtigste spørgsmål er derimod, hvordan den offentlige forvaltning kan gøres bedre, så den er tidssvarende, og hvordan samfundets ansvarsområder kan uddelegeres til kommunerne på en sikker måde. Der er ingen tvivl om, at Strukturudvalgets hidtidige anbefalinger og tanker - såfremt de bliver ført ud i livet - kan føre til et helt andet billede af samfundsstrukturen end vi er vant til på det politiske og administrative område, og her er det vigtigste spørgsmål hvad der er bedst for den enkelte borger. Ophævelsen af ensprissystemet Fra 1. januar gælder en ny ordning for el- og vandpriserne - dét enssprissystem, som har været gældende i mange år, er trådt ud af kraft. Det er en beslutning, som har både fortalere og modstandere. Men hvordan vi end vender og drejer det, handler beslutningen om hvordan samfundets midler fordeles og anvendes. Jeg har noteret mig, at landsstyreformanden i sin nytårstale pointerede, at afskaffelsen af ensprissystemet 'ikke har til formål at forringe borgernes og kommunernes vilkår, og at ændringerne og priserne derfor skal vurderes hvert år'. Vi vil huske dette løfte. Og jeg vil her opfordre til, at vi ikke stiller os opgivende og bare tager afskaffelsen af det vante ensprissystem som et problem. Da afskaffelsen af systemet kom på tale, var jeg selv meget betænkelig. Men jeg vil betragte den ordning, man er kommet frem til, som en udfordring - en ordning, der kan bruges som et parameter ved løbende vurdering af samfundsmidlernes anvendelse og fordeling bedst muligt, så de fremmer væksten. - - - Jeg vil afslutte med en stor tak til politikere og medarbejdere i kommunerne, som i det forløbne år har gjort, hvad de kan for vort fælles bedste. Og jeg ønsker alle medborgere et godt og lykkebringende nyt år. Til foråret kommer en milepæl og et vigtigt redskab i vores demokratiske system, nemlig valget til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser. Vi skal glæde os til disse begivenheder som kilde til udfoldelse og ærlig debat i folkestyret.
Med venlig hilsen |
