|
Vi har noteret os den dominerende holdning i borgmester- og kommunaldirektørmødet, at den tidsplan, som Strukturudvalget opererer med i sin betænkning , er for stram. Allerede i delegeretmødet i KANUKOKA i foråret var der et udbredt krav om yderligere et års forberedelsestid, og dette krav er blevet gentaget her i borgmester- og kommunaldirektørmødet. Derfor har KANUKOKA’s bestyrelse besluttet at rejse et krav om ét års forlængelse af den foreslåede tidsfrist, hvor kommunerne i slutningen af 2006 skal have besluttet sig om hvem, de skal sammenlægges med. Strukturudvalgets betænkning blev i borgmester- og kommunaldirektørmødet modtaget med ros og anerkendelse, men kommunerne vil gerne have mere tid til at ræsonnere og forberede sammen med borgerne, så de gode intentioner i betænkningen får en bedre chance. KANUKOKA’s bestyrelse mener, at mere forberedelsestid på et år ikke behøver at udsætte hele reformprocessen med fire år. Det er blevet nævnt, at dette kan ske ved at forlænge den nuværende valgperiode til kommunalbestyrelserne med et år, og bestyrelsen vil herved pege på denne som en løsningsmulighed. KANUKOKA’s bestyrelse har nu planer om et ekstraordinært borgmester- og kommunaldirektørmøde i marts 2006 – nemlig efter høringen om betænkningen og før Landstingets behandling af betænkningen.
Med venlig hilsen |