|
Først vil jeg gerne takke for at jeg er indbudt til at holde tale og deltage ved dette seminar omkring de handicappedes forhold. KANUKOKA´s forberedelsesarbejde omkring strukturreformen og sammenlægning af kommunerne er godt i gang, hvorunder der er nedsat arbejdsgrupper til behandling af særlige områder. Det er anbefalet at ansvaret for arbejdet med handicapområdet skal være et af de områder som overgår til kommunerne. Opgaven med arbejdet for de handicappede er et stort område som ikke bliver lettere, men tvært imod større. Gennem de seneste seks år har kommunerne som en forsøgsordning haft ansvaret for handicapområdet, men de fleste er i dag ikke længere med. Hos dem som arbejder med området, og hos sagkyndige er det kendt, at de kommuner som ikke længere deltager i forsøgsordningen, som det væsentlige begrunder den manglende deltagelse med, at Grønlands Hjemmestyre gennem de seneste år har reduceret midlerne til støttepersoner indenfor handicapområdet, med det resultat at støtten til de handicappede er blevet reduceret, ligesom det er tydeligt at man grundet de økonomiske forhold har centraliseret arbejdet på området betydeligt. I dag er kun et fåtal af kommuner i gang med forsøgsordningen omkring opgaveløsningen på handicapområdet. Desværre er situationen den, at de kommuner som deltager i forsøgsordningen omkring opgaveløsningen på handicapområdet, og de kommuner som ikke længere deltager er udgangspunktet for den forskelligartede opgaveløsning i det centraliserede arbejde, og alene dette udgangspunkt er svært at acceptere, ikke mindst når man tager i betragtning, at det er de handicappede som har stort behov for hjælp, som rammes mest i situationen. Arbejdet med de handicappede har i gennem det seneste år gennemlivet en nogen nær uendeligt økonomisk og administrativt omtumlet tilværelse, med mange ændringer, og lige meget hvad man gjorde har det for de handicappede betydet utryghed og megen ventetid. Derfor er det meget vigtigt at man under forberedelsen af overdragelse af ansvaret for de handicappede til kommunerne, f.eks. i planlægningen af dygtiggørelse for dem der arbejder med de handicappede, at kommunerne, - og jer som i de daglige arbejder med de handicappede, af Familiedirektoratet inddrages mere direkte i forberedelsesarbejdet, - også for at undgå de samme fejl som er sket i de tidligere år, og sørger for et tæt samarbejde med de implicerede, og at dette huskes hos de centrale myndigheder. Der er ikke tvivl om nødvendigheden af at arbejdet for de handicappede må samles under fælles normer, ligesom at mennesker som har fået behov for at blive hjulpet som handicappede skal være udgangspunktet i den fremtidige opgaveløsning. Med i denne opgave er at der skal findes en løsning på det system som gør at når de handicappede fylder 63 år, gælder det gældende forordning ikke længere og de overgår til en anden forordning, - dette skal laves om, ligesom at Landstingsforordningen må laves med udgangspunkt i forholdende i vort land, og det må kræves at der sker en tilpasning til forholdende. Det er godt nyt at Landsstyremedlemmet for familieområdet under socialchefernes og socialudvalgsformændenes seminar meddelte at man fra 2007 gennemfører pædagog uddannelsen lokalt således at man ikke behøver at forlade sin hjemby, idet vi gerne vil håbe at nogle af de nye pædagoger vil arbejde for de handicappede. Afslutningsvis vil jeg ønske jer en god dialog.
Lars Karl Jensen |
