Socialchefernes og socialudvalgsformændenes konference

Strukturreform og storkommuner
Socialchefer og socialudvalgsformænd er enige i Strukturudvalgets forslag om at flytte flere opgaver fra hjemmestyret til kommunerne. På nuværende tidspunkt kendes kun omridset af reformen, og det er derfor klart, at der fortsat er en lang række spørgsmål, der ikke er besvaret og som der skal arbejdes med i den kommende tid. Socialchefer og socialudvalgsformænd vil dog allerede nu pege på, at følgende er vigtige i en konkretisering af reformen:

- Det er vigtigt, at der bliver en klarere adskillelse mellem, hvad der er de politiske opgaver, og hvad der overlades til administrationen.

- Selvom storkommunerne størrelsesmæssigt bliver mere homogene, skal der – ved fordelingen af ressourcerne – tages højde for, at driftsudgifterne i kommuner med en mere spredt bosætning er højere end i kommuner med en mere koncentreret bosætning.

- Økonomi og ansvar må følges ad. Der bør derfor ikke være områder, som kræver ansøgning til hjemmestyret. Når opgaverne lægges ud til kommunerne, må det også være kommunerne, der kan træffe beslutningerne. Det gælder fx på handicapområdet. Her må den bureaukratiske sagsbehandling stoppe og området overflyttes fuldt ud til kommunerne.

- Det er meget vigtigt at bloktilskuddet til kommunerne er realistisk i forhold til, hvad det rent faktisk koster at administrere områderne. Hjemmestyret bør derfor tage udgangspunkt i, at kommunernes budgetter netop lægges ud fra et lokalt kendskab til hvad områderne koster i praksis.

- Storkommunerne vil kunne medvirke til at forbedre indsatsen på familiebehandlingsområdet og dermed til en tidligere indsats overfor udsatte børn og familier. Storkommunerne skal desuden i højere grad end i dag arbejde med oplysningskampagner, som kan sætte fokus på, at børnene først og fremmest er forældrenes ansvar. Men når det gælder børn med særlige behov, har alle samfundets borgere et ansvar for, at der gribes ind.

Ekstraordinær uddannelsesindsats
Det er med stor beklagelse af vi har måttet konstatere, at selvom Hjemmestyrets uddannelsesplan er et meget vigtigt område for kommunerne har KIIIP som det ansvarlige på området ikke fundet det tilstrækkelig vigtigt til, at de har villet prioritere deltagelse i konferencen ved at forelægge de overordnede planer for uddannelse på socialområdet. Dette bestyrker kommunernes opfattelse af, at opgaverne og kompetencen må lægges ud til kommunerne, som føler et ansvar for disse ting. Kommunerne finder det desuden vigtigt, at kommunerne inddrages i den konkrete planlægning af de kommende uddannelser på socialområdet.

Kommunerne bakker generelt ethvert tiltag op, som kan medvirke til at kvalificere de kommunale medarbejdere og ledere. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at der i forbindelse med Hjemmestyrets uddannselsesplan og uddannelsesinitiativer i de kommende år må inddrage erfaringer fra andre lande, der ligner Grønland og ikke kun inddrage erfaringer fra Danmark.

Professionelle plejefamilier
Selvom der i Grønland er et stort behov for professionelle plejefamilier, har Hjemmestyret og PIP indgået en overenskomst, der er alt for restriktiv. Det betyder, at kommunerne kun i meget begrænset omfang kan ansætte professionelle plejefamilier. Dette må enten skyldes, at PIP har for stor magt eller at direktoratet ikke har føling med, hvordan de reelle forhold er i kommunerne. Der er behov for lempeligere regler, så det bliver muligt i praksis at ansætte professionelle plejefamilier efter de lokale behov. Det er beklageligt, at Familiedirektoratet under konferencen ikke kunne komme med et bidrag på området.

Samarbejde mellem to kommuner
Socialchefer og socialudvalgsformænd har taget godt imod og med stor interesse hørt på de gode erfaringer, man foreløbig har samlet i samarbejdet mellem Manitsoq og Sisimiut. Det har givet god inspiration til de fremtidige samarbejder mellem andre kommuner.

Forebyggelse
Paarisa gør et godt stykke arbejde og det er derfor forståeligt, at landsstyremedlemmet for sundhed ønsker området bevaret centralt, men forebyggelsesområdet må tage udgangspunkt i de lokale behov. Desuden skal forebyggelsesområdet fokusere på såvel sundhed som det sociale område. Kommunerne mener derfor, at forebyggelseskonsulenterne fuldt ud bør overflyttes til storkommunerne sammen med de øvrige områder, som foreslået af Strukturudvalget. Der skal struktureres mere ens – hvad enten det er en fattig eller en rig kommune.

Lokale Forebyggelsesudvalg
Konferencedeltagerne er enig med landsstyremedlemmet i, at det er meget ærgerligt, at kommunalbestyrelserne ikke længere er repræsenteret i de lokale forebyggelsesudvalg. Deltagerne mener, at Sundhedsdirektoratet har mulighed for at lave en ændring i reglerne, således at politikere igen repræsenteres i udvalgene.
Familiecentre
Når der etableres Familiecentre vil børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb kunne få hjælp derfra. Der må være behandlingstilbud til krænkerne, hvis man skal lave en reel forebyggelse af nye overgreb, udover at der er et samarbejde med Kriminalforsorgen. Konferencedeltagerne er glade for, at der nu foreligger et fagligt arbejdsredskab i forhold til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. I forbindelse med forskellige undersøgelser af forhold enten på familieområdet eller sundhedsområdet, skal man i højere grad være opmærksomme på eventuelle sammenhænge mellem de mange selvmord i Grønland, både når det drejer sig om de krænkede, men også blandt krænkerne, så der kan sættes konkrete forebyggende initiativer i gang på området.

Parate til at drøfte socialområdet
Kommunerne er parate til at drøfte og planlægge socialområdet i forbindelse med kommende kommunesammenlægninger. Samtidig kan konstateres at det er vanskeligt at drøfte de enkelte områder konkret eller i detaljer, når der på nuværende tidspunkt fra centralt hold stadig mangler klare udmeldinger om at Strukturudvalgets anbefalinger følges eller for den sags skyld, hvilke kommuner der sammenlægges med hvilke, da forholdene på socialområdet også er meget forskellig fra sted til sted. Der er tilfredshed fra konferencedeltagerne over, at både politikere og embedsmænd har mulighed for at holde en fælles konference.

Socialchefer og Socialudvalgsformænd fra flg. kommuner:

Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit.