Borgmester- og kommunaldirektørmødet i Nuuk

23. oktober 2007: Torsdag den 25. og fredag den 26. oktober 2007 holder de grønlandske borgmestre og kommunal­direktører møde i Katuaq’s lille sal. Mødet starter kl. 9.00 begge dage.

Hovedtemaet på mødet er endnu en gang strukturreformen og kommunesammenlægningerne. Som det fremgår af programmet, der kan hentes på www.kanukoka.gl/12739, vil der være både re­gionsvise drøftelser og udveksling af informationer på plenum om forberedelsesarbejdet til sam­­menlægningerne. Under punktet ”Status fra de kommende storkommuner” vil deltagerne fra de kommende kommuner tage interne drøftelser for at aftale den videre proces.

 

Landsstyreformand Hans Enoksen er indbudt til at gøre status fra Hjemmestyrets side på strukturreformen den første mødedag.

 

Mødeprogrammet præges i øvrigt af nogle af de politiske og administrative spørgsmål, som kom­­munerne har været konfronteret med i år. Det gælder herunder centralisering af skatteadministrationen, der nu er i gang, og planerne om centralisering af inkasso. Landsstyrets planer om energisektoren og erhvervsstøtteordningerne er også af betydelig interesse for kommunerne. Derfor er landsstyremedlem for økonomi, Aleqa Hammond, og landsstyremedlem for erhverv, Siverth K. Heilmann, inviteret til at gøre rede for disse sager.

 

Endvidere er offentlig service og IT et af de væsentlige emner, der skal fokuseres på i løbet af de to dage.

 

Med venlig hilsen

Søren Alaufesen

Formand for KANUKOKA