Tillykke Siumut

28. juli 2007: KANUKOKAs formand Søren Alaufesen ønsker Siumut tillykke med jubilæet med ønsket om en vellykket demokratisk debat om strukturreformen i hele samfundet.

 

Tale ved Siumuts 30-års jubilæum

 

Først vil jeg, som formand for KANUKOKA, sige tak for invitationen. Selvom jeg har lyst til at være med til fejringen af Siumutss 30 års jubilæum, må jeg desværre melde afbud, da jeg allerede i vinter har arrangeret min ferie. Men jeg ønsker jer tillykke og takker for Siumuts gode engagement i kommunalpolitikken med håb om et godt samarbejde i den kommende tid og held og lykke med jeres fremtidige arbejde.

 

Først og fremmest skal jeg hilse fra KANUKOKAs formand, Søren Alaufesen, som takker for invitationen. Desværre kan han ikke være tilstede, da han for længe siden har arrangeret ferie på dette tidspunkt. Men jeg skal hilse og sige tillykke til Siumut-folkene med deres jubilæum, og tak for deres gode engagement i kommunalpolitikken i den nye tid, med håb om et godt samarbejde i den kommende tid og held og lykke med deres arbejde.

 

 

Netop nu er vi som samfund i gang med at ændre og forny de gamle strukturer. Derfor har de De grønlandske kommuners Landsforening ved flere lejligheder i år fremført til nærmere overvejelse og til debat spørgsmålet om hvordan nærdemokratiet kan udvikles – hvordan lokaldemokratiet kan gøres stærkere i det moderne samfund med en avanceret informationsteknologi og hvor mobil­telefoner er næsten hvermandseje. Jeg vil gerne tage spørgsmålet op igen i dagens anledning.

 

De i dag gældende folkevalgte instanser i lokaldemokratisk sammenhæng er kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsråd.

 

I forbindelse med de kommende kommunesammenlægninger, hvor der samlet set vil være færre kommunalbestyrelsesmedlemmer, er der som noget nyt foreslået, at kommunalbestyrelserne kan oprette lokalråd (eller lokalbestyrelser, som de på grønlandsk også benævnes i materialet fra Hjemmestyret). Som vi ved, vil disse emner i tilknytning til lokaldemokratiet blive taget op til behandling i Landstinget til efteråret, og materialet har været til høring i kommunerne. Men vi har tid til at fortsætte drøftelsen, da der først til Landstingets forårssamling 2008 vil blive talt om den egentlige udformning af lov.

 

De grønlandske kommuners Landsforening giver sin principielle støtte til bevarelse af bygdebestyrelsesordningen og til en nyskabelse i form af lokalråd i forbindelse med reformen af den offentlige struktur.

 

Men uanset hvad man gør og skaber, hvad vil det nytte, hvis bygdebestyrelserne og lokalrådene ikke har noget at bestemme over? Det er et afgørende spørgsmål.

 

Hvad kan vi gøre i den nye offentlige struktur, der er lagt op til med geografisk store kommuner, for ikke at forringe lokaldemokratiet, men tværtimod for at give det større og stærkere indhold? Det er et andet afgørende spørgsmål. Det vigtigste spørgsmål er nemlig ikke, hvor mange bygdebestyrelser, der skal være, og hvor mange lokalråd, der skal oprettes. Det primære spørgsmål er, om de får en passende og meningsfuld kompetence, om de får noget at ”bestyre”.

 

I denne tid, hvor beslutninger om strukturreformen er i støbeskeen og hvor kommunesammenlægninger er på vej til at blive en realitet, er det ønskeligt med en mere livlig debat blandt borgerne om disse emner.

 

Demokrati er nemlig ikke kun det at vælge medlemmer af Landstinget, kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne og menighedsrepræsentationerne. Demokrati er også, at borgerne benytter sig af andre relevante fora til vedvarende debat samt til at formulere tanker og politiske argumenter, og derved være med til at skabe grundlag for de folkevalgtes arbejde og beslutninger.

 

Lokale partiafdelinger er egentlig velegnede katalysatorer for en sådan debat, der handler om at puste liv i demokratiet – men måske er de alt for tilbageholdende. Det er derfor passende, at formanden for De grønlandske kommuners Landsforening i begyndelsen af dette år opfordrede til diskussion ”på arbejdspladser, skoler og uddannelsessteder, i fagorganisationer, partiforeninger m.v.”

 

KANUKOKA vil gerne gentage denne opfordring med håbet om at hele samfundet  kommer til at debattere den kommende strukturreform. Det er ikke nok at politikerne i de forskellige valgkredse tager  emnet op - vi skal have alle borgere med i debatten. Men det er partierne der skal åbne og bane vejen for diskussionerne i befolkningen. 

 

Med disse ord vil jeg ønske jer alle et fortsat godt møde og jubilæumsfest for partiet Siumut, der jo har sat sig det mål at medvirke til at skabe et velfungerende samfund.  

 

Med venlig hilsen

Søren Alaufesen