Oprydning af jern- og metal sendt i udbud

1. august 2008: KANUKOKA har i samarbejde med Grontmij | Carl Bro A/S udbudt indsamling, miljøbehandling og udskibning af jern- og metalskrot fra Grønland i licitation.

Det er med glæde, at jeg kan orientere om at KANUKOKA i samarbejde med konsulentfirmaet Grontmij | Carl Bro A/S har sendt en fælleskommunal oprydning og bortskaffelse af jern- og metalskrot i udbud.

 

Der blev i 2006 gennemført en næsten landsdækkende kortlægning af det jern- og metalskrot der findes på dumpene og opstillet tilfældigt rundt omkring i byerne. Med de nuværende historisk høje priser på skrot håber vi, at en entreprenør vil byde på opgaven, så en stor del af det skrot der fylder op og skæmmer rundt omkring i landet kan blive behandlet og udskibet, på miljømæssigt forsvarlig vis.

 

For yderligere oplysninger om projektet kontakt konsulent Jens Romerdahl, KANUKOKA – 59 74 12 eller e-mail jero@kanukoka.gl.

  

Med venlig hilsen 

Søren Alaufesen

Formand

Herunder kan udbudsmaterialet downloades. Bemærk at udbudsmaterialet består af fire filer.