Regnskabet for 2007 i Aasiaat Kommune er endnu ikke færdigt, og desuden har den lokale partiafdeling i Siumut opfordret til, at han tager de sidste måneder med i borgmesterarbejdet før kommunesammenlægningen den 1. januar 2009.
Det er grunden til, at Enok Sandgreen nu har besluttet alligevel ikke at flytte til Nuuk snarest, sådan som han har meddelt efter formandsvalget i De grønlandske kommuners Landsforenings delegeretmøde den 25. september 2008. Han vil bestride formandsposten i Landsforeningen samtidig med, at han tager sig af de sidste opgaver som borgmester i det resterende stykke tid af den nuværende kommunale struktur.
Efter 1. januar 2009 flytter han til Nuuk for at passe formandsposten på fuldtid, sådan som delegeretmødet har besluttet.