Foromtale af seminaret kan læses ved at klikke her.
Pressemeddelelse af KANUKOKA's formand den 15. september 2011:
Helhedsorienteret og bindende samarbejde om børn og unge
Efter et fælleskommunalt seminar er der nu lagt op til tættere samvirke mellem instanser, der har med børn og unge at gøre.
En koordinationsgruppe skal snarest i gang med at udarbejde et kommissorium, der skal føre til forpligtende samarbejde på børn- og ungeområdet. Nedsættelsen af koordinationsgruppen bliver i hvert fald det første skridt, der bliver taget efter det seminar, der blev holdt i Sisimiut i dagene 11.-13. september 2011.
Seminaret havde temaet "Samarbejde på børn- og ungeområdet". Deltagerne var udvalgsformænd og forvaltningsledere på folkeskole-området og det sociale område i kommunerne, borgmestrene og KANUKOKA's bestyrelse. Desuden var Naalakkersuisut repræsenteret, og der var oplægsholdere fra forskningen, videncenter på området og fra det frivillige arbejde.
På seminaret var der gennemgang af kommunernes aktiviteter på børn- og ungeområdet. Det blev konstateret, at der bliver gjort god indsats og brugt betydelige ressourcer for at forebygge og afhjælpe problemer. Men det blev erkendt, arbejdet kunne være meget mere effektivt, hvis det var mere helhedsorienteret og der bliver etableret bindende samarbejde især mellem skole, det sociale område og daginstitutionerne.
Ønsket om et forpligtende samarbejde mellem de forskellige instanser, der har med børn og unge at gøre, blev allerede rejst i 2009 i et KANUKOKA-seminar om hjælp til børnefamilier. Intentionerne blev dog ikke fulgt op med det samme, bl. a. på grund af det strukturarbejde, mange i kommunerne var optaget af i perioden efter kommunesammenlægningen.
Men nu skal en koordinationsgruppe bestående af repræsentanter for de fire kommuner og KANUKOKA nedsættes for at få det ønskede samvirke og koordination realiseret.
Det tværfaglige samarbejde eksisterer allerede i en vis grad i kommunerne, men det skal forstærkes og formaliseres. Eventuelle lovgivningsmæssige og administrative barrierer for et tæt og kontinuerligt samarbejde skal kortlægges og søges fjernet.
Koordinationsgruppen skal inden 1. januar 2012 være klar med et kommissorium for det videre arbejde.
Opsummering primært ud fra ordstyrerens opsamling ved morgenstart mandag den 11. september og tirsdag den 12. september af drøftelserne i de foregående dage.
Efter en festlig og opmuntrende lancering af projektet "Kammagiitta - Fri for Mobberi" som optakt til seminaret søndag den 11. september formiddag, er der om eftermiddagen præsentation af indsatser på børne- og ungeområdet, som kommunerne har valgt af fremhæve.
Den 12. september ved morgenstart betegner ordstyreren de indsatser, som fremhæves fra kommunernes side, som glædelige. Ordstyreren nævner følgende aktiviteter og meningstilkendegivelser:
Fra Kommune Kujalleq:
Qaasuitsup Kommunia:
Qeqqata Kommunia:
Kommuneqarfik Sermersooq:
Ordstyreren har derudover hæftet sig ved udtalelse af Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Mimi Karlsen, om, hvor meget kommunerne gør for at lette arbejdet for børn og familier.
Ordstyreren har følgende at nævne i forbindelse med programmet for mandag den 12. september:
Der var særlig opmærksomhed om følgende punkter fra tirsdag den 13. september:
Der skal indgås tværfaglige, bindende samarbejdsaftaler, og med det formål skal der nedsættes en koordinationsgruppe.
De fire kommuner skal hver udpege to medlemmer til koordinationsgruppen, og KANUKOKA skal udpege to medlemmer, som skal være tovholdere - og der bliver nævnt muligheden af, at de to respektive departementer i Selvstyret bliver repræsenteret i koordinationsgruppen. Koordinationsgruppen skal snarest udarbejde er kommissorium for det videre arbejde.